Tønder rykker til København
17.5.2024 06:00:00 CEST | Tønder Festival | Pressemeddelelse
Også i år vil der være Tønder Festival-stemning under Copenhagen Jazz Festival. Det sker 9. juli, når Tønder Festival med en “Friendly Takeover” står for tre koncerter på Den Røde Plads på Nørrebro.
På plakaten er en meget populær dansk sangskriver samt to stærke internationale navne fra henholdsvis USA og Skotland.

Rikke Thomsen er i løbet af få år blevet et særdeles populært navn. Som sangskriver har hun ramt plet med sine sange på sønderjysk dialekt, og hun er rundhåndet med den lune humor. Hun brød igennem i 2019 med EP’en “Omve’n Hjemve”, fik fornemme anmeldelser og modtog samme år Modersmål-Prisen. Hendes seneste album er “Makværk” fra efteråret 2023. På scenen er Rikke Thomsen en begavet og fortræffelig musiker og entertainer. Og naturligvis har hun optrådt på Tønder Festival. Det var i 2022 med en minderig solo-koncert i Telt 1.
Fra USA kommer sangskriveren Luke Winslow-King. Han har optrådt på Tønder Festival i 2018 og 2019. Luke Winslow-King (født i 1983) er guitarist, sanger og sangskriver med base i New Orleans. Hans musikalske grundpille er blues, og han bevæger sig ubesværet i et miks af mange stilarter så som deltablues, ragtime, folk og rootsrock. Han har godt fat i de store amerikanske musiktraditioner, som er afsæt for hans personlige rustikke lyd med et twist af elegance. Seneste album er “If These Walls Could Talk” fra 2022.
Det skotske band Elephant Sessions kan også opleves på årets Tønder Festival. De har været der adskillige gange og begejstret med deres originale bud på moderne skotsk highland-musik. Elephant Sessions blander folk, funk, electronica og meget andet til en potent neo-folk-cocktail. De har vundet BBC’s Scots Trad Music Award i 2017 0g 2022 i kategorien Album of the Year og i 2018 for Live Act of the Year. Læg hertil flere nomineringer. Seneste album er “For The Night” fra 2022.
De senere år har Tønder Festival haft et samarbejde med folkene bag Roots & Jazz i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Her har Tønder Festival præsenteret nogle af de internationale og danske navne, som Tønderpublikummet elsker, og som har optrådt på festivalen. I år fylder Tønder Festival 50 år, og det giver ekstra god mening at tilbyde det brede publikum i hovedstadsområdet en appetitvækker til Danmarks vigtigste folkrootsfestival. Koncerterne er støttet af Tønder Festival Fond.
Tønder Festival “Friendly Takeover”, Den Røde Plads, Nørrebro, 9. juli 2024:
16:00: Rikke Thomsen med band (DK)
18:00: Luke Winslow-King (USA)
20:00: Elephant Sessions (SCO)
Der er fri entré til koncerterne. Se mere på www.rootsjazz.dk/festival-2024
Tønder Festival 21-24. august 2024, billetter via tf.dk
Nøgleord
Kontakter
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
Tønder Festival rykker igen til København med Friendly Takeover på Den Røde Plads1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival tyvstarter sommerstemningen i hovedstaden, når festivalens populære Friendly Takeover vender tilbage til Den Røde Plads på Nørrebro tirsdag den 7. juli 2026. Her kan københavnere, festivalgængere og musikelskere opleve tre stærke navne, der alle har en særlig forbindelse til Tønder Festival – enten som tidligere optrædende eller som del af årets lineup.
Nordisk anerkendelse: Tønder Festival nomineret ved Americana Music Sweden Awards 202624.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival er nomineret til den nordiske pris ved Americana Music Sweden Awards 2026. Prisuddelingen finder sted onsdag den 20. maj på Debaser Nova i Stockholm. Nomineringen er en af de tungeste brancheanerkendelser, en nordisk folk- og rootsaktør kan modtage, og prisen uddeles i år for anden gang som den eneste af sin art i Norden.
FLAMENCO-RYTMER FRA SYDSPANIEN MØDER MARSKENS TONER15.4.2026 08:47:45 CEST | Pressemeddelelse
FLAMENCO-RYTMER FRA SYDSPANIEN MØDER MARSKENS TONER Kontoret for mindretalsmusik i Tønder fejrer mindretallenes kulturer og musik over tre dage i april. Programmet byder på koncerter, dans, debatter og særlige musikalske samarbejder. Fra 23. til 25. april 2026 kan man overalt i Tønder høre tonerne af flamenco-musik. Her møder mindretalsmusikken fra Sydspanien den nordiske kortradition og dansk folkemusik. Det er Tønder Festivals nyoprettede europæiske kontor for mindretalsmusik, der står bag arrangementet. Der er fri entré til alle arrangementerne.
Fra gælisk sang til norsk country: Tønder Festival løfter sløret for fem nye navne til 202615.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival har allerede præsenteret et stærkt 2026-lineup med bl.a. Emmylou Harris, Daniel Lanois og Fantastic Negrito. Nu tilføjes yderligere fem navne med vidt forskellig baggrund, fra debutant til prisvinder. Crowe Boys spillede på Tønder Festival i 2025 – GAFFA kvitterede med 4 stjerner. Norske Tobias Sten vandt Spellemannsprisen i 2025 i kategorierne Årets Spellemann og Årets Udgivelse. I 2025 var han Norges næstmest streamede artist. Kim Carnie, som BBC Radio 2 har kaldt "a standout instrument of her generation", er en af de vigtigste stemmer på den skotske scene. Malin Lewis bygger sine egne sækkepiber og udfordrer den skotske traditionelle scene med debutalbummet "Halocline". Og Lea Kampmann bringer Færøernes sangkultur ind i programmet.
Den danske rapper Ozzy optræder til Tønder Festivals skolekoncert17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter sidste års succes med Tessa på scenen til skolekoncerten på Tønder Festival, gør festivalen det igen. I år kan de unge både se frem til folkBALTICA Ensemblet og den danske rapper, sanger og producer, Ozzy.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


