Danske Regioner går til økonomiforhandlinger med krav om bedre styring af løbske udgifter til tilskudsmedicin
Regionernes udgifter til tilskudsmedicin steg med 1,4 mia. kr. i 2023, og intet tyder på lavere udgifter fremover. Bedre styringsredskaber og en økonomisk medicingaranti kan være med til at holde hånden under sundhedsvæsnet ifølge Danske Regioner, der er i gang med forhandlingerne om økonomiaftalen for 2025.

Ny medicin kan være godt nyt for nogle patienter, men den nye medicin kommer med en pris, fordi den ofte er dyr og underlagt patenter. I 2023 steg udgifterne til tilskudsmedicin med 1,4 mia. kr. i forhold til året før, og ekstraregningen lander hos regionerne.
Derfor efterspørger Danske Regioner bedre redskaber til at styre medicinudgifterne op til forhandlingerne om en økonomiaftale for 2025. Bedre styring af løbske udgifter til tilskudsmedicin er absolut nødvendig, siger Mads Duedahl, næstformand for Danske Regioner:
- Når vi står over for medicinudgifter, der skyder i vejret, er det afgørende med styringsredskaber. Det kan fx være indførelse af et referenceprissystem, en medicingaranti og flere lægefaglige vejledninger. Borgere skal have adgang til nye typer medicin uden, at det økonomiske tæppe bliver hevet væk under sundhedsvæsnet. Vi mener, økonomiforhandlingerne bør afspejle virkelighedens pres, siger han.
Brug for styringsredskaber
Danske Regioners ønske om bedre styringsredskaberne er ikke rettet mod specifikke produkter, for der kommer løbende mange forskellige nye typer tilskudsmedicin, som regionerne skal dække økonomisk.
- Der kommer hele tiden ny og dyr tilskudsmedicin på markedet, og derfor er sundhedsvæsnet nødt til at kunne styre udgifterne til tilskudsmedicin. Ellers risikerer hospitalerne at skulle bremse op og lave besparelser, der ikke kan undgå at påvirke patienterne, fortæller Mads Duedahl og tilføjer:
- De løbske udgifter til tilskudsmedicin stiller sundhedsvæsnet i en helt urimelig situation. Hvor i resten af vores velfærdssamfund skal en kritisk sektor betale for udgifter i milliardklassen uden at have nogen redskaber til at styre dem med? Det er der brug for at gøre op med, og derfor bringer vi det med til forhandlingsbordet.
Fælles indkøb og styrkelse af vejledninger
Regionerne foreslår bl.a., at Amgros skal stå for indkøb af tilskudsmedicin for at opnå større rabatter og høste samme økonomiske gevinst som ved indkøb af hospitalsmedicin. Amgros står i dag for udbud og indkøb af hospitalsmedicin til regionerne.
Danske Regioner vil desuden foreslå at samle arbejdet med behandlingsvejledninger til de praktiserende læger. I dag bliver vejledninger om lægemidler udarbejdet i både det statslige organ ’Instrukser for Rationel Farmakologi’ og Medicinrådet, og der er flere fordele ved at samle udarbejdelse af vejledninger, siger næstformand Mads Duedahl:
- Der er et større behov for råd og vejledninger om valg af lægemidler end nogensinde før, fordi udgifterne til tilskudsmedicin vokser voldsomt i disse år. Derfor giver det rigtigt god mening at samle alle vejledninger i Medicinrådet, så omkostninger altid indgår i vurderingen af lægemidlerne, og ved at samle ressourcerne kan behovet for flere vejledninger opfyldt.
Fakta om vækst i udgifter til tilskudsmedicin
- Udgifterne til tilskudsmedicin steg med 1,4 mia. kr. fra 2022 til 2023. Tilskudsmedicin er receptpligtig medicin, borgere kan få udleveret på apotekerne.
- Regionerne havde i 2023 udgifter til tilskudsmedicin på 7,9 mia. kr. mod 6,5 mia. kr. i 2022.
- Foruden tilskudsmedicin havde regionerne udgifter til hospitalsmedicin på 10,1 mia. kr. i 2023 mod 9,8 mia. kr. året før. Hospitalsmedicin bliver indkøbt via Amgros, der forhandler og afholder udbud af medicin ud fra Medicinrådets behandlingsvejledninger.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Medicinrådet får flere midler til at nedbringe sagspukkel10.10.2025 14:01:41 CEST | Pressemeddelelse
Regionerne øger Medicinrådets grundbevilling med i alt 41 millioner kroner de næste tre år. Rådet oplever lige nu et stigende antal ansøgninger. Pengene skal derfor sikre, at sagsbehandlingstiderne fortsat holdes nede, så nye lægemidler stadig kan nå hurtigt ud til patienterne.
Ny overenskomstaftale på plads: Den skal støtte op om kortere ventetid, kvalitetsudvikling og digitalisering hos de praktiserende speciallæger3.10.2025 07:03:50 CEST | Pressemeddelelse
RLTN og FAPS har forhandlet en ny overenskomst for de praktiserende speciallæger på plads. Den gælder for perioden april-december 2026. Den nye aftale sikrer blandt andet 123 millioner kroner til flere behandlinger og undersøgelser hos de praktiserende speciallæger. Det skal nedbringe ventetiderne.
Danske Regioner glæder sig over fælles forståelse af reform af almen praksis22.9.2025 10:35:03 CEST | Pressemeddelelse
Danske Regioner glæder sig over den fælles forståelse af reformen af almen praksis, som regeringen og Praktiserende Lægers Organisation mandag har præsenteret. Regionerne bakker op om reformen, som skal styrke det nære sundhedsvæsen og udvikle almen praksis.
Regionerne prioriterer det nære sundhedsvæsen og hurtigere behandling i budgetaftaler18.9.2025 11:51:40 CEST | Pressemeddelelse
Alle fem regioner har budgetaftaler på plads for 2026. Regionerne afsætter ekstra penge til at styrke almen praksis samt den øvrige praksissektor og det nære sundhedsvæsen. Derudover afsætter regionerne midler til kortere ventetid og bedre behandling på hospitalerne.
Vaccination mod influenza og covid-19 begynder den 1. oktober10.9.2025 10:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. oktober kan danskere over 65 år og borgere i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb blive vaccineret mod influenza og covid-19. Vaccinationerne tilbydes i hele landet i regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinations Service.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum