Danmark malet i Royal Run-blå
Næsten 100.000 tilmeldte og endnu flere tilskuere har gjort 2. pinsedag til en stor motionsfest i kondisko på tværs af landet.
Store dele af Danmark har i dag 2. pinsedag været malet i Royal Run-blå, da et totalt udsolgt Royal Run for sjette gang løb af stablen i årets værtsbyer Fredericia, Brønderslev, Aarhus, Kalundborg og København/Frederiksberg.
Med intet mindre end 95.330 tilmeldte satte Royal Run ny rekord for danskernes opbakning til det royale motionsevent, der for første gang var med deltagelse af Danmarks nye Kongepar.
”Endnu engang har Royal Run bevist, at det er en begivenhed, der formår at samle danskerne på kryds og tværs til en regulær motionsfest. Vi er meget glade over den store opbakning og tilslutning, vi har fået over hele landet, lige siden de allerførste startnumre blev sat til salg. Derfor glæder det også ekstra meget, at Royal Run vender tilbage igen i 2025,” siger Jens Otto Størup, der er administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe.
Kongefamilien stærkt repræsenteret i samtlige værtsbyer
H.M. Kongen skød Royal Run i gang ved at løbe One mile (1,609 km) i Fredericia, hvorefter turen gik til Aarhus med en løbetur på 5 kilometer. H.M. Dronningen havde taget turen til Kalundborg, hvor distancen på 5 kilometer ligeledes blev tilbagelagt, mens H.K.H. Kronprinsen deltog på One mile-turen i Brønderslev. Den samlede Kongefamilie sluttede herefter dagen af i København/Frederiksberg.
Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik - der har som ambition at få flere danskere til at bevæge sig. 40 procent af deltagerne ved årets Royal Run havde ved tilmeldingen angivet, at de havde deltaget før, mens 30 procent af de tilmeldte aldrig havde deltaget i et motionsløb før.
”Fællesskabet og den gode oplevelse er Royal Runs DNA. Det er vores håb, at vi i dag med årets største, aktive folkefest har inspireret alle deltagere og givet dem lysten til endnu mere af denne slags fremover,” siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i DIF og ligeledes med i Royal Runs styregruppe.
OM ROYAL RUN:
- Det var sjette gang, Royal Run blev afholdt.
- Royal Run ’24 havde det højeste antal tilmeldte nogensinde: 95.330 var samlet tilmeldt de fem byer.
Fordelt over de fem værtsbyer var det endelige tilmeldingstal:
- Brønderslev: 9.008
- Aarhus: 20.029
- Fredericia: 13.490
- Kalundborg: 10.001
- København: 42.802
- 30 procent af de tilmeldte til Royal Run ’24 deltog i et motionsløb for første gang.
Fordelt over de fem værtsbyer var fordelingen:
-Brønderslev: 42 procent
- Aarhus: 26 procent
- Fredericia: 34 procent
- Kalundborg: 41 procent
- København/Frederiksberg: 24 procent
- 40 procent af de tilmeldte har deltaget i Royal Run før
- Der har været kongelig deltagelse alle år, men 2024 var første gang med deltagelse af Danmarks nye Kongepar. Det var desuden første gang, at H.K.H. Kronprinsen tog ud i landet for at deltage i Royal Run.
- Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
Link til pressebilleder fra alle fem værtsbyer.
Nøgleord
Kontakter
Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI: 53 73 33 00
Morten Mølholm Hansen, administrende direktør i DIF: 21 66 37 74
Suzanne MeyerKommunikationskonsulent
Tlf:24266395sme@dif.dkBilleder
Links
Idræt og motion bidrager positivt til vores sundhed og trivsel, og derfor skal Danmark være verdens mest aktive nation. Det er visionen i den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, som er indgået mellem Danmarks Idrætsforbund og DGI med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden. Foreløbigt er der indgået aftaler med 25 såkaldte visionskommuner, og mange konkrete initiativer er sat i søen inden for en lang række idrætsgrene.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Et helt særligt "OL" i Herning, hvor alle er vindere19.6.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er medaljeregn i det midtjyske i denne uge, og de tilfalder ikke kun landets topatleter. Bevæg dig for livet står bag et stort event for borgere med særlige behov.
Mødre bevæger sig mindre - men ikke Soccer Moms30.5.2024 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie viser, at danske mødre generelt er mindre aktive end jævnaldrende kvinder uden børn. En af undtagelserne er ’Soccer Moms’ fra Jægersborg Boldklub, som dyrker et idrætskoncept fra Bevæg dig for livet.
Startskuddet til Royal Run 2024 er gået med H.M. Kongen i front20.5.2024 11:54:41 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 95.000 deltagere og tusindvis af tilskuere vil dagen igennem gøre Fredericia, Brønderslev, Aarhus, Kalundborg og København/Frederiksberg til én stor motionsfest. H.M. Kongen har netop åbnet ballet ved at løbe One mile (1,609 km) i Fredericia.
Royal Run i København flytter startområdet tilbage til Nyhavn7.5.2024 09:00:25 CEST | Pressemeddelelse
Startområdet for de 42.500 deltagere til Royal Run i København rykkes som følge af den tragiske brand i Børsen fra Slotsholmsgade tilbage til Nyhavnsbroen.
Nye idrætskoncepter trækker medlemmer til2.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Idrætsvisionen ’Bevæg dig for livet’ har udviklet 125 motionskoncepter, som bidrager til fremgangen og de historisk høje medlemstal i foreningerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum