Danmark malet i Royal Run-blå
Næsten 100.000 tilmeldte og endnu flere tilskuere har gjort 2. pinsedag til en stor motionsfest i kondisko på tværs af landet.

Store dele af Danmark har i dag 2. pinsedag været malet i Royal Run-blå, da et totalt udsolgt Royal Run for sjette gang løb af stablen i årets værtsbyer Fredericia, Brønderslev, Aarhus, Kalundborg og København/Frederiksberg.
Med intet mindre end 95.330 tilmeldte satte Royal Run ny rekord for danskernes opbakning til det royale motionsevent, der for første gang var med deltagelse af Danmarks nye Kongepar.
”Endnu engang har Royal Run bevist, at det er en begivenhed, der formår at samle danskerne på kryds og tværs til en regulær motionsfest. Vi er meget glade over den store opbakning og tilslutning, vi har fået over hele landet, lige siden de allerførste startnumre blev sat til salg. Derfor glæder det også ekstra meget, at Royal Run vender tilbage igen i 2025,” siger Jens Otto Størup, der er administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe.
Kongefamilien stærkt repræsenteret i samtlige værtsbyer
H.M. Kongen skød Royal Run i gang ved at løbe One mile (1,609 km) i Fredericia, hvorefter turen gik til Aarhus med en løbetur på 5 kilometer. H.M. Dronningen havde taget turen til Kalundborg, hvor distancen på 5 kilometer ligeledes blev tilbagelagt, mens H.K.H. Kronprinsen deltog på One mile-turen i Brønderslev. Den samlede Kongefamilie sluttede herefter dagen af i København/Frederiksberg.
Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik - der har som ambition at få flere danskere til at bevæge sig. 40 procent af deltagerne ved årets Royal Run havde ved tilmeldingen angivet, at de havde deltaget før, mens 30 procent af de tilmeldte aldrig havde deltaget i et motionsløb før.
”Fællesskabet og den gode oplevelse er Royal Runs DNA. Det er vores håb, at vi i dag med årets største, aktive folkefest har inspireret alle deltagere og givet dem lysten til endnu mere af denne slags fremover,” siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i DIF og ligeledes med i Royal Runs styregruppe.
OM ROYAL RUN:
- Det var sjette gang, Royal Run blev afholdt.
- Royal Run ’24 havde det højeste antal tilmeldte nogensinde: 95.330 var samlet tilmeldt de fem byer.
Fordelt over de fem værtsbyer var det endelige tilmeldingstal:
- Brønderslev: 9.008
- Aarhus: 20.029
- Fredericia: 13.490
- Kalundborg: 10.001
- København: 42.802
- 30 procent af de tilmeldte til Royal Run ’24 deltog i et motionsløb for første gang.
Fordelt over de fem værtsbyer var fordelingen:
-Brønderslev: 42 procent
- Aarhus: 26 procent
- Fredericia: 34 procent
- Kalundborg: 41 procent
- København/Frederiksberg: 24 procent
- 40 procent af de tilmeldte har deltaget i Royal Run før
- Der har været kongelig deltagelse alle år, men 2024 var første gang med deltagelse af Danmarks nye Kongepar. Det var desuden første gang, at H.K.H. Kronprinsen tog ud i landet for at deltage i Royal Run.
- Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
Link til pressebilleder fra alle fem værtsbyer.
Nøgleord
Kontakter
Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI: 53 73 33 00
Morten Mølholm Hansen, administrende direktør i DIF: 21 66 37 74
Suzanne MeyerKommunikationskonsulent
Tlf:24266395sme@dif.dkBilleder

Links
Idræt og motion bidrager positivt til vores sundhed og trivsel, og derfor skal Danmark være verdens mest aktive nation. Det er visionen i den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, som er indgået mellem Danmarks Idrætsforbund og DGI med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden. Foreløbigt er der indgået aftaler med 25 såkaldte visionskommuner, og mange konkrete initiativer er sat i søen inden for en lang række idrætsgrene.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Royal Run-ruterne er klar: Historie, natur og ikoniske vartegn venter de 97.500 deltagere9.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Royal Run ’25 afvikles 2. pinsedag, bliver de fem værtsbyers gader og vartegn forvandlet til en royal motionsfest. 97.500 deltagere får en enestående mulighed for at opleve Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København/Frederiksberg på en helt nye måde.
Nyt startområde og historisk målportal: Royal Run i København får nye rammer3.4.2025 09:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Når 45.000 samles til den royale motionsfest i København og på Frederiksberg 2. pinsedag, bliver det med en ny ramme om start- og målområdet. For at skabe en endnu bedre oplevelse for både deltagere og tilskuere har arrangørerne valgt at rykke startområdet til Kongens Nytorv, mens målstregen flyttes til en unik og historisk kulisse.
Medlemsrekord: Næsten 2,5 millioner medlemmer i idrætsforeningerne2.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF og DGI’s medlemstal for 2024 viser en fremgang på 59.302 medlemmer. Dermed er det samlede medlemstal for de to organisationer nu oppe på 2.484.217, hvilket er ny rekord.
Royal Run indgår samarbejdsaftale med CRAFT26.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Royal Run og CRAFT indgår en ny samarbejdsaftale gældende fra 2026-2028. Samarbejdet vil omfatte T-shirts til deltagere og salg af Royal Run-merchandise.
Sådan deltager de kongelige ved Royal Run ’25: Få overblikket her24.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Royal Run 2025 bliver det største nogensinde, når rekordmange deltagere samles til Danmarks store royale motionsfest 2. pinsedag, den 9. juni. Den kongelige familie deltager i festlighederne, når H.M. Kongen skyder løbet i gang i Ribe, mens H.K.H. Kronprinsen endnu en gang drager ud i landet og snører kondiskoene i Viborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum