PRESSEINVITATION: Københavns Kommune og Dansk Erhverv hylder indsatsen ved branden i Børsen
Den 22. maj hylder Københavns Kommune og Dansk Erhverv indsatsen for at redde Børsen og kulturarven ved branden den 16. april. Det sker ved en reception på København Rådhus. Pressen er velkommen til arrangementet.

Den 16. april nedbrændte en stor del af Børsen i København i forbindelse med en brand i den 400 år gamle bygning. Ved branden mistede København et af sine mest ikoniske vartegn. Men med en heltemodig indsats fra blandt andet Hovedstadens Beredskab, Politiet og Nationalmuseet lykkedes det at redde næsten halvdelen af bygningen og en stor del af den kulturarv, der havde hjemme i Børsen. Den indsats vil Københavns Kommune sammen med Dansk Erhverv hylde ved en reception på Københavns Rådhus den 22. maj.
Til receptionen vil overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen holde tale og takke de mange mennesker, der bidrog til indsatsen ved branden i Børsen.
”Mens vi alle så til med sorg i hjertet, arbejdede medarbejdere på højtryk for at slukke flammerne og redde vores fælles kulturarv. På byens vegne vil jeg gerne sige tak for den store og modige indsats. Uden jeres indsats, var der intet fundament at bygge videre på,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
”Myndighedernes dybt professionelle indsats under branden fortjener en kæmpe tak. Takket være heltemodige medarbejdere og frivillige lykkedes det at redde uvurderlig kunst ud af bygningen og at stoppe branden fra at få fat i hele bygningen. At næsten halvdelen af Børsen i dag står i nogenlunde samme stand, skyldes myndighedernes handlekraftige og hurtige indsats. Det er jeg – og mange andre – dybt taknemmelig for,” siger adm. direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen.
Til receptionen holder beredskabsdirektør ved Hovedstadens Beredskab Jakob Vedsted Andersen også tale. Herefter serveres rådhuspandekager for gæsterne.
Receptionen er for medlemmer af borgerrepræsentationen samt bl.a. Hovedstadens Beredskab, Københavns Politis Beredskabsenhed, Nationalmuseet, Livgarden, Hjemmeværnet, Folketingets administration, medarbejdere fra Dansk Erhverv samt samarbejdspartnere.
Tid og sted
Tid: Onsdag den 22. maj 2024, kl. 12.30-13.30
Sted: Rådhushallen, Københavns Rådhus
Pressetilmelding
Pressen er velkommen til arrangementet. Deltagelse kræver tilmelding senest den 21. maj kl. 14.00.
For tilmelding og yderligere information kontakt: Pressekonsulent Nikolai Evereth Hansen på mail: p33u@kk.dk, tlf. 4044 7446.
Mødetid for pressen: Senest 12.00 ved hovedindgangen. Pressekort skal bæres synligt.
Kontakter
Sophie Hæstop Andersen via pressekonsulent Nikolai Evereth Hansen på mail: p33u@kk.dk, tlf. 4044 7446.
Brian Mikkelsen via mediechef i Dansk Erhverv Søren Domino, tlf. 26704917
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Flere og flere dumper dansk og matematik: Disse faktorer har betydning for at bestå27.6.2025 12:59:01 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal elever i de københavnske folkeskoler består ikke dansk og matematik i 9.klasse. En ny analyse fra Københavns Kommune udpeger hvilke faktorer, der kan have betydning for, om eleverne består.
For første gang: Nu rejser Københavns Kommune skov uden for kommunegrænsen24.6.2025 10:23:20 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere på året afsatte politikerne i Københavns Kommune 12 millioner kroner til at rejse skov uden for kommunegrænsen af klimamæssige hensyn. Nu er de første skove i gang med at blive rejst.
Danmarks første Copenhagen Sprint blev en cykelfest på tværs af ruten22.6.2025 17:39:53 CEST | Pressemeddelelse
Det første World Tour cykelløb trak mange tusinde tilskuere ud på ruten fra Roskilde til København. Både ryttere, publikum, vejr og vind var i topform, da Copenhagen Sprint løb af stablen den 21. og 22. juni.
Kom med til folkecykelløb i hjertet af København20.6.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Copenhagen Sprint ruller gennem byen den 21. juni, starter dagen med en fest for alle københavnere og besøgende. Kl. 11 byder overborgmester Lars Weiss velkommen til det store folkecykelløb, hvor folk i alle aldre får mulighed for at cykle på den lukkede 11 km lange rute – timer før verdenseliten skal dyste på samme strækning.
FCK hyldes på Københavns Rådhus19.6.2025 12:03:00 CEST | Presseinvitation
F.C. København har vundet Superligaen for 16. gang og sætter dermed ny rekord som den danske fodboldklub med flest mesterskaber - nogensinde. Det skal selvfølgelig fejres med flag og rådhuspandekager. Fejringen finder sted tirsdag d. 24. juni 2025 på Københavns Rådhus. Fodboldfans og pressen er velkomne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum