Nyt værktøj skal hjælpe virksomheder med at tage dialogen om cybersikkerhed
17.5.2024 10:53:57 CEST | Alexandra Instituttet | Pressemeddelelse
Nyt, gratis værktøj skal gøre det nemmere at tage dialogen om cybersikkerhed med virksomheder, som ikke har viden om og blik for området.

I takt med at både små og højtprofilerede virksomheder bliver lagt ned af cyberangreb, bliver det endnu vigtigere at få styr på cybersikkerheden, når man udvikler digitale løsninger. Cybersikkerhed er dog et komplekst emne, da trusselsbilledet konstant udvikler sig. Samtidig er det ikke alle virksomheder, der har viden om og blik for cybersikkerhed, og det er et område, som ofte bliver anset for dyrt og bøvlet.
Sammen med en række virksomheder har vi derfor udviklet et dialogværktøj, som skal gøre det nemmere at tale om sikkerhed. Virksomhederne er Openminds, Prevas, Vertica, Trifork Digital Health og Mjølner Informatics. Udviklingen er foregået i regi af Security by Design in Digital Denmark (Sb3D), som er støttet af Industriens Fond og har til formål at løfte cybersikkerheden i dansk erhvervsliv.
Dialogværktøjet består af fire dele (introduktion, forberedelse, præsentation og tjekliste) og henvender sig primært til udviklingshuse, som skal starte en dialog om cybersikkerhed med deres kunder, fortæller Laura Lynggaard Nielsen, der er vores Senior Security Anthropologist på Sb3D-projektet.
“Vi har lavet værktøjet, fordi vi kunne se, at det nogle gange var svært for udviklingshuse at vide, hvordan de skulle tage den her dialog med deres kunder. Der sker tit det, at når de skal lave en ny løsning til deres kunder, så vil kunderne gerne tale om, hvilke features der skal være. Men det er lidt sværere at komme i gang med at snakke om sikkerhed. De møder ofte det med “Hvad koster det?” i stedet for at starte med, hvilket behov der er.”
Her kan dialogværktøjet hjælpe i parterne i gang med de forskellige dele af processerne, forklarer hun:
“Man kan vælge at udelade dele af dialogværktøjet, hvis man ikke finder dem relevante. Gennem interviews har vi fundet ud af, at nogen godt kan lide at bruge præsentationsdelen af dialogværktøjet, mens andre ikke synes om den idé og hellere vil bruge tjeklisten til at stille spørgsmål og finde ud af, hvilket behov der er.”
Der er et stort behov for sådan et værktøj, forklarer Morten Hauch fra udviklingshuset Openminds, der har været med i udviklingen af dialogværktøjet:
“Værktøjet giver mulighed for at føre en struktureret samtale. Det er ikke altid, at kunderne vil sige: “Hvad med sikkerheden?” De vil altid starte med de forretningsmæssige krav, hvorimod sikkerhed bliver set som noget irriterende på samme måde som drift og support. Her giver værktøjet mulighed for at tage den snak, hvor det ikke virker til, at jeg skal sælge noget men egentligt bare gerne vil afdække det passende niveau for sikkerheden.”
Fakta
Dialogværktøjet består af tre dele og en introduktion, der beskriver brugen af værktøjet:
- Et forberedelsesdokument, som dykker ned i sikkerhedstemaer og kan bruges internt eller deles med teknisk kyndige kunder.
- Præsentationsslides, der giver et hurtigt overblik over vigtige spørgsmål om sikkerhed, der kan indarbejdes i kundens præsentation eller bruges internt til et forberedelsesmøde.
- En tjekliste, der er en struktureret ramme for samtaler med kunder, som kan bruges til at afdække behovet.
Partnerne bag Sb3D-projektet er Dansk Erhverv, Dansk Industri, DTU, Erhvervshus Midtjylland, Aalborg Universitet og Alexandra Instituttet. Projektet er finansieret af Industriens Fond.
Alexandra Instituttet
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet Visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Vi er Danmarks eneste Godkendte Teknologiske Service-institut specialiseret i it og digitalisering.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Gratis videreuddannelse til rådgivere skal gøre industrien cyber-robust19.2.2026 13:25:07 CET | Pressemeddelelse
Efter fire års intenst arbejde med at øge danske virksomheders cybersikkerhed er CyPro-samarbejdet nu nået til en vigtig milepæl. Det betyder, at værktøjerne kan tages i brug af rådgivere helt gratis.
Cybersikkerhedsbranchen går sammen om at løfte små- og mellemstore virksomheder i ny millionsatsning fra Industriens Fond30.1.2026 09:11:29 CET | Pressemeddelelse
23 virksomheder i den danske cybersikkerhedsbranche har valgt at donere ydelser svarende til 33,5 millioner kroner til en ny national satsning, der skal øge sikkerheden i små og mellemstore virksomheder.
Alexandra Instituttet får ny frontfigur for kunstig intelligens12.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mie Hvas er tiltrådt som Head of AI Lab hos Alexandra Instituttet. Her skal hun omsætte forskning til løsninger, der optimerer processer, analyserer data og giver danske virksomheder et teknologisk forspring.
Danmarks første til at udføre prøvning af cybersikre IoT-produkter og radioudstyr17.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som de første i Danmark er Alexandra Instituttet blevet akkrediteret, så de kan udføre prøvning af udstyr efter kravene i EN 18031. Dermed kan instituttet, der er specialiseret i IT og digitalisering, hjælpe virksomheder med at overholde Radioudstyrsdirektivet.
Dansk drone med edge AI tager kampen op15.12.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Move Innovation udvikler en drone, der bruger edge AI til selvstændige hurtige beslutninger, så den kan forfølge andre droner og ikke kan jammes. Udviklingen af dronen sker i samarbejde med Alexandra Instituttet og er støttet af AI Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum