Klatrende betoninspektører afløses af droner med AI
21.5.2024 08:00:00 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse

Når bilister dette forår krydser Storebæltsbroen, vil de muligvis se droner svæve inspicerende rundt om forbindelsens to majestætiske pyloner. Som noget nyt indsætter Sund & Bælt nemlig frem mod sommerferien droner, der skal affotografere og analysere broens bærende konstruktion for skader. Det er en både hurtigere, sikrere og billigere løsning end den hidtidige tilgang.
Gennem mere end 25 år har Storebæltsbroen og dens pyloner stået imod storm, solskin, regn og sne samt ikke mindst slid fra trafikken. Det sætter sine spor, og derfor er det afgørende, at betonen løbende inspiceres i forhold til behov for udbedringer. Her kan nye teknologier både effektivisere processen og sikre en længere levetid af pylonerne.
Frem til i dag er Storebælts pyloner blevet efterset af klatrere, som via reb har firet sig op og ned, mens de brugte papir, blyant og kamera til at registrere revner, rust og afskalninger.
Denne type eftersyn blev senest udført i 2017. Nu er det tid til et nyt eftersyn, men i dag har specialdroner overtaget opgaven – som dermed kan foretages samtidig med, at trafikken kører uforstyrret under dem.
– Dronerne er udstyret med et særligt højopløseligt kamera, der systematisk gennemfotograferer begge pyloner, så alle revner og andre skader registreres. Hvor det tidligere tog os adskillige uger at inspicere hver pylon, tager det i dag kun få dage med dronerne, forklarer Svend Gjerding, der er Asset Operation Manager i Sund & Bælt.
Teknologi bidrager til en længere levetid
Efter flyvningen analyseres dronernes billeder digitalt i et softwareprogram, der er bygget på kunstig intelligens. Det betyder, at programmet hele tiden blive mere præcis ift. visuelt at analysere betonens tilstand:
– Med disse teknologier kan vi nemt og præcist følge udviklingen af betonskader på pylonerne. Den AI-baserede indsigt gør os også bedre i stand til at forudsige, hvornår nye skader vil opstå. I bedste fald kan vi helt undgå store, omkostningstunge skader, fortæller Svend Gjerding.
Mere præcis og rettidig vedligehold betyder, at Storebæltsbroen i dag forventes at kunne stå hele 100 år længere end forudset ved åbningen i 1998. Udover den enorme økonomiske gevinst ved denne levetidsforlængelse, indebærer det også en beregnet CO2-besparelse på 274.000 ton over 100 år, hvilket svarer til ca. 20.000 husstandes årlige udledning.
Fakta om droneinspektion
- Dronen styres via et joystick af en dronepilot.
- Piloten bestemmer selv sit flyvemønster. Efterfølgende genereres en 3D model med alle betonskaderne på.
- I softwareprogrammet ligger en algoritme, som er trænet i at finde typiske betonskader.
- Algoritmen markerer på billederne, når den mener, der er en skade. Til slut verificeres og beskrives skaden af en ingeniør.
- Findes en skade som algoritmen ikke har fundet, marker ingeniøren den i softwaren, og data bliver anvendt næste gang Algoritmen trænes hvilket betyder at modellen forbedres over tid
- Når eftersynet er gennemført i programmet, overdrages materialet til entreprenører, der udbedrer skaderne.
Kontakter
Oskar Leo MatthiesenKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:21807214olma@sbf.dkLene Gebauer ThomsenChef for Koncernkommunikation
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Femern Bælt-projektet er med på Nordens største spejderlejr15.7.2026 10:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Spejdere fra Lolland-Falster opfører deres egen model af udsigtspunktet Pilen ved byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, når Spejdernes Lejr samler over 33.000 deltagere fra hele Norden i Hedeland fra 18. til 26. juli.
Natarbejde spærrer kortvarigt Øresundsmotorvejen13.7.2026 13:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt nedtager skilteportaler på Øresundsmotorvejen i syv nætter i uge 29 og 30. Arbejdet foregår om natten for at begrænse generne, men trafikanter skal forvente kortvarige spærringer og risiko for kø, mens skiltene tages ned.
The Weeknd satte ekstra fart på weekend-trafikken10.7.2026 12:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken over Storebælt var samlet set stabil i andet kvartal af 2026. Men en travl weekend i juni skilte sig ud, da både The Weeknd i Parken og Heartland Festival på Fyn sendte flere biler over broen.
Sund & Bælt udskifter sporskifter på jernbanen over Storebælt6.7.2026 09:34:27 CEST | Pressemeddelelse
For at sikre en stabil og sikker togtrafik over Storebælt opgraderer Sund & Bælt i juli jernbanen mellem Korsør og Nyborg. Arbejdet omfatter udskiftning af otte sporskifter og betyder, at togtrafikken over Storebælt bliver erstattet af togbusser, mens arbejdet står på.
Sund & Bælt nedsænker næste del af Femern Bælt-tunnelen29.6.2026 11:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu på plads på havbunden ud for Lollands kyst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






