Tatovører i hele landet tusser truede dyr for naturen
15.5.2024 06:00:00 CEST | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
Dyrene forsvinder fra naturen, men med nål og blæk bliver de foreviget på tattoo-glade danskere. Fra den 17.-24. maj kan man få tatoveret et truet dyr hos en række af landets tatovører, som donerer indtægten fra tatoveringen til WWF Verdensnaturfonden og arbejdet med verdens truede dyr.

Tigere, gorillaer og hasselmus er blandt en lang række af kritisk truede arter. Mens dyrene er i fare for at forsvinde fra naturen for altid, kan arterne blive foreviget på huden af danskerne.
Fra den 17. til den 24. maj tatoverer en række tatovører i hele landet nemlig truede dyr og donerer indtægten fra tatoveringen til WWF Verdensnaturfonden og organisationens arbejde for at beskytte naturen og de mange truede arter. Ugen kaldes ’Vi tusser for dyrene’.
Én af tatovørerne er Andrea Carlberg fra København. Hun skal blandt andet tatovere en sortplettet blåfugl og lille gultoppet kakadue på naturglade danskere for at sætte fokus på det globale tab af biodiversitet. Beløbet fra tatoveringerne donerer Andrea Carlberg ubeskåret til WWF Verdensnaturfonden.
”Naturkrisen fylder rigtig meget hos min generation, fordi det er os, der skal overtage planeten. Jeg kan være med til at hjælpe naturen ved at bruge mine tattoo-skills. Og jeg håber, at rigtig mange tatovører og en masse danskere vil bakke op om initiativet og lade sig tusse for dyrene,” siger Andrea Carlberg.
Det er ikke første gang, Andrea Carlberg tusser for dyrene. Sidste år dedikerede den unge ildsjæl på eget initiativ én uge til verdens truede dyr, hvor hun blandt andet tatoverede hasselmus og nordatlantisk rethval. I alt donerede Andrea Carlberg 15.000 kroner til WWF Verdensnaturfonden, men med opbakning fra en række tatovører i hele landet håber hun, at det samlede beløb i år når endnu højere op.
En evig påmindelse om naturkrisen
I Danmark er knap 2.000 arter i fare for at forsvinde, mens omtrent én million arter er truet på verdensplan. Samtidig er masseblegninger af koralrev, skovrydning i Amazonas og overfiskeri med skadelige redskaber i havene blot nogle af de ødelæggelser, som naturen i hele verden udsættes for i voksende omfang.
Naturkrisen er med andre ord overalt, og den går hurtigere end nogensinde. Derfor er Jacob Fjalland, miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden, begejstret over den store opbakning blandt danske tatovører til at sætte spot på naturens tilbagegang på en lidt utraditionel måde.
”Når man bærer en tatovering af et truet dyr, bliver man mindet om tilbagegangen for vores fantastiske arter hver eneste dag. Samtidig kan tatoveringen være med til at starte en samtale med andre om vigtigheden af at beskytte og genoprette naturen. Vi har brug for et konstant fokus på at stoppe naturens tilbagegang, hvis vi skal lykkes med at vende den til fremgang. Derfor er vi enormt glade for alle initiativer, der kan hjælpe os i WWF med at redde så meget natur og så mange arter som muligt,” siger Jacob Fjalland.
Én af de arter, som WWF arbejder for at beskytte, er leoparden. Flere leopardarter er nemlig i fare for at forsvinde fra naturen, hvoraf amurleoparden er den mest truede med kun i omegnen af 100 dyr tilbage i naturen.
For at sætte fokus på verdens truede dyr og WWF Verdensnaturfondens arbejde har influencer Signe Kragh netop fået tatoveret en leopard på sin højre underarm. Du kan se Signe Kragh blive tatoveret med sin kæreste her.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkBilleder
Om ’Vi tusser for dyrene’
Tatovører i København, Frederiksberg, Solrød Strand, Aarhus, Aalborg, Kolding, Herning og Odense deltager i 'Vi tusser for dyrene'.
Alle tatovører kan tilmelde sig, og man kan stadig nå at tilmelde sig her.
Det indsamlede beløb fra tatovørerne går til WWF Verdensnaturfondens arbejde for naturen i både Danmark og resten af verden.
Skal du under nålen i naturens tjeneste? Så find et overblik over de tilmeldte tatovører her
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Plakatkonkurrence sætter spot på havnaturen i Sejerø Bugt2.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan du designe dit bud på en plakat, der viser havnaturen i Sejerøbugten – og ikke mindst, hvad den kan blive til i fremtiden. WWF Verdensnaturfonden står bag en plakatkonkurrence, der ved hjælp af kreative fortællinger skal gøre naturen under overfladen synlig for befolkningen.
Seabreak uddeler ny donation: 10 millioner til stenrev i Sejerø Bugt24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
WWF Verdensnaturfonden modtager Seabreaks første donation til marin naturgenopretning, der går til at etablere stenrev i Sejerø Bugt. Revene er en vigtig opskalering af det samlede marine naturgenopretningsprojekt Sejerø Seascape, som WWF står bag sammen med en række partnere.
Tænketanken Hav og WWF planter ålegræs på Sejerø8.6.2026 10:54:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 14. juni afholdes Tænketanken Havs årlige ålegræsudplantning i hele landet, og i år er der mulighed for at give havnaturen en hjælpende hånd på Sejerø, hvor WWF Verdensnaturfonden og Syddansk Universitet også deltager med familievenlige aktiviteter.
WWF roser regeringens plan for flere marine naturnationalparker: Her kan de ligge4.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering vil udpege mindst fem nye naturnationalparker i de danske farvande. Det bliver mødt af ros fra WWF Verdensnaturfonden, der har kæmpet for flere marine naturnationalparker i årevis. Organisationen har flere bud på, hvor de næste fem naturnationalparker i havet kan placeres.
Danmarkshistoriens største marine naturgenopretningsprojekt skal bringe livet tilbage under overfladen i Det Sydfynske Øhav2.6.2026 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 150 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond bliver Danmarks største marine naturgenopretningsprojekt en realitet i Det Sydfynske Øhav. Bag projektet står UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav og WWF Verdensnaturfonden i samarbejde med de fire sydfynske kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø samt Danmarks førende forskere inden for marin naturgenopretning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

