Viborg Kommune

Åbent møde om fremtiden for Viborg midtby

Del

Der er både mulighed for at blive klogere og komme med egne input, når der torsdag den 23. maj inviteres til møde og oplæg om udviklingen af Viborg midtby. Det foregår i Kasernehallen i Viborg

Torsdag den 23. maj kan alle interesserede komme til møde om fremtiden for Viborg Midtby.
Torsdag den 23. maj kan alle interesserede komme til møde om fremtiden for Viborg Midtby. Foto: Jesper Maagaard

Gennem århundreder har Viborg midtby været en central del af danmarkshistorien, hvor byens ikoniske bygninger, brostensbelagte gader og grønne åndehuller har kombineret historiens vingesus med det helt almindelige liv, som borgerne i Viborg lever hver dag. 
 
Og netop de borgere har nu en unik mulighed for give deres input til, hvordan Viborg midtby skal udvikle sig de næste mange år i forbindelse med Viborg Kommunes strategiske planlægning for midtbyen. 

Processen sparkes for alvor i gang torsdag den 23. maj klokken 17.30, hvor alle interesserede er inviteret til Midtby-mødet i Kasernehallen i Viborg. 
 
- Jeg håber, at rigtig mange mennesker vil deltage i Midtby-mødet, som er en blanding af oplæg og workshops, hvor man kan blive meget klogere på nogle af de valg, der skal foretages. Vi vil rigtig gerne have flere turister i midtbyen, men først og fremmest er den jo til for de mennesker, der bor her, og de virksomhedsejere, der driver forretning, og derfor er det vigtigt at få så mange input fra dem som muligt, siger formand for Teknisk Udvalg i Viborg Kommune, Torsten Nielsen.

Grønt eller gråt 

Noget af det, som vil være i fokus, er blandt andet fremtidens trafikale løsninger og hvilke typer af erhverv, der fremover skal være i midtbyen. 
 
Der vil også være dialog om, hvorvidt det eksempelvis er nemt nok for familier med mindre børn at bo i midtbyen. Her adskiller Viborg sig nemlig fra andre byer med cirka samme størrelse, fordi der i Viborg bor relativt færre børnefamilier i centrum. 
 
Derfor håber politikerne i Viborg Kommune også, at mange unge mennesker vil møde op til Midtby-mødet eller efterfølgende deltage i det såkaldte midtby-panel, som skal sammensættes af borgere og brugere af midtbyen.  

Her kan interesserede melde sig til en møderække, hvor de kan følge proces og planlægning samt give input, som efterfølgende bliver videreformidlet til politikerne. 
 
- Det bliver en spændende proces, som jeg håber, at mange vil bidrage til. Det kan være i form af input til de bedste løsninger, når det handler om bygninger, trafik og veje. Men også idéer til hvordan vi sikrer, at Viborg midtby kommer til at summe af liv og kreativitet, så vi udnytter styrkepositionerne i Viborg Kommune og sikrer, at borgere og gæster både kan opleve mange hundrede års historie og et kulturliv i rivende udvikling, siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Viborg Kommune, Mads Panny.

Fakta om Midtby-mødet 
Midtby-mødet er en konference, hvor byens borgere, brugere, interessenter og politikere inviteres til dialog og debat om midtbyens fremtid - herunder byens liv, boliger, byrum og forbindelser. 

Midtby-mødet holdes torsdag den 23. maj kl. kl. 17.30 – 21.30 i Kasernehallen, Tingvej 17 i Viborg 

Du kan blandt andet opleve nationale fageksperter holde inspirationsoplæg om temaer som: 

  • byens liv 
  • byens boliger og byrum 
  • byens forbindelser 

Et gennemgående spor på tværs af temaerne er klima, bykvalitet og bæredygtig byudvikling. 

Program 
17.30: Dørene til Midtby-mødet åbner 

18.00: Velkommen til Midtby-mødet
v. udvalgsformænd, Torsten Nielsen (TU) og Mads Panny (KFU) 

18.10: Program og rammesætning
v. moderator Anette Kold, bystrategisk rådgiver, Grandville 

18.20: Viborg i udvikling
– oplæg v. Britta B. Pørksen, Chef for Plan og Byggeri, Viborg Kommune 
 

18.30: Tema A: Byens liv – med mødesteder og muligheder – oplæg v. Peter Bur Andersen, Partner og kreativ direktør, BRIQ 
18.45: Tema A: Samtalestart med deltagelse af 

Britta B. Pørksen – Chef for Plan og Byggeri, Viborg Kommune 

Peter Bur Andersen, Partner og kreativ direktør, BRIQ Helle Sørensen – Direktør, Vi er Viborg 

Anders K. Kristensen (Kultur Anders) – Stifter af foreningen Kulturselskabet og lokal ildsjæl 

Lars Stentoft - Direktør for Kultur og Udvikling, Viborg Kommune 

19.00: Break Out – Dialog og debat ved temastande 

19.20: Tema B: Byens boliger og byrum – til hverdag og fest – oplæg v. Peder Baltzer Nielsen – Byplankonsulent og tidligere stadsarkitekt i Aalborg Kommune 

19.35: Tema B: Samtalestart med deltagelse af 

Peder Baltzer Nielsen – Byplankonsulent og tidligere stadsarkitekt i Aalborg Kommune  

Lene Christensen – Direktør, Bach Gruppen 

Lars Hamann – Beboer i midtbyen 

Trine Katrine Ribergaard Skammelsen – Afdelingsleder for Strategi og Udvikling, Viborg Kommune 

19.50: Break Out – Dialog og debat ved temastande 

20.10: Tema C: Byens forbindelser – fuld fart og stille zoner – oplæg v. Filip Zibrandtsen, Partner i Urban Creators 

20.25: Tema C: Samtalestart med deltagelse af 

Filip Zibrandtsen, Partner i Urban Creators Jesper Laursen – Direktør, Erik Arkitekter 

Britt Bak Odgaard – Afdelingsleder for Trafik og Veje, Viborg Kommune 

Hans Jørn Laursen – Direktør for Teknik og Miljø, Viborg Kommune 

20.40: Break Out – Dialog og debat ved temastande 

21.10: Afrundende samtale med udvalgsformænd og oplægsholdere 

21.30: Tak for i aften 

Nøgleord

Kontakter

Om Viborg Kommune

Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.

Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye