Kvindelandsholdet spiller i særlig trøje og hjælper børn i verdens konflikter
Kvindelandsholdet spiller i Herrelandsholdets EM-trøje i kampen mod Spanien. Efter kampen kommer de unikke trøjer på auktion til fordel for UNICEF og børn, der har akut brug for hjælp.

Når Kvindelandsholdet løber på banen mod verdensmestrene fra Spanien d. 31. maj, er det med en helt særlig trøje trukket over hovedet. Amalie Vangsgaard, Josefine Hasbo, Pernille Harder og resten af holdet spiller nemlig i Herrelandsholdets EM-trøje for at sende herrerne godt af sted til EM-slutrunden i juni måned. Kamptrøjerne er unikke, da de laves i et særligt kvindefit til holdet.
Særlige kamptrøjer på auktion
De unikke ’matchworn’ EM-kamptrøjer vil efter kampen blive sat på auktion til fordel for UNICEF og børn i verdens konflikt- og katastrofeområder. Hele auktionen går således ubeskåret til UNICEFs indsatser for at hjælpe børn og familier i Ukraine, Syrien, Sudan og mange andre lande.
Det glæder derfor landsholdsspiller Josefine Hasbo, at den særlige kamptrøje mod de forsvarende verdensmestre har flere positive aspekter med sig:
”Vi glæder os til at sende Herrelandsholdet godt af sted til EM og vise vores opbakning. At trøjerne også kan hjælpe børn, der har brug for det, er vi glade for. Vi håber, at vi sammen med UNICEF kan gøre bare en lille forskel for verdens børn, når vi bortauktionerer vores kamptrøjer,” siger Josefine Hasbo.
Fodbold gør en forskel
UNICEF arbejder for at hjælpe børn overalt i verdens konflikt- og katastrofeområder. Her er rekordmange børn lige nu revet ud af deres hverdag, hvor de har mistet alt fra hjem og skole til familie og venner.
UNICEFs generalsekretær Susanne Dahl er derfor meget taknemmelig for, at Kvindelandsholdet støtter indsatsen for at hjælpe børn over hele verden:
”Verden over har millioner af børn lige nu akut brug for humanitær hjælp og støtte. Derfor er jeg både stolt og taknemmelig for, at Kvindelandsholdet støtter UNICEF. Jeg ved, at fodboldkvindernes ’matchworn’ EM-trøjer kommer til at gøre en stor forskel for børn, der befinder sig i rigtige svære situationer”, udtaler Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
En vigtig del UNICEFs indsats i forbindelse med konflikter og katastrofer handler om at genskabe så normal en hverdag som muligt for børnene. Leg og sport er blandt andet vigtigt redskaber – en fodbold kan på magisk vis hjælpe børn med at skabe vigtige frirum, finde nye fællesskaber, turde drømme og finde ny tro på fremtiden.
Det er muligt at byde på Kvindelandsholdet særlige kamptrøjer på auktion hos Odendo i perioden 31. maj til 7. juni.
Partnerskab: DBU og UNICEF står sammen om at styrke det gode børneliv
DBU og UNICEF sætter børns rettigheder og fodbolden i centrum – og arbejder for at gøre en forskel for børn, både i Danmark og i verden. De to parter står sammen om et stærkt fokus på børn og ønsket om at give så mange som muligt det bedste børneliv, både på og uden for fodboldbanen.
I november 2023 modtog UNICEF og DBU stor anerkendelse samt en check på EUR 43.500 fra UEFA Foundation for Children for indsatsen i dansk børnefodbold. Og igen i år har DBU og UNICEF sørget for inspiration, viden og konkrete værktøjer om børns rettigheder og børnesyn til de flere end 3.000 trænere og frivillige DBU Fodboldskole. Fx i en podcast, som handler om mulige udfordringer og dilemmaer, trænerne kan møde på fodboldskolen.
Læs mere om DBU og UNICEFs samarbejde
Kontakter
Morten Bredal
Partnership Communications Manager
UNICEF Danmark
Telefon: +45 2148 1883
Email: mbredal@unicef.dk
Michelle Thygensen
Pressemedarbejder
DBU
Telefon: +45 28 26 11 75
Email: mith@dbu.dk
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
UNICEFs årlige appel: Verdens børn rammes hårdere end nogensinde – akut brug for milliardløft til humanitær hjælp10.12.2025 04:05:00 CET | Pressemeddelelse
UNICEF lancerer i dag sin årlige appel om finansiering af nødhjælpsindsatser for 2026. Med en samlet appel på knap 50 milliarder kroner er målet at levere livsvigtig hjælp til 73 millioner børn, der er ramt af krige, konflikter og de voksende konsekvenser af klimaforandringer.
Kulden rammer de mest sårbare: Børn i Gaza kæmper for livet1.12.2025 11:15:43 CET | Pressemeddelelse
Udbredt underernæring fortsætter med at true børns liv og trivsel i Gazastriben. Den begyndende vinter forværrer situationen yderligere ved at fremme spredningen af sygdomme og øge risikoen for dødsfald blandt de mest sårbare børn.
Stor vaccinationsindsats i Gaza: 40.000 børn får igen beskyttelse mod livstruende sygdomme24.11.2025 12:57:32 CET | Pressemeddelelse
Efter to års konflikt, hvor store dele af Gazas sundhedsklinikker er ødelagt eller ude af drift, og tusindvis af børn er gået glip af deres rutinevacciner, er en omfattende opfølgningskampagne sat i gang. Det sker på et tidspunkt, hvor sundhedssystemet stort set er brudt sammen – og kan kun lade sig gøre med humanitær adgang og våbenhvile.
Verdens humanitære medarbejdere hædret med UNICEFs Børnepris 202520.11.2025 16:15:29 CET | Pressemeddelelse
Alle de humanitære medarbejdere, som arbejder før børn og familier i verdens brændpunkter, tildeles for deres utrættelige indsats UNICEFs Børnepris 2025. Antallet af børn, der vokser op i krig og konflikt, er på et ekstraordinært niveau, og indsatsen for at nå dem, er under massivt pres.
UNICEF Danmark lancerer samarbejde med HuskMitNavn: Ny plakat hylder kærligheden på tværs af grænser20.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
HuskMitNavn har tegnet en plakat til fordel for UNICEF. Plakaten kredser om kærlighed til de børn i verden, der har allermest brug for hjælp, når tilværelsen trues af konflikt, katastrofer og utryghed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum