Forsikring & Pension

Brevkasse: Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring

Del

De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om ulykkesforsikringen dækker, hvis man kommer til skade under en vennetjeneste? Hvilken forsikring der skal dække, hvis skolens computer går i stykker? Og hvordan man bedst sikrer sig imod brand, når man oplader batteriet til sin elcykel?

Colourbox - by PetraD
Colourbox - by PetraD

Hver eneste dag rådgiver og vejleder Forsikringsoplysningen et hav af danskere, der har forsikringsrelaterede spørgsmål eller brug for hjælp til at forstå forsikringsselskabers kendelser. På baggrund af de mange henvendelser vi får, samler vi hver måned en brevkasse, som landets redaktioner frit kan benytte ved angivelse af logo, kilde og telefonnummer til Forsikringsoplysningen. I er også velkomne til at anvende pressebilledet ved angivelse af fotograf.

 

Brevkasse for maj:

Spørgsmål - Dækker min ulykkesforsikring, hvis jeg kommer til skade, mens jeg hjælper min nabo?

Kære Forsikringsoplysningen

På vores lille villavej hjælper vi altid hinanden, hvis der er brug for en ekstra hånd.

Det kan f.eks. være hjælp til at bære en ny vaskemaskine ind, hænge en lampe op eller nu her til foråret med hækklipning, træfældning og forskelligt havearbejde.

Men hvad nu hvis jeg kommer til skade, mens jeg hjælper min nabo med at klippe hækken? Dækker min ulykkesforsikring, eller skal min nabo have en forsikring, der dækker mig?

Hilsen

Naboen

Svar:

Kære Nabo

Hvis man kommer til skade, mens man hjælper en nabo eller et familiemedlem, kan det være omfattet af ”Lov om arbejdsskade”, og skaden skal derfor anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring AES. Du kan læse mere om dækning for vennetjenester her.

Hvis du har en heltidsulykkesforsikring, er du dækket hele døgnet, men har du kun en fritidsulykkesforsikring, vil den ikke dække, hvis skaden sker, mens du udfører arbejdet for andre.

Det er derfor en god idé at sætte sig ind, hvilke forsikringer man har, inden man begiver sig ud i vennetjenester som den.

Du kan læse mere i vores pjece om vennetjenester og forsikring her.

De bedste hilsner

Forsikringsoplysningen

Spørgsmål - Hvem skal betale, hvis min datter laver en skade på skolens computer?

Hej Brevkasse

Vores skole har udleveret computere til alle elever, hvilket jo er rigtig fint.

Men hvad nu hvis der sker et eller andet med computeren? Hvis min datter ved et uheld taber den eller får væltet et glas cola ud over den, så den går i stykker? Er det så os, der skal betale en ny, og vil vores forsikring dække det?

Hilsen

Den urolige

Svar:

Hej Urolige

Hvis skaden sker ved et hændeligt uheld, så kan skolen ikke bede eleven eller forældrene om at betale for reparation eller en ny computer.

Hvis skaden sker ved grov uagtsomhed eller med vilje, kan man blive erstatningsansvarlig efter lovgivningens almindelige regler, og her er det forskelligt, om forsikringen dækker eller ikke gør.

Du kan læse mere om emnet her

De bedste hilsner

Forsikringsoplysningen

Spørgsmål - Jeg er nervøs for, at min elcykel bryder i brand. Hvad kan jeg gøre for at sikre mig?

Hej

Jeg har netop købt en elcykel, som jeg er rigtig glad for. Jeg er dog lidt bekymret for de historier, man hører om, at batteriet bryder i brand.

Jeg bor i et lejlighedskompleks, så det kan jo risikere at gå ud over mange mennesker - og hvad nu hvis der i værste fald sker personskade eller dødsfald, kan jeg så blive ansvarlig for det?

Hvordan dækker min indboforsikring, hvis batteriet ligger til opladning, og der går ild i det, og ilden breder sig til mine ting?

Hilsen

Den bekymrede

Svar:

Hej Bekymrede

Der er altid en risiko for, at elektriske enheder bryder i brand, når de oplades. Det sker heldigvis sjældent, men det er altid en god idé at tage sine forholdsregler.

Vi anbefaler, at man installerer en røgalarm i sin bolig, og at man ikke lægger batteriet til opladning i nærheden af brandbart materiale som f.eks. tøj eller papir. Man bør heller ikke oplade batteriet lige foran hoveddøren til sin lejlighed.

Det vil altid være en konkret vurdering i den enkelte situation, om man kan gøres ansvarlig for en skade eller ej. Hovedreglen er dog, at man skal have udvist fejl eller forsømmelser, der fører til skaden.

Indboforsikringen dækker som udgangspunkt brand, medmindre der er tale om grov uagtsomhed. På samme måde som med ansvarsvurderingen, vil det være en konkret vurdering i den enkelte situation.

De bedste hilsner

Forsikringsoplysningen

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Pressefoto - Anne Garde Slothuus
Pressefoto - Anne Garde Slothuus
Download
Colourbox - by PetraD
Colourbox - by PetraD
Download

Links

Fakta om Forsikringsoplysningen

Forsikringsoplysningen har i 90 år ydet uvildig rådgivning til Danmarks forbrugere, der kan ringe eller skrive for at få råd og vejledning af forsikringseksperter om forsikringsforhold.
Alle kan kontakte Forsikringsoplysningen på telefon 41 91 91 91 tirsdag – torsdag 9.00-11.30 og 12.30-15.00,  eller via på vores hjemmeside https://forsikringsguiden.dk/forsikringsoplysningen/.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Brevkasse: Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring18.6.2024 14:18:57 CEST | Pressemeddelelse

De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvad man skal være opmærksom på, når man tager afsted på sommerens festivaler? Om indboforsikringen dækker skade på cyklen, hvis man vælter? Og om rejseforsikringen dækker, hvis flyselskabet fx går konkurs? VIGTIG RETTELSE TIL SVAR VEDRØRENDE FESTIVAL - FORSIKRINGEN DÆKKER IKKE OVERSVØMMELSE I TELT.

Brevkasse: Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring18.6.2024 14:00:37 CEST | Pressemeddelelse

De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvad man skal være opmærksom på, når man tager afsted på sommerens festivaler? Om indboforsikringen dækker skade på cyklen, hvis man vælter? Og om rejseforsikringen dækker, hvis flyselskabet fx går konkurs? VIGTIG RETTELSE I SPØRGSMÅL OM FESTIVAL

Ny analyse: Det er blevet dyrere at opstille havvindmøller6.6.2024 18:29:36 CEST | Pressemeddelelse

Danmark har store ambitioner for havvind, som Partnerskab for Havvind støtter op om. En ny analyse viser imidlertid, at på bare to år er det blevet 13 mia. kr. dyrere at opføre en gigawatt havvind som investeringscase. Derfor er det ifølge partnerskabet afgørende, at rammevilkår for fremtidige investeringer fra virksomheder og investorer bliver forudsigelige og konkurrencedygtige – også for at kunne udvikle Danmark som Produktionsland.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye