Troels Korshøj Bergmann professor i klinisk farmakologi
Pr. 1. juni tiltræder Troels K. Bergmann et klinisk professorat i farmakologi ved Syddansk Universitet, Institut for Regional Sundhedsforskning, Esbjerg.

Der er tale om en kombinationsstilling, hvor han samtidig er overlæge med tjeneste på både Esbjerg Sygehus og på Farmakologi, Odense Universitetshospital.
Fokus i Troels K. Bermanns professorat er at forske i årsagerne til, at lægemidler virker forskelligt på patienterne. Hastigheden med, hvor effektivt patienter omsætter lægemidler, varierer meget, og følsomheden overfor lægemidlernes effekter er også meget variabel. Konsekvensen er, at det er stor forskel på, hvilken nytte patienterne har af medicineringen, men også hvor mange bivirkninger de har. Og de to ting behøver ikke hænge sammen.
Ved at undersøge årsager til dette, bl.a. ved at måle koncentrationen af lægemidler i blodet, kan man potentielt justere doseringen af lægemidler, så der kan opnås en bedre balance mellem effekt og bivirkninger. Troels K. Bergmanns forskning er patientnær, hvilket vil sige, at den handler om udfordringer hos patienter og er rettet imod at forbedre klinisk praksis. Ud over forskningen skal Troels K. Bermann i det nye professorat undervise i klinisk farmakologi på den nye lægeuddannelse på Esbjerg Sygehus, hvilket er en stor fornøjelse for ham.
Efter turnus havde Troels K. Bergmann ansættelser på bl.a. Middelfart Sygehus og på kræftafdelingen på Odense Universitetshospital. På daværende tidspunkt var hans interesse for forskning for længst vakt, da han allerede udgav de første artikler som lægestuderende. Det ene arbejde skete hos professor dr.med. Kim Brøsen fra Klinisk Farmakologi på Syddansk Universitet. Det skulle vise sig skelsættende for hans karriere, så da han på kræftafdelingen søgte efter emner til sin ph.d.-afhandling, valgte han en farmakologisk vinkel, nemlig at undersøge årsagerne til, at der er så stor forskel på, hvordan patienter med æggestokkræft reagerer på kemoterapi. Studiet blev et tæt samarbejde mellem klinisk Farmakologi, der skulle vise sig at blive hans eget speciale og klinisk onkologi (kræftbehandling).
Troels K. Bergmann var på et forskningsophold på University of Queensland i Australien, hvor han arbejdede i halvandet år med forskning i immundæmpende behandling af nyretransplanterede patienter. Efter hjemkomsten i 2012 gjorde han sin uddannelse til speciallæge færdig bl.a. ved ansættelser på medicinsk afdeling i Aabenraa, på nyreafdelingen i Odense, og på klinisk farmakologiske afdelinger i Odense og Aarhus. I 2014 blev han klinisk lektor ved Syddansk Universitet. Som nyuddannet speciallæge blev han i 2015 ansat på Odense Universitetshospital med tjeneste halv tid på Esbjerg Sygehus. Denne stilling har han haft siden - og fra 2017 som overlæge.
Troels K. Bergmann har undervist på speciallægeuddannelsen i klinisk farmakologi siden 2015. Han har været formand for bestyrelsen i Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi fra 2016 til 2018. Han har derudover været generalsekretær i den Europæiske speciallægeforenings sektion for farmakologi siden 2016. Desuden er han redaktør på det videnskabelige tidsskrift Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology siden 2017.
Troels K. Bergmann er født i Hørsholm d. 16. februar 1972. Han blev matematisk student fra Viby Amtsgymnasium i Århus 1992, og han tog embedseksamen i medicin fra Syddansk Universitet i 2001. Han bor i Middelfart med sin hustru og deres yngste søn; den ældste søn er flyttet hjemmefra. I fritiden er han sammen med familie, venner eller ses med gamle gymnasiekammerater. Han er også en ivrig motionsløber og dyrker computer- og brætspil.
Kontakter
Chefkonsulent Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
De første læger fra den regionale kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg er uddannet26.6.2025 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
De første 21 nyuddannede læger fra den regionale kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital har 25. juni aflagt lægeløftet
Første læger fra SDU i Esbjerg har aflagt lægeløfte25.6.2025 18:51:24 CEST | Pressemeddelelse
Historisk dag på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital: De første kandidater i medicin er færdiguddannede
En indsats for bedre forståelse af hjernens aldring25.6.2025 09:03:17 CEST | Pressemeddelelse
Manouchehr Seyedi Vafaee er udnævnt til professor i neuroimaging og neurobiologisk aldringsforskning på SDU. Professoratet skal styrke vores viden om hjernens aldring og afklare mekanismerne bag Alzheimers sygdom og andre neurologiske lidelser.
Batterierne fra verdens længstsejlende el-færge får nyt liv: Fra bølgeskvulp til solskin19.6.2025 10:04:40 CEST | Pressemeddelelse
El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind.
Nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet18.6.2025 16:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske beslutning om tandlæge- og tandplejeruddannelser på SDU imødekommer Region Syddanmarks behov for flere tandfaglige specialister, som kan styrke den regionale sundhedssektor og sikre bedre tandpleje til borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum