Startskuddet til Royal Run 2024 er gået med H.M. Kongen i front
20.5.2024 11:54:41 CEST | Danmarks Idrætsforbund og DGI | Pressemeddelelse
Mere end 95.000 deltagere og tusindvis af tilskuere vil dagen igennem gøre Fredericia, Brønderslev, Aarhus, Kalundborg og København/Frederiksberg til én stor motionsfest. H.M. Kongen har netop åbnet ballet ved at løbe One mile (1,609 km) i Fredericia.

Mandag formiddag er der skrevet et nyt kapitel i den royale motionshistorie. For første gang deltager Danmarks nye Kongepar i Royal Run, hvilket føjer en ny dimension til den landsdækkende motionsfest, der i år har rekordstor tilslutning med 95.000 tilmeldte på tværs af fem værtsbyer.
"Vi er utroligt glade for den massive opbakning fra så stor en del af den danske befolkning. Nu er vi i gang, og vi ser frem til at vise, hvor sjovt og givende det kan være at engagere sig sammen i et motionsfællesskab," siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og med i Royal Runs styregruppe.
Årets største, aktive folkefest
Kongen ankom til fæstningsbyen Fredericia med Kongeskibet Dannebrog tidligere på formiddagen til kanonsalut, hvorefter Royal Run 2024 officielt blev skudt i gang. Efter besøget i Fredericia går turen nu til Aarhus for Majestæten, der senere runder dagen af i København/Frederiksberg.
H.M. Dronningen er ligeledes aktiv ved dagens Royal Run, hvor Kalundborg er destinationen. Samtidig engagerer H.K.H. Kronprinsen sig i år for første gang i større omfang i Royal Run med deltagelse i de smukke nordjyske omgivelser i Brønderslev.
Se det kongelige program her:
- H.M. Kongen løber One mile i Fredericia
- H.K.H. Kronprinsen løber One mile i Brønderslev
- H.M. Kongen løber 5 km i Aarhus
- H.M. Dronningen løber 5 km i Kalundborg
- H.M. Kongen løber 10 km i København/Frederiksberg
I alle byer er der pyntet op og gjort klar til en folkefest uden sidestykke med aktiviteter og underholdning for deltagere og tilskuere i alle aldre.
”Royal Run 2024 er på mange måder historisk. Dels med deltagelsen af vores nye kongepar, men også med en rekordstor tilslutning, der viser, at Royal Run er et motionsfællesskab, der samler generationer, venner og familier på kryds og tværs, og hvor alle kan være med. Det er unikt ikke bare i Danmark, men i hele verden,” siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og ligeledes medlem af Royal Runs styregruppe.
Royal Run kan følges live på TV 2 og TV 2 Play, som sender direkte fra alle byer dagen igennem.
OM ROYAL RUN:
- Det er sjette gang, at Royal Run afholdes på tværs af landet. Royal Run 2024 har det højeste antal tilmeldte nogensinde: 95.000 er samlet tilmeldt de fem byer.
- Der har været kongelig deltagelse alle år, men 2024 er første gang med deltagelse af Danmarks nye Kongepar.
- Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
Link til pressebilleder, der løbende vil blive opdateret fra alle byer.
Nøgleord
Kontakter
Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI: 53 73 33 00
Morten Mølholm Hansen, administrende direktør i DIF: 21 66 37 74
Suzanne MeyerKommunikationskonsulent
Tlf:24266395sme@dif.dkBilleder

Idræt og motion bidrager positivt til vores sundhed og trivsel, og derfor skal Danmark være verdens mest aktive nation. Det er visionen i den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, som er indgået mellem Danmarks Idrætsforbund og DGI med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden. Foreløbigt er der indgået aftaler med 25 såkaldte visionskommuner, og mange konkrete initiativer er sat i søen inden for en lang række idrætsgrene.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Royal Run ’26 i mål efter historisk opbakning25.5.2026 22:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Efter en dag med stort lokalt engagement i Randers, Ringkøbing, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg er årets Royal Run nu officielt afsluttet. Dagen har været præget af et stærkt sammenhold og bevægelsesglæde på tværs af landet.
Starten er gået: H.M. Kongen åbnede Royal Run ’26 i Randers25.5.2026 11:48:04 CEST | Pressemeddelelse
3, 2, 1... Sæt i gang! Startskuddet til det hidtil største Royal Run har netop lydt i Randers, hvor H.M. Kongen sendte tusindvis af deltagere ud på One mile-ruten. Dermed er årets store motionsfest officielt skudt i gang.
Unge elever giver Royal Run nyt liv: Gamle bannere bliver til nye gymnastikposer5.5.2026 09:00:26 CEST | Pressemeddelelse
Brugte materialer fra Royal Run har fået nyt liv i hænderne på teenageelever fra ReDesign-linjen på Forberedende Grunduddannelse (FGU) Nord i Gladsaxe. I et pilotprojekt har eleverne forvandlet udtjente bannere fra tidligere Royal Run-arrangementer til funktionelle gymnastikposer.
Presseinvitation: Royal Run ’2622.4.2026 14:00:00 CEST | Presseinvitation
Søg om presseakkreditering nu og oplev verdens største royale motionsfest 2. pinsedag.
Fra fjord til fæstning: Se ruterne til Royal Run ’268.4.2026 08:59:10 CEST | Pressemeddelelse
Over 100.000 deltagere får 2. pinsedag mulighed for at opleve værtsbyernes natur, kyster og historiske vartegn fra første række, når Royal Run ’26 kommer til Ringkøbing, Randers, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum