Vestforbrænding kan skabe gener for sine naboer
I perioden 26. maj og frem til 30. juni foretager Vestforbrænding planlagt vedligeholdelse af anlægget i Glostrup. Det kan skabe gener i form af støj, lugt og øget trafik. Der er som tidligere år taget initiativer, som skal begrænse generne – blandt andet bliver der opsat støjværn og brugt elektrisk værktøj. Det vil være i perioden 28. maj til 4. juni, at de mest støjende aktiviteter vil foregå.

Arbejdet med vedligeholdelse af anlægget er planlagt over lang tid, og vi forventer at arbejdet vil vare frem til 30.juni. Noget af arbejdet består i at rengøre og vedligeholde inde i forbrændingsovnen, udskiftning af en stor varmeveksler og udskiftning af andre vitale dele af anlægget. En del af arbejdet vil foregå uden for normal arbejdstid fra tidlig morgen og ud på aftentimerne, hvilket skyldes, at Vestforbrænding ønsker at gøre perioden for vedligeholdelsesarbejdet så kort som mulig.
”Som i de foregående år ved vedligehold af vores ovne kan det ikke undgås, at der opstår mere støj, flere lugtgener og øget trafik nær anlægget end normalt. Vi er meget bevidste om vores påvirkninger af vores omgivelser, og vi handler naturligvis på det, ligesom det er en vigtig del af vores forberedelser,” fortæller pressechef Per-Henrik Goosmann, som tilføjer, at medarbejdere fra Vestforbrænding også vil tage ud på gader og veje for at konstatere, hvordan arbejdet påvirker omgivelserne.
”Vi håber på forståelse for, at vores arbejde sker i en god sags tjeneste nemlig at håndtere affald for knap 1 mio. borgere i Storkøbenhavn og i Nordsjælland og producere fjernvarme og el for mange tusinde kunder blandt private og virksomheder,” slutter Per-Henrik Goosmann.
Skulle der opstå gener opfordrer Vestforbrænding til at man i dagtimerne ringer på tlf. 44857000 er det aften eller weekend kan du kontakte og informere os på nabo@vestfor.dk.
Hvis du er nysgerrig på Vestforbrændings arbejde, bliver der den 27. juni afholdt et aftenarrangement med rundvisning og information. Yderligere information om arrangementet vil blive slået op på www.vestfor.dk, hvor du kan tilmelde dig.
Kontakter
Gordon Kofod IsbergVestforbrænding
Tlf:24805164gkoi@vestfor.dkPer Henrik GoosmannPressechefVestforbrænding
Tlf:+45 40387631pgo@vestfor.dkOm Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsenergiselskab. Vi er ejet af 19 storkøbenhavnske og sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. På vores hjemmeside www.vestfor.dk kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.
Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Kom til nabobesøg på Vestforbrænding11.6.2025 08:51:59 CEST | Pressemeddelelse
Vestforbrænding gentager succesen fra sidste år og inviterer sine naboer til at opleve Danmarks største affalds- og energianlæg indefra. Du kan høre mere om det daglige arbejde og om visionerne for fremtiden. Besøget afsluttes med en rundvisning på værket og en sjælden mulighed for at komme ind i én af Vestforbrændings to store ovne, som på det tidspunkt er lukket ned for vedligehold.
Stærkt felt videre i stort fjernvarmeudbud4.6.2025 14:02:43 CEST | Pressemeddelelse
I alt fem virksomheder er blevet prækvalificeret til at afgive indledende bud på Vestforbrændings anden etape af selskabets store fjernvarmeudrulning. Nu skal de prækvalificerede virksomheder konkurrere om at blive blandt de totalentreprenører, der frem mod 2030 skal udvide fjernvarmenettet i seks kommuner og tilslutte op mod 17.000 husstande til fjernvarme.
Ny leder til Vestforbrænding Affaldsenergi20.5.2025 08:36:40 CEST | Pressemeddelelse
1. juni tiltræder Vegard Hetting stillingen som leder af Vestforbrænding Affaldsenergi. Vegard indgår samtidig i Vestforbrændings ledelse.
CIPs og Vestforbrændings CO₂-fangstprojekt prækvalificeret til CCS-puljen16.5.2025 10:10:59 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og Vestforbrænding har sammen nået en vigtig milepæl i arbejdet med at etablere Danmarks næste storskalaanlæg til CO₂-fangst.
Risiko for nabogener fra Vestforbrænding15.5.2025 09:48:59 CEST | Pressemeddelelse
Vestforbrænding indleder planlagt vedligeholdelse af vores anlæg i Glostrup frem til 26. juni. Arbejdet er omfattende og kan skabe øget støj og trafik på og ved anlægget - lugtgener kan også forekomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum