Udenrigsministeriet

Danmark støtter etableringen af et Røde Kors felthospital i Gaza

Del

Den humanitære situation i Gaza er katastrofal. Mere end 34.900 civile har mistet livet, og mere end 78.500 er sårede. Den svære situation betyder også, at smitsomme sygdomme spreder sig hurtigere end normalt.

Sundhedssystemet er på kanten af kollaps som følge af igangværende kamphandlinger og mangel på sikkerhed, forsyninger og personale. Ifølge FN er kun 12 af Gazas omkring 36 hospitaler delvist funktionsdygtige.  Derfor har Danmark støttet etableringen af et felthospital i Gaza.

”Det er en forfærdelig situation, som civile i Gaza står i. Mens krigen raser, stiger behovet for medicinsk hjælp og behandling. Sundhedsvæsenet i Gaza er blevet udhulet i en sådan grad, at de syge og sårede har meget svært ved at få hjælp. Derfor har vi hjulpet Røde Kors med at etablere et felthospital. Hospitalet og dets lægefaglige personale er et vigtigt skridt i at forbedre vilkårene for den hårdt trængte civilbefolkning.”, siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.

Danmark har støttet Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) med 5 millioner kroner til etableringen og driften af felthospitalet i Gaza. Andre tidligere danske bidrag til den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) bidrager også til driften af hospitalet.

”Behovet for adgang til behandling i Gaza er akut. Mere end 78.500 er sårede og størstedelen af hospitalerne fungerer ikke længere. Derfor er det vigtigt, at Røde Kors har etableret et felthospital i Gaza. Men der er behov for langt mere. Danmark fortsætter presset på Israel for at lukke langt mere nødhjælp ind i Gaza, ligesom vi fortsætter presset for etableringen af en humanitær våbenhvile hurtigst muligt,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Hospitalet vil have 60 sengepladser og vil kunne tilse mellem 200 -250 patienter om dagen og tilbyde både traumebehandling for syge og sårede såvel som med kirurgisk, medicinsk, pædiatrisk og obstetrisk behandling.

”Felthospitalet er en livsvigtig støtte til mennesker, i en desperat situation. Det er blevet til i et stort samarbejde på tværs af hele Røde Kors-bevægelsen, som vi er stolte af at tage del i og bidrage til. Udover felthospitalet fortsætter vi også vores arbejde på andre sundhedsfaciliteter, ambulancekørsel og nødhjælpsindsats,” siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.

Røde Kors i Danmark bidrager med personale, telte til de udstationerede sygeplejersker og læger på felthospitalet samt et vandrensningssystem, der benytter sig af omvendt osmose til at rense saltvand til rent drikkevand til felthospitalet.

Baggrund

Der er over 2 millioner syge og sårede civile i Gaza og deres adgang til medicinsk hjælp og behandling er stærkt begrænset. Kun 12 af Gazas i alt 36 hospitaler er delvist funktionsdygtige. Herudover er omkring 71 pct. af sundhedscentrene i Gaza ude af funktion. Derudover er der akut mangel på medicin og brændstof til at holde de tilbageværende faciliteter kørende.

Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) har været tilstede i Palæstina siden 1967 og samarbejder med de nationale Røde Kors og Røde Halvmåne-organisationer. Ud over fokus på humanitært diplomati bidrager ICRC med levering af medicinsk udstyr, facilitering af ambulancehjælp, lægefaglig støtte til hospitaler og sundhedsklinikker til behandling af sårede og syge, vandforsyning, psykosocial støtte og nødhjælp til den krigsramte civilbefolkning. Danmark har støttet Internationalt Røde Kors arbejde i Palæstina med 58 mio. kr. siden konfliktens start den 7. oktober 2023.

For pressehenvendelser, kontakt pressevagten på pressevagten@um.dk eller +45 61 97 92 47.

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Nordic statement calling for release of Palestinian clearance revenues and preservation of correspondent banking services between Israel and the West Bank4.7.2024 15:24:54 CEST | Nyhed

The Nordic countries are greatly concerned by the withholding of Palestinian clearance revenues which is exacerbating the strenuous fiscal situation of the Palestinian Authority. Like the G7 in its recent Apulia summit Leaders’ Communiqué, the Nordic countries call on Israel to urgently release the withheld clearance revenues as well as to ensure that correspondent banking services between Israeli and Palestinian banks are maintained. Any action weakening the Palestinian Authority or worsening the economic situation in the West Bank must be avoided. We emphasise that maintaining stability in the West Bank, and preparing for one legitimate Palestinian government for the West Bank and Gaza, is critical for regional security and in the interests of Palestinians as well as Israelis. The Nordic countries are committed to supporting the Palestinian Authority and the necessary reforms that it must undertake. The strengthening of legitimate Palestinian institutions is the best way of weakening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye