Klatrende betoninspektører afløses af droner med AI

Når bilister dette forår krydser Storebæltsbroen, vil de muligvis se droner svæve inspicerende rundt om forbindelsens to majestætiske pyloner. Som noget nyt indsætter Sund & Bælt nemlig frem mod sommerferien droner, der skal affotografere og analysere broens bærende konstruktion for skader. Det er en både hurtigere, sikrere og billigere løsning end den hidtidige tilgang.
Gennem mere end 25 år har Storebæltsbroen og dens pyloner stået imod storm, solskin, regn og sne samt ikke mindst slid fra trafikken. Det sætter sine spor, og derfor er det afgørende, at betonen løbende inspiceres i forhold til behov for udbedringer. Her kan nye teknologier både effektivisere processen og sikre en længere levetid af pylonerne.
Frem til i dag er Storebælts pyloner blevet efterset af klatrere, som via reb har firet sig op og ned, mens de brugte papir, blyant og kamera til at registrere revner, rust og afskalninger.
Denne type eftersyn blev senest udført i 2017. Nu er det tid til et nyt eftersyn, men i dag har specialdroner overtaget opgaven – som dermed kan foretages samtidig med, at trafikken kører uforstyrret under dem.
– Dronerne er udstyret med et særligt højopløseligt kamera, der systematisk gennemfotograferer begge pyloner, så alle revner og andre skader registreres. Hvor det tidligere tog os adskillige uger at inspicere hver pylon, tager det i dag kun få dage med dronerne, forklarer Svend Gjerding, der er Asset Operation Manager i Sund & Bælt.
Teknologi bidrager til en længere levetid
Efter flyvningen analyseres dronernes billeder digitalt i et softwareprogram, der er bygget på kunstig intelligens. Det betyder, at programmet hele tiden blive mere præcis ift. visuelt at analysere betonens tilstand:
– Med disse teknologier kan vi nemt og præcist følge udviklingen af betonskader på pylonerne. Den AI-baserede indsigt gør os også bedre i stand til at forudsige, hvornår nye skader vil opstå. I bedste fald kan vi helt undgå store, omkostningstunge skader, fortæller Svend Gjerding.
Mere præcis og rettidig vedligehold betyder, at Storebæltsbroen i dag forventes at kunne stå hele 100 år længere end forudset ved åbningen i 1998. Udover den enorme økonomiske gevinst ved denne levetidsforlængelse, indebærer det også en beregnet CO2-besparelse på 274.000 ton over 100 år, hvilket svarer til ca. 20.000 husstandes årlige udledning.
Fakta om droneinspektion
- Dronen styres via et joystick af en dronepilot.
- Piloten bestemmer selv sit flyvemønster. Efterfølgende genereres en 3D model med alle betonskaderne på.
- I softwareprogrammet ligger en algoritme, som er trænet i at finde typiske betonskader.
- Algoritmen markerer på billederne, når den mener, der er en skade. Til slut verificeres og beskrives skaden af en ingeniør.
- Findes en skade som algoritmen ikke har fundet, marker ingeniøren den i softwaren, og data bliver anvendt næste gang Algoritmen trænes hvilket betyder at modellen forbedres over tid
- Når eftersynet er gennemført i programmet, overdrages materialet til entreprenører, der udbedrer skaderne.
Kontakter
Oskar Leo MatthiesenKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:21807214olma@sbf.dkLene Gebauer ThomsenChef for Koncernkommunikation
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Fra 1. juli kan udenlandske lastbiler nægtes passage ved Storebælt efter dom for ubetalt vejafgiftsbøde30.6.2025 12:53:21 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli træder en lovændring i kraft, som giver Sund & Bælt beføjelser til at nægte udenlandske lastbiler passage ved Storebæltsbroen, hvis de har en dom for ubetalt vejafgiftsbøde.
Sommertrafik på Storebæltsbroen24.6.2025 09:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Når skolernes sommerferie skydes i gang på fredag, stiger trafikken over Storebælt betydeligt. De travleste perioder hen over sommeren vil være lørdage og søndage mellem klokken 10 og 17. På fredag starter skolernes sommerferie og for mange betyder det en tur over Storebælt på vej mod feriedestinationen. Derfor vil trafikken stige betydeligt allerede i weekenden. Ikke bare på Storebæltsbroen, men i hele landet. Generelt forudser Sund & Bælt øget trafik hen over sommeren, og omkring weekender vil der opstå perioder med tæt trafik og længere rejsetid. De travleste perioder i retning mod Fyn og Jylland vil være på lørdage og søndage mellem kl. 10:00 og kl. 14:00. I retning mod Sjælland er trafikken tættest lørdage og søndage mellem kl. 11:00 og kl. 17:00. ”Vi er mange, der skal krydse Storebælt i ferien, og det kan selvfølgelig mærkes på broen - især lørdag og søndag er store rejsedage. Vi opfordrer derfor til at benytte vores ekspresbaner med en bizz eller nummerpladebetaling, så man kom
To transportministre åbner kæmpe LEGO-udstilling23.6.2025 15:43:46 CEST | Pressemeddelelse
Transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indviede mandag den 23. juni en ny 250 kvm stor udstilling om Danmarks største infrastrukturprojekt i LEGOLAND i Billund. LEGO modellerne i den nye attraktion viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – og skal inspirere børn og unge gennem leg og læring til at overveje en uddannelse inden for byggefagene.
GENUDSENDELSE - Presseinvitation: Transportministre åbner stor Femern-udstilling i LEGOLAND mandag den 23. juni20.6.2025 09:18:01 CEST | Pressemeddelelse
Transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indvier mandag den 23. juni en ny 250 kvm stor udstilling i LEGOLAND i Billund. LEGO modellerne i den nye attraktion viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – og skal inspirere børn og unge gennem leg og læring til at overveje en uddannelse inden for byggefagene.
Mindre virksomheder vinder stort på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen18.6.2025 09:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 1100 underleverandører har nu bidraget til byggeriet af Femern Bælt-tunnelen til Tyskland. To ud af tre af de bidragende virksomheder er danske. SMVdanmark glæder sig over de muligheder, som især små og mellemstore virksomheder har grebet på tværs af alle sektorer i det store anlægsprojekt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum