Plakatkonkurrence sætter spot på havnaturen i Sejerø Bugt
2.7.2026 07:00:00 CEST | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
Nu kan du designe dit bud på en plakat, der viser havnaturen i Sejerøbugten – og ikke mindst, hvad den kan blive til i fremtiden. WWF Verdensnaturfonden står bag en plakatkonkurrence, der ved hjælp af kreative fortællinger skal gøre naturen under overfladen synlig for befolkningen.

Det danske sommervejr lokker mange fastboende, sommerhusejere og turister til strandene langs Sejerø Bugt for at bade, snorkle, sejle eller lystfiske. Og i år er der ekstra god grund til at lægge vejen forbi bugten.
WWF Verdensnaturfonden har nemlig udskrevet en åben konkurrence om at designe en plakat, der fortolker livet i og ved Sejerøbugten. Designet kan være en tegning, et maleri eller en grafisk illustration – kun fantasien sætter grænser.
”Havnaturen er for de fleste gemt godt væk under overfladen, men der findes en hel verden af liv, som fortjener at blive mere synlig. Derfor vil vi gerne invitere alle interesserede til at deltage i plakatkonkurrencen og være med til at fortælle historien om havnaturen i Sejerø Bugt, som den ser ud både i dag og i fremtiden,” siger Line Gylling, sektionschef for Dansk Natur i WWF Verdensnaturfonden.
Plakatkonkurrencen er en del af naturgenopretningsprojektet Sejerø Seascape, som WWF Verdensnaturfonden står bag. Projektet har til formål at igangsætte den samlede genopretning af bugtens økosystemer via en række indsatser som udplantning af ålegræs, etablering af stenrev og muslingerev samt udsætning af en halv million torsk, der gennemføres sammen med Danmarks førende forskere og lokale partnere frem mod 2030.
Deltagerne i plakatkonkurrencen kan derfor finde inspiration ikke kun i bugtens nuværende havnatur, men i høj grad også i fremtidens naturpotentiale.
Om plakatkonkurrencen:
Deltag i plakatkonkurrencen frem til 1. september. Alle kan deltage i konkurrencen om at designe en plakat, der er en kreativ fortolkning af livet i og ved Sejerø Bugt.
Der er en præmie på 5.000 kroner til vinderen, der kåres ved offentlig afstemning. Vinderplakaten vil samtidig blive solgt af WWF Verdensnaturfonden til fordel for Sejerø Seascape.
Foruden vinderplakaten vil øvrige udvalgte plakater blive udstillet lokalt.
Læs mere og deltag her.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkFølg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
WWF finder ny programleder i Grønland18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jane P. Lantz skal stå i spidsen for WWF's arbejde med naturbevarelse, biodiversitet og bæredygtig udvikling i Grønland i samarbejde grønlandske partnere, lokalsamfund og myndigheder.
Flere danskere finder ingen pindsvin under national tælling17.8.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af danskere, der ikke finder pindsvin under den landsdækkende pindsvinetælling, er steget. Det kan skyldes den rekordvarme sommer, mener Dr. Pindsvin og WWF Verdensnaturfonden, der står bag tællingen, som i år er gennemført for fjerde gang.
Tæl pindsvin lørdag den 8. august, og hjælp en presset art6.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert tredje pindsvin dræbes årligt i trafikken og kombineret med tab af levesteder, betyder det, at Danmarks pindsvin formentlig er i tilbagegang. For at få mere viden om den danske pindsvinebestand beder WWF og Dr. Pindsvin danskerne om at tælle pindsvin lørdag den 8. august.
Verdens overforbrug af klodens ressourcer har opbygget 20 års naturgæld30.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I mere end fem årtier har vi mennesker tæret mere på naturen, end den kan bære. I år er naturens ressourcer opbrugt for i år allerede 30. juli. Det skader økosystemer, truer dyr og planter, forværrer klimaforandringer og øger den globale ressourceknaphed. Danmark har ét af verdens højeste aftryk på naturen, og derfor opfordrer WWF regeringen til at inkludere et mål om at reducere det danske fodaftryk i den kommende natur- og biodiversitetslov.
Seabreak uddeler ny donation: 10 millioner til stenrev i Sejerø Bugt24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
WWF Verdensnaturfonden modtager Seabreaks første donation til marin naturgenopretning, der går til at etablere stenrev i Sejerø Bugt. Revene er en vigtig opskalering af det samlede marine naturgenopretningsprojekt Sejerø Seascape, som WWF står bag sammen med en række partnere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum