FOBU

Forældre: Vi forlader byen, hvis kommunen lukker udflytter-børnehaver

Del

Et familieliv på stenbroen i København med flere børn i en lejlighed kan for en del forældre kun lykkes ved, at man kan sætte børnene på en bus ud i naturen, mens de voksne arbejder. Nu vil kommunen sløjfe bussen og lukke flere udflytterbørnehaver. Og her siger forældrene STOP.

Børnene i dagtilbuddet Røde Ko må blive på stenbroen i indre by  i fremtiden, hvis Københavns Kommunes planer om at tage børnenes bus og grund i Skodsborg fra dem. Planerne får nu flere familier til at overveje deres fremtid i byen. Foto: Røde Ko

”Hvis man siger til os, at vi skal bare finde et nyt dagtilbud, så vil jeg sige: Så skal vi nok finde et andet sted at bo, så vi kan få noget natur ind i vores børns liv.”

Ordene er Josefine Ørskovs. Hun er uddannet journalist og arbejder med at lave tv-programmet Aftenshowet, og så er hun mor til tre børn i København, hvoraf den yngste går i den integrerede vuggestue og børnehave Røde Ko, som Københavns Kommune nu planlægger at fjerne udflytterdelen fra:

“Det er helt absurd at tale om en “nedjustering” af Røde Ko, da hele institutionens økosystem bryder sammen, hvis skovbørnehaven sløjfes. Lige nu kan børnehaven tilbyde alle vuggestuebørnene en plads, hvilket er en stor del af trækplasteret for mange forældre. Sløjfer man den unikke udflytter i Skodsborg, koster det den ene børnehavestue, da der ikke er plads til to stuer i byen. Så vil man stå tilbage med en institution på 3. og 4. sal uden legeplads - og uden garanti for en plads i børnehaven til vuggestuens børn. Det duer jo ikke - det bliver Røde Kos endeligt,” siger Josefine Ørskov: 

Jord under neglene
“Vi har valgt denne her børnehave, fordi det er den eneste måde vores børn kan få noget livgivende jord under neglene. Naturen er medicin. I en tid med stigende ADHD og angst bør vi have ekstra fokus på at få børnene ud under den åbne himmel, udsætte dem for skov og regnorme. Og helt lavpraktisk er børnene mindre syge i hverdagen, når de er mere ude i det fri,” siger Josefine Ørskov, der ikke forstår, hvor Københavns Kommunes værdier om at ville have robuste og klimabevidste borgere forsvinder hen.

Røde Ko, der lige har fejret 50 års jubilæum, er også en institution med en høj faglig kvalitet og kultur, fordi de ansatte pædagoger bliver i børnehaven i årevis, og familierne er også vendt tilbage i generationer, fortæller Josefine Ørskov:

”Det her er et helt unikt sted. Med det her træk kommer kommunen til at miste en gruppe forældre, der hele tiden spørger sig selv: Skal vi blive i byen?”

Josefine Ørskov er ikke ene om den holdning til den bebudede lukning af udflytter-børnehavepladser i hovedstaden.

Vi skubbes ud af byen
Anne Larsen er mor og bestyrelsesforperson for Guldberg-Hudegården siden oktober 2023 mener, at politikerne går helt fejl i byen, når de vil nedlægge hendes families udflytterbørnehave:

“Vi har tre børn på 2, 4 og 6 år, og udflytterbørnehaven har været udslagsgivne for, at vi er blevet i byen som familie. Min mand og jeg er begge vokset op uden for København og har oplevet vigtigheden af en forbindelse til naturen, som er svær at få på Nørrebro,”

Guldberg-Hudegården har siden 70’erne kørt Nørrebro-børn i bus til Jersie landsby til et nedlagt landbrug med frugttræer, køkkenhave, bakker og en stor indhegnet eng omgivet af marker. Et idyllisk sted med græs og mudderpøle, sommerfugle og jord under neglene til bybørnene, der får en pause fra livet på asfalt og gummi i byen. 

Og Anne Larsens familie har valgt den lille børnehave med udflytterbussen til som en samlet pakke for at de kunne blive i København:

“Vi er flere familier i institutionen, som er blevet boende i vores små Nørrebro-lejligheder lidt på trods og i kraft af, at vores børn har en dagligdag i en mindre institution, hvor udeliv og naturoplevelser er en kerneværdi. Det er så værdifuldt, at det er et lille sted. Det er ikke bare tom snak, når folk siger: Vi må overveje vores boligsituation: Hvis vores børn ikke kan være et lille sted og i en udflytterbørnehave, så må vi flytte. Vi er én af de familier, der rykker, hvis de lukker det her sted.”

Flere børn vil mistrives uden skoven
Institutionsleder i en anden luknings-ramt udflytterbørnehave, Spindegården på Traps Alle i Valby, Thomas Andersen er dybt bekymret for konsekvenserne af, at udflytterdelen af hans institution med knap 120 børn står til lukning, så de små ikke længere kan komme med bussen til Bøllemosen i Skodsborg:

Vi ved, at høj himmel og rummelig skov er godt for mange børn - især nogle af vores børn i udsatte positioner. Har kommunen overvejet omkostningerne på den lange bane, hvis børn i udsatte positioner, som i dag trives med at komme i skoven, bliver stuvet ind på små stuer, hvor der ikke er plads og rum til dem, så de kommer i mistrivsel?”

“I de kommende år forventer Børne og Ungeforvaltningen i kommunen endda, at almenområdet skal rumme flere børn med særlige behov. Derfor har vi brug for nogle pædagogiske rammer, der gør det muligt,” udtaler Thomas Andersen, fra Spindegården - en traditionsrig selvejende daginstitution, der har eksisteret siden 40’erne, og som i kraft af sit ry er god til at rekruttere dygtige pædagoger med smag for udelivet. 

Få dagtilbud med god kvalitet
Lektor i pædagogisk psykologi ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Grethe Kragh-Müller mener, at det er skævt at udpege institutioner med god kvalitet til lukning i forhold til vores børns og familiers behov i 2024:

“Vi har i dag en relativt lav procentdel af gode institutioner i Danmark. Vi ved fra den nationale undersøgelse, at der er relativt få institutioner med en god pædagogisk kvalitet herhjemme, og 38% har utilstrækkelig kvalitet, så kommunen bør besinde sig, “ udtaler Grethe Kragh-Müller, der har kendskab til udflytningsbørnehaver som er lukningstruede, dog ikke nogen af de ovenstående:

“Men jeg arbejder med børn, som er helt ødelagte af at være i dårlige institutioner i kommunen, så jeg ved, at det er vigtigt at bevare institutioner med en god kvalitet. Hvor skal vi ellers sende de børn hen, som det er gået galt for i offentlige dagtilbud med lav kvalitet?” 

Grethe Kragh-Müller henviser desuden til, at forskningsprojekter viser, at det generelt er sværere og mere udfordrende at opnå god kvalitet for børn i store institutioner.

Færre børn i hovedstaden
Københavns Kommunes borgmester Jakob Næsager (K) har i en pressemeddelelse meldt ud, at kommunen bliver nødt til at lukke eller fjerne pladser fra 33 daginstitutioner, fordi der bliver færre børn i hovedstaden. 

Prognoser viser,  at der i København allerede er 3.000 færre børn sammenlignet med for 4 år siden, hvilket giver mange ledige pladser, og antallet ventes stadig at falde de kommende år. 

Børne- og ungdomsforvaltningen har derfor sammen med politikerne opstillet en række kriterier for lukning, blandt andet søgningen til institutionerne. Men forældrene undrer sig over, hvorfor man ikke ser på de af kommunens dagtilbud, der har store problemer med kvaliteten, frem for at lukke selvejende udflytterbørnehaver. 

FOBU: Bevar gode og pædagogisk stærke institutioner
Og lukningen af institutionerne Spindegården, Guldberg-Hudegården og Røde Ko, som alle er medlem af paraplyorganisationen FOBU, bekymrer også FOBU’s direktør Claus Thykjær:

“Vi har forståelse for, at man vil tilpasse antallet af børnehave-pladser til det antal børn, vi faktisk har i hovedstaden,” udtaler Claus Thykjær:

“Men hvis man lukker meget populære tilbud inden for en særlig niche som her udflytterbørnehaverne med generel høj faglig kvalitet som forældrene ovenikøbet selv investerer tid i ved at sidde i bestyrelser og deltage i driften, så mister man en kultur og værdi, som vi ikke lige kan genskabe,” udtaler Claus Thykjær, der støtter forældrenes forslag om at kommunen bør lukke dårlige dagtilbud frem for dem, som vil få gode skatteborgere til at rykke ud af byen: 

 “Det tager mange år at skabe en god pædagogisk kultur. Og hvis det er et spørgsmål om kroner og ører,  hvor man gerne vil spare udgifterne til en bus, skulle man så ikke prøve at gå andre veje for at få pengene til at gå op, end at lukke skønne og populære dagtilbud for byens børn?”

Nøgleord

Kontakter

Direktør Claus Thykjær/FOBU: Telefon 30 73 65 88. Mobil. 22 13 13 12. Mail: ct@fobu.dk
Lektor Grethe Kragh-Müller, DPU Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse: Telefon: 93 50 82 10 Mail: grkm@edu.au.dk
Bestyrelsesforperson Anne Larsen fra udflytterbørnehaven Guldberg Hudegården Tlf. 23 82 02 94 Mail: anneannelarsen@gmail.com
Medlem og mor i udflytterbørnehaven Røde Ko Josefine Ørskov Mobil: 22 72 30 17: Mail: jofi@aftenshowet.dk
Leder af udflytterbørnehaven Spindegården Thomas Andersen, tlf. 40 30 97 02. Mail: g51J@kk.dk

Billeder

Børnene i dagtilbuddet Røde Ko må blive på stenbroen i indre by i fremtiden, hvis Københavns Kommunes planer om at tage børnenes bus og grund i Skodsborg fra dem. Planerne får nu flere familier til at overveje deres fremtid i byen. Foto: Røde Ko
Børnene i dagtilbuddet Røde Ko må blive på stenbroen i indre by i fremtiden, hvis Københavns Kommunes planer om at tage børnenes bus og grund i Skodsborg fra dem. Planerne får nu flere familier til at overveje deres fremtid i byen. Foto: Røde Ko
Download

Børnene i den selvejende udflytterbørnehave Røde Ko må blive på stenbroen i indre by  i fremtiden, hvis Københavns Kommunes planer om at tage børnenes bus og grund i Skodsborg fra dem. Planerne får nu flere familier til at overveje deres fremtid i byen. Foto: Røde Ko

OM FOBU

Paraplyorganisation for private og selvejende dagtilbud varetager interesser og løser administrative opgaver for 147 selvejende og private dagtilbud i over 26 kommuner landet over, herunder Århus, København, Frederiksberg, Gentofte og Esbjerg.

Følg pressemeddelelser fra FOBU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FOBU

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye