Bæredygtighed er mere end grøn strøm – det skal være en del af designet
Stort set alle taler i dag om bæredygtige produkter, men der er en tendens til, at det kun handler om energiforbrug. Elektronikmessen, E-24, vil mellem 3. og 5. september i Odense Congress Center vise, hvordan ”Design for Excellence” kan give bæredygtige elektronikprodukter og samtidigt skabe ”Design for Profit”.
Det er ingen skam at tjene penge. Selv om pris og økonomi på papiret er skubbet ned ad forbrugernes rangstige i forhold til miljø og bæredygtighed, så kan ingen virksomhed overleve uden en sund økonomi og et overskud på sine produkter. Den gode nyhed er dog, at bæredygtighed, ansvarlighed og et lavt forbrug sagtens kan kombineres med en profitabel udvikling, fremstilling – og ikke mindst test – af elektronikprodukter. Det vil flere konferencer under den kommende E-24 elektronikmesse i Odense Congress Center i dagene mellem 3. og 5. september sætte fokus på.
Der er en række begreber, der er blevet en indgroet del af elektronikkens DNA: Mange elektronikproducenter taler i dag om DfM – Design for Manufacturability. Det handler ikke udelukkende om PCB’et som komponent, men også om at vælge komponenter og produktionsmetoder, der sikrer en let og logisk montage af komponenter, så man trækker tunge, manuelle arbejdsprocesser ud af montagen. Det gavner vestlig produktion, hvor manuelt arbejde er dyrere end i eksempelvis Asien.
- Hvis vi skal kunne producere konkurrencedygtigt i Vesten – og ikke mindst Danmark – så skal vi tænke alle processer ind i designet. Mange producenter anvender i dag stadigvæk bølgeloddere til lodning af de såkaldt leadede eller ”through-hole” komponenter. Bølgeloddere bruger for eksempel meget energi sammenlignet med selektive loddeautomater, hvor en pot med en lille fontæne af flydende tin føres hen under den komponent, der skal loddes. Begge typer skal tænkes ind i designprocessen, så man ikke ”skyller SMD-komponenter af” i loddeprocessen, siger Lars Kongsted-Jensen, direktør og partner hos EP-TeQ.
Designet skal være optimalt fra starten
DfM er ledsaget af en række overbygninger, der alle bidrager til vejen mod DfX og dermed i sidste ende DfP – og kombinationen af bæredygtighed og en profitabel fremstilling af elektronikprodukter. Lars Kongsted-Jensen påpeger i den forbindelse DfA – Design for Automation – hvor man i sit design tænker en maksimal automationsgrad ind i elektronikproduktet. Alt, hvad der fjerner overflødige skridt fra fremstillingen, både letter logistikken og minimerer energiforbrug under selve produktionen.
- Det handler i høj grad om at optimere sit elektronikdesign fra starten. Hos EP-TeQ har vi fra starten haft meget fokus på DfT – Design for Test – hvorved det bliver gjort muligt at teste sine produkters funktion undervejs, og typisk på printniveau, så fejl og bugs kan fjernes inden en funktionstest. Man skal altså i designet tænke en nem adgang til testporte ind i designet. X’et i DfX er mange ting, men får man alle parametre tidligt ind i sit designforløb, så er meget vundet, og man ender med produkter, som er både bæredygtige og økonomisk stærke, siger Lars Kongsted-Jensen.
Han vil også gerne fortælle om de meget væsentlige DPMO-tal under E-24 messen. DPMO står for Defects Per Million Opportunities, kort omformuleret til antal af mulige fejl pr. million monterede komponenter. DPMO kan variere dramatisk, og valget af komponentpakning med et lavt DPMO kan have en afgørende betydning for et slutprodukts profit. Når også DPMO tænkes ind i designet, vil produktionsprocessen typisk kunne give en bedre kvalitet med flere produkter der bliver korrekt monteret og loddet i første omgang (1. pass yield), fortæller Lars Kongsted-Jensen fra EP-TeQ, der under E-24 vil holde foredrag om ”Bæredygtighed og profit i elektronikproduktion”.
Besøg E-24 mellem 3. og 5. september i OCC, Odense, og se selv mulighederne hos alle lige fra start-ups til etablerede, store design-, komponent-, produktions- og testvirksomheder på markedet. Alle er samlet i Hal C, hvor messeledelsen også har integreret det dybt interessante konferenceprogram samt mad og drikke, der jo også er en væsentlig del af den gode messeoplevelse.
Det er gratis at besøge E-24, og Odense Congress Center er let at komme til med rigelige P-pladser.
Nøgleord
Kontakter
Michael HelmProjektleder
Tlf:+45 20 47 09 24mh@occ.dkBilleder
Links
Elektronikmessen E-24
Til september 2024 åbner Odense Congress Center igen dørene til det største mødested for hele den danske elektronikbranche, og du har meget at se frem til. Som altid er Elektronikmessen stedet med hands-on produkter og maskiner, en masse nyheder, spændende konferencer og ikke mindst netværk.
I 2024 skruer vi ekstra op for ambitionerne og byder velkommen til Elektronikmessen version 2.0! Her træder du for alvor ind i en verden af elektronik, når vores spritnye koncept med forskellige temaområder giver dig overblikket over hele elektronikrejsen fra design til leverance.
Elektronikmessen er stedet, hvor du kan se, røre ved, høre om og stille spørgsmål til produkter, maskiner og elektronikløsninger. Det bliver ikke nemmere at være opdateret om alle tendenserne, få viden om komponenter eller udforske hvilke typer af producenter, udviklingshuse og leverandører, der står til rådighed, når det kommer til elektronik i Danmark.
Vi ses til Danmarks største elektronikmesse den 3.-5. september på Odense Congress Center.
Følg pressemeddelelser fra E-24
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra E-24
E-24: Teknologiens frontløbere mødtes om fremtidens udfordringer9.9.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra spændende oplæg til nye partnerskaber – årets elektronikmesse E-24 skabte en platform, hvor teknologiens frontløbere mødtes for at tackle fremtidens udfordringer. Med fokus på bæredygtighed og cybersikkerhed blev der sat gang i samtaler, der kan være med til at forme elektronikbranchens fremtid.
Elektronikmessen E-24 i Odense sætter fokus på cybersikkerhed og fremtidens teknologi28.8.2024 13:16:03 CEST | Pressemeddelelse
Den 3.-5. september samles den danske elektronikbranche i Odense Congress Center til en af årets mest ventede begivenheder, Elektronikmessen E-24. Med tusindvis af gæster, udstillere og oplægsholdere fra både ind- og udland er E-24 et centralt mødested for branchen – og har i år et særligt fokus på ét emne.
Genvej til elektronikkens næste opsving gennem besøg på E-2428.8.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Både udstilling og konferenceprogram vil på Elektronikmessen E-24, fra den 3. – 5. september på Odense Congress Center, give bud på, hvordan dansk industri og elektronikudvikling skal navigere i den nærmeste fremtid for at lægge sig på den positive side af markedsudviklingen. Et besøg på E-24 kan være af vital betydning.
Kunstig intelligens udfordrer vestlige elektronikprodukter og EU’s CRA-initiativ7.8.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er det største vækstområde inden for elektronikudviklingen i dag, og E-24 vil fra den 3. - 5. september rette spotlightet ind på såvel de markedsmuligheder som konkurrencemæssige trusler, AI medfører. Åbne vs. lukkede platforme er også et vitalt emne på messens konferenceprogram.
E-24: Additiv produktion og trykt elektronik fjerner følsomhed i dansk produktion24.6.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elektronikmessen, E-24, bliver afholdt oven på en periode med allokering og knaphed på vitale komponenter. Lige nu går det godt, men problemerne kan hurtigt komme igen. Dog kan industrien faktisk løse en masse problemer med manglende forsyning med trykt elektronik.