Thomas Barfoed stopper som direktør til oktober
14.5.2024 10:12:41 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Efter en lang karriere i både Fredensborg-Humlebæk Kommune og Fredensborg Kommune stopper Thomas Barfoed som teknisk direktør den 1. oktober
Thomas Barfoed har været teknisk direktør i Fredensborg Kommune i to omgange. Fra kommunen blev dannet i 2007 og igen fra 2016, hvor han kom tilbage efter godt 4 år som direktør i Assens Kommune.
Den 1. oktober 2024 stopper Thomas Barfoed som direktør og fortsætter herefter som seniorrådgiver i fire måneder, hvor han dels skal arbejde på udvalgte strategiske projekter dels bistå med indkøring af den nye direktør.
”Thomas har gennem årene opbygget en enorm erfaring med den kommunale verden, hvor han er yderst vellidt og respekteret, og jeg er helt sikker på, at han vil blive savnet i både byrådet og i organisationen. Personligt har jeg kendt Thomas, siden han blev ansat i Fredensborg-Humlebæk Kommune i 1996. Jeg vil derfor gerne kvittere for indsatsen og ønske ham alt mulig held og lykke fremover”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
”Jeg har altid sat stor pris på at arbejde i danske kommuner og under skiftende byråd og borgmestre. Det er derfor også med vemod, at jeg snart stopper. Men det giver samtidig ro i sjælen at stoppe netop nu, hvor vi er ved at afslutte planlægningen af de meget store anlægs- og byudviklingsarbejder, så de er klar til realisering de kommende år”, siger Thomas Barfoed, der også aktivt har bidraget til det faglige arbejde i tværkommunale sammenhænge – bl.a. som næstformand for KTC – Kommunalteknisk Chefforening, og som formand for den nordiske kommunaltekniske sammenslutning NKS.
Thomas Barfoed er 65 år og oprindeligt uddannet bibliotekar. Han blev ansat i Fredensborg-Humlebæk Kommune i 1996 som kulturchef- og bibliotekschef. Året efter blev han forvaltningschef og dermed direktør for kommunens kulturområde. Det tekniske område kom ind i porteføljen i 2005. I den nye Fredensborg Kommune har han været direktør siden starten i 2007 – dog afbrudt af 4½ år som direktør i Assens Kommune i årene 2012-2016.
Fredensborg Kommune skal de kommende år gennemføre mange, store og komplekse projekter indenfor byudvikling, byggeri, forsyning og infrastruktur. Derfor ændres den kommunale organisation, så én direktør fremover skal have sit primære fokus på den strategiske udvikling af kommunens byer, klimahandlingsplanen, en professionalisering af kommunens rolle i forhold til kommunens ejerselskaber samt ejendoms- og anlægsstyring.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Direktør Thomas Barfoed tlf. 72 56 20 07
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Ny arbejdstidsaftale mellem Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune sætter fokus på trivselsarbejde16.3.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Forenklinger og nye timer til trivselsarbejde er vigtige elementer i den nye treårige arbejdstidsaftale
Nye velkomststandere på rådhuset øger tilgængeligheden9.3.2026 13:22:08 CET | Pressemeddelelse
Hvis man er svagtseende, bruger kørestol eller har brug for personlig assistance, er det blevet nemmere at få hjælp på Fredensborg Rådhus
Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården4.3.2026 12:33:51 CET | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer
Ny byudviklingsdirektør i Fredensborg Kommune25.2.2026 09:00:21 CET | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg og byråd står bag ansættelsen af Katrine Buhl Møller som ny direktør
Enigt kulturudvalg anbefaler, at der ikke opsættes flag i byrådssalen17.2.2026 10:27:39 CET | Pressemeddelelse
Kulturudvalget anbefaler, at byrådssalen ikke udsmykkes med Dannebrog og andre flag fremover
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum