Lidl indtager Veri Center i Risskov, Aarhus
16.5.2024 13:10:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Lidl åbnede sin ottende butik i Aarhus, da de torsdag morgen slog dørene op for kunderne i Veri Center i Risskov. Efter en velbesøgt naboaften og tilsvarende åbningsmorgen, glæder nykåret butikschef Line Skov sig til at styre indkøbscenterets nyeste dagligvarebutik.

Beboerne i Risskov, Aarhus har fået en ny indkøbsmulighed, da Lidl torsdag åbnede sin nye butik i Veri Centeret. Der mangler ellers ikke steder at shoppe i området, da der er adskillige andre dagligvarebutikker inden for gåafstand af krydset mellem Grenåvej og Ringgaden.
Fremmødet ved Lidls naboaften og ved åbningen morgenen efter kunne dog tyde på, at der er interesse for Lidls udvalg på trods af konkurrencen. Således var der mødt en imponerende menneskeflok op til bobler og et smugkik af butikken onsdag aften, mens en god flok forventningsfulde kunder strømmede ind, efter åbningstalerne var holdt og båndet klippet dagen derpå.
Det glæder Line Skov, som efter flere år som souschef for første gang kan kalde sig butikschef:
“Det har været en helt fantastisk dag, og kunderne har taget så godt imod os. Jeg ved, at vi har en masse nyt at byde på, men vi har alligevel været spændte på, hvor mange der ville møde op. Derfor er vi selvfølgelig meget begejstrede for de mange nye kunder, vi har mødt i dag, og de mange søde kommentarer, vi har fået,” siger Line Skov, som tidligere har arbejdet i Lidls andre Aarhus-butikker i Viby, Skejby og i flagskibsbutikken ved Godsbanen. Hun fortsætter:
“Vi har fået en stærk start, og det er vi meget taknemmelige for. Nu bliver det vores fornemmeste opgave at sikre kunderne den bedste oplevelse og give dem lyst til at vende tilbage igen og igen. Så kom forbi, hils på os og se hvad Lidl har at byde. Vi glæder os til at se jer.”
Ingen tobak eller nikotin i butikken
Butiksåbningen har også fået opmærksomhed fra Kræftens Bekæmpelse, som har fulgt Lidls udvikling gennem de seneste år. Dagligvarekæden har nemlig taget en beslutning om at udfase tobak- og nikotinprodukter fra kædens butikker frem mod udgangen af 2028, og at alle nye butikker slet ikke skal have produkterne på hylderne fra begyndelsen.
”Med åbningen af en ny nikotinfri butik går Lidl foran på en meget vigtig dagsorden. Vi glæder os over initiativet og håber, at det vil være til stor inspiration for andre supermarkeder, kiosker, købmænd osv., så vi vil se endnu flere nikotinfrie butikker skyde op i de kommende år,” siger Hans Skou, formand for Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Aarhus.
Lidls nye butik er kædens ottende i Aarhus. Du finder den i Veri Center, Frijsenborgvej 5, 8240 Risskov. Der er åbent mandag-søndag klokken 7-21.30.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl Danmarks Dubai-is er alligevel ikke omfattet af tilbagekaldelse14.7.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl sendte i går en pressemeddelelse ud om, at kæden tilbagekaldte 1001 Delights Dubai Style Pistacie- og chokoladeis på 500 ml på grund af en risiko for udeklarerede cashewnødder.
Vigtig kundeinformation13.7.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl tilbagekalder 1001 delights Dubai Style Pistacie og chokolade i 500ml, MHD 05.12.27, da produktet kan indeholde udeklarerede cashewnødder.
Lidls snackmærke i nyt design: Alesto sætter fokus på kvalitet, sundhed og ren nydelse9.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark relancerer nu sit populære eget mærke for nødder og tørret frugt, Alesto. Med en helt ny brandidentitet flytter Alesto sig fra et klassisk produktmærke til et moderne livsstilsmærke. Relanceringen bakker samtidig op om dagligvarekædens ambitiøse målsætninger for sundhed.
Vigtig kundeinformation26.6.2026 14:42:29 CEST | Pressemeddelelse
Chef select Biksemad 600 g. tilbagekaldes grundet ukendt mikrobiologisk status.
Vigtig kundeinformation26.6.2026 14:36:46 CEST | Pressemeddelelse
Spareribs med BBQ af mærket MCENNEDY med sidste anvendelsesdato d. 19.06.2026 tilbagekaldes grundet risiko for salmonella.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


















