Boligejerne er energibevidste, men overvurderer standen af deres egen bolig
To ud af tre boligejere mener selv, at deres bolig er i god eller meget god energimæssig stand, viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige. Men kun hver fjerde bolig har et energimærke i de to bedste kategorier A og B.
Mange boligejere er i de seneste år blevet mere energibevidste, og faktisk i så høj grad, at et stort flertal nu tænker over deres boligs energimæssige stand. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og EDC. Her svarer hele 8 ud af 10 boligejere, at de tænker over, hvilken energimæssig stand deres bolig er i.
Men tilsyneladende har en del boligejere et lidt for optimistisk billede af deres egen bolig. To ud af tre svarer nemlig i undersøgelsen, at de vurderer, at deres bolig er i god eller meget god energimæssig stand. Men samtidig viser tal fra Energistyrelsen, at det kun er hver fjerde danske bolig med et energimærke, der befinder sig i de bedste kategorier A og B.
”Det kan være udtryk for, at nogle overvurderer deres egen bolig og overser et potentiale for at tage hul på fornuftige og nødvendige energirenoveringer i deres bolig,” siger Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
Der er næsten 680.000 aktive energimærker for en- og flerfamiliebygninger i Danmark, viser de seneste tal, som Energistyrelsen har udleveret til Gjensidige. Et energimærke viser bygningens energiforbrug og hvilke forbedringer, det kan betale sig at gennemføre. Det er især nybyggeri, som kan opnå energimærke A, men ældre boliger kan også løfte deres energimærke væsentligt, hvis man sætter ind med de rigtige renoveringer, understreger Lene Rasmussen.
”For mange boligejere handler det om at overveje isolering af hulrum, udskiftning af vinduer og døre, og måske en ny energikilde. Men der er stor forskel på at energirenovere et gammelt og et nyere hus, og i nogle tilfælde er det faktisk godt, hvis energimærket kan løftes til C eller D,” siger Lene Rasmussen.
Når det gælder de boliger, som er i dårligst stand, så passer boligejernes svar heller ikke helt overens med fordelingen af energimærker. Kun 9 procent af boligejerne mener selv, at deres bolig er i dårlig energimæssig stand, mens 20 procent af energimærkerne ligger i de dårligste kategorier E, F og G.
Energimærker påvirker afslaget ved bolighandler
Hos den landsdækkende ejendomsmægler, EDC, er det tydeligt, at energimærker har fået større betydning i de senere år. Her har man analyseret næsten 8.500 nyere bolighandler, og det viser sig, at sælgerne skal af med et større afslag, hvis energimærket ligger i den kedelige ende.
“Hvis en bolig har det dårligste energimærke G, så kan vi se, at køberne har fået næsten 9 procent i afslag. Hvis boligen derimod har et A-mærke, som er det mest energieffektive, så var det gennemsnitlige afslag på mindre end 3 procent,” siger kommunikationschef i EDC Jan Nordmann.
Han fremhæver, at der er mange andre faktorer, som også påvirker afslagets størrelse, og at de dårlige energimærker ofte bliver givet til ældre bygninger, hvor der kan være flere byggetekniske grunde til at give et afslag i prisen.
Et energimærke ranglister huses energiforbrug fra A, som er det bedste, til G, der er det mindst energivenlige. Der er et lovkrav om, at bygninger skal være energimærket, før de kan sættes til salg. Et energimærke varer i 10 år.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er foretaget blandt 544 repræsentativt udvalgte boligejere over 18 år af © YouGov for Gjensidige i april 2024.
Tænker du over, hvilken energimæssig stand din primære bolig er i? |
|
Ja |
85 % |
Nej |
13 % |
Ved ikke |
2 % |
Hvilken energimæssig stand vil du vurdere, at din primære bolig er i? |
|
Meget dårlig |
0 % |
Dårlig |
9 % |
Hverken god eller dårlig |
24 % |
God |
44 % |
Meget god |
21 % |
Nøgleord
Kontakter
Trine JakobsenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:53 88 80 81trine.jakobsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Nye tal: Halvdelen af danskerne ved ikke, om deres elaftale er grøn31.10.2024 07:43:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere foretrækker, at deres elaftale er baseret på strøm fra vedvarende energikilder. Men alligevel er næsten hver anden elkunde i tvivl om, hvorvidt deres nuværende elaftale understøtter dette ønske.
Lys på cyklen: Hver anden kender ikke reglerne25.10.2024 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere mørke timer kommer snigende, og det betyder, at cyklisterne bliver sværere at se i trafikken. Men mange danskere ved ikke, hvornår man skal have lys på cyklen. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Bekymrende antal: Børneforældre bruger mange timer foran skærmen23.10.2024 07:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver brugt mange timer bag en skærm hver dag, og for børneforældre kan det få store konsekvenser for samværet med deres børn. Sådan lyder advarslen fra fagchef i sundhed hos Gjensidige.
Se listen: Disse situationer gør danske cyklister mest utrygge17.10.2024 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Mødet mellem cyklister og deres motoriserede medtrafikanter skaber utryghed for cyklisterne, viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Flere og flere klager: Billetformidlere sætter rejsende i knibe10.10.2024 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver tredje dansker har købt flybilletter gennem en billetformidler, men man skal være klar over, at det kan skabe store problemer, hvis noget galt på rejsen. Sådan lyder det fra Trafikstyrelsen. Samtidig ser Gjensidige og Gouda Rejseforsikring en stigende tendens i antallet af klager, der involverer billetformidlere.elon
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum