Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang
Når valgstederne åbner den 9. juni kan 332.753 danske statsborgere for første gang stemme til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark.
Om få uger får 332.753 danske statsborgere for første gang mulighed for at sætte deres kryds til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Størstedelen er under 25 år og er bosat i landets største byer.
”De fleste førstegangsvælgere til Europa-Parlamentsvalget i juni er personer, som har været under 18 år ved det seneste valg, men nu får mulighed for at afgive deres stemme. Det er typisk unge, som er koncentreret i landets større studiebyer. I København og Aarhus Kommune skal 62.723 personer stemme for første gang,” siger Annemette Lindhardt, specialkonsulent hos Danmarks Statistik.
Af de 332.753 førstegangsvælgere er der 317.470, som var under 18 år ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019, mens der er 15.283, som var over 18 år ved valget i 2019, men først er blevet danske statsborgere efter.
I alt har 4.291.232 danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2024 mod 4.237.550 danske statsborgere i 2019.
Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalg er steget 18 procentpoint siden 1979
Andelen af stemmeberettigede, som vælger at afgive deres stemme til Europa-Parlamentsvalgene, er steget 18 procentpoint siden valget i 1979, hvor 48 pct. var en tur i stemmeboksen eller udfyldte en brevstemme. Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 benyttede 66 pct. muligheden. Det er på niveau med stemmeprocenten ved den seneste folkeafstemning om at afskaffe Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet i 2022, hvor 66 pct. af de stemmeberettigede afgav deres stemme.
Flere og flere brevstemmer
Udviklingen i antallet af vælgere, som brevstemmer, stiger for hvert Europa-Parlamentsvalg – helt på linje med udviklingen ved andre valg. Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 valgte 8 pct. at stemme før selve valgdagen, hvilket er en stigning fra 2014, hvor 6 pct. afgav deres stemme før valgdatoen. I 1979 benyttede 3 pct. brevstemmemuligheden.
Mange vestjyder og nordsjællændere stemmer personligt
Når vi skal stemme til et Europa-Parlamentsvalg, så er der mulighed for at stemme på partiernes spidskandidater i hele landet - modsat til et folketingsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 stemte 78 pct. i Holstebro Kommune på en person frem for et parti eller en liste. Det var den højeste personlige stemmeprocent i en kommune ved det valg. Dernæst fulgte Lemvig, Morsø og Bornholm Kommuner med 76 pct. hver. I den anden ende af skalaen ligger Rødovre Kommune med 57 pct. I Hvidovre, København og Glostrup Kommuner stemte 58 pct. på en person frem for et parti eller en liste.
Fakta: Vælgertallene i artiklen vedrørende 2024-valget er beregnede vælgertal på baggrund af befolkningen i Danmark den 1. april 2024.
Nøgleord
Kontakter
Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt på mail alo@dst.dk eller telefon 2059 0247.
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Befolkningen har nu rundet 6 mio.10.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere.
Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn6.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter.
En femtedel af landets boliger har brændeovn5.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger.
1.000 kroner i 50 år28.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr.
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum