Skal vi spise flere tangfrikadeller i fremtiden? Og hvor langt kan man egentlig flyve med en hajflyver?
Få svaret på Fiskeristyrelsens stand på Naturmødet 2024.

Det varer ikke længe, før Naturmødet 2024 skydes i gang – kom forbi Fiskeristyrelsens stand og bliv klogere på livet under havets overflade.
Den 23.-25. maj står i naturens tegn. Her løber Naturmødet 2024 nemlig af stablen. Og er du – eller dine børn – nysgerrige på det alle de spændende ting, der findes under havets overflade, så kig forbi vores stand.
Her kan du blandt andet komme på gyngende grund til ’Åbent skib’ på kontrolskibet Nordsøen eller møde en vaskeægte fiskerikontrollør til ’Kontrol i børnehøjde’ – og samtidig prøve at tjekke mindstemål på rigtige fisk.
Byder fremtiden på flere tangfrikadeller og mere muslingesuppe? Måske. Det er i hvert fald noget af det, vi skal tale om til debatten om fremtidens fødevareproduktion. Her deltager blandt andet Rosanna Børsting fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og direktør for Danmarks Fiskeriforening Kenn Skau Fischer.
Efter at have lyttet til spændende oplæg og debatter kan det godt begynde at krible lidt i de kreative fingre. Det kan børn og barnlige sjæle heldigvis få afløb for. For hvem vil ikke gerne folde sin egen hajflyver eller lave sin egen klemmefisk? Det er bare med at komme i gang – der er nemlig både præmier og diplomer til alle, der giver sig i kast med en af de mange aktiviteter.
Vi glæder os til at ser jer.
Du finder Fiskeristyrelsen på stand nr. 69 – og kontrolskibet ”Nordsøen” på stand nr. 91 på Tværmolen.
Se det fulde program for Fiskeristyrelsens deltagelse på Naturmødet 2024
Kontakter
Pressevagten kontaktes på tlf. (sms besvares ikke)
Tlf:72 18 58 05Billeder
Om Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe. Fiskeristyrelsen gennemfører regeringens fiskeripolitik og forestår bl.a. regel- og politikforberedelse, kontrol, myndighedsberedskab, sagsbehandling og deltagelse i internationalt samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Undgå at få en uønsket julegave med hjem fra julerejsen23.12.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Skal du ud og rejse uden for EU i løbet af vinteren? I så fald skal du være opmærksom på, at du ikke får en hadegave med retur, hvis du tager planter, frugt eller blomster med retur fra de varmere himmelstrøg.
Danske juletræer har kurs mod udlandet – med papirerne på plads19.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der har været fuld gang i den danske eksport af juletræer til hele verden. I denne søde juletid har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen derfor været i fuld sving med at sikre, at julen i udlandet ikke spoleres af uønskede gæster i de juletræer, som sendes afsted.
100 millioner kroner til nye grønne fødevareprojekter16.12.2025 15:05:56 CET | Pressemeddelelse
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram åbner i dag en ny ansøgningsrunde til en pulje med 100 millioner kroner. De 100 millioner kroner skal gå til projekter, der kan styrke den grønne omstilling af den danske fødevaresektor. Puljen kan søges frem til 19. februar 2026.
Dansk tangeventyr under opsejling i Odsherred27.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uudnyttet og med et kæmpe potentiale – tangprojekt vil knække koden til at dyrke nye tangarter, så forbrugere i fremtiden kan få friskdyrket tang direkte fra den danske kyst.
Fredning af laks og ørred i ferskvand frem til 28. februar 202626.11.2025 09:16:46 CET | Pressemeddelelse
Frem til den 28. februar 2026 er det forbudt at fange laks og ørred i ferskvand. Fredningen af fiskene skyldes, at laks og ørred gyder i denne periode og derfor skal have fred.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

