Personer uden indre stemme har dårligere sproglig hukommelse
Langt de fleste mennesker har en løbende samtale med sig selv, en indre stemme, som spiller en stor rolle i deres daglige liv. Men mellem 5-10 procent af befolkningen har ikke samme oplevelse af en indre stemme, og de har sværere ved at løse bestemte sproglige opgaver, viser ny forskning.
Tidligere mente man, at det at have en indre stemme måtte være universelt og en central del af et menneskes oplevelsesverden. Men de seneste år er forskere blevet opmærksomme på, at det ikke er alle mennesker, som deler den oplevelse.
Ifølge postdoc og sprogforsker Johanne Nedergård fra Københavns Universitet er der flere, der beskriver tilstanden at leve uden en indre stemme som tidskrævende og besværlig, fordi de skal bruge tid og kræfter på at omsætte deres tanker til ord:
- Nogle fortæller, at de tænker i billeder og derefter oversætter billederne til ord, når de skal sige noget. Andre beskriver deres hjerne som en velfungerende computer, der bare ikke processerer tanker sprogligt, og at der ikke er samme forbindelse til højtaler og mikrofon som hos andre. Og dem, der siger, at der foregår noget sprogligt inde i hovedet på dem, vil typisk beskrive det som ord uden lyd.
Sværere at huske ord og rim
Johanne Nedergård og hendes kollega Gary Lupyan fra University of Wisconsin-Madison satte sig for - som de første forskere i verden - at undersøge, om manglen på en indre stemme, eller anendofasi, som de har døbt tilstanden, har nogen konsekvenser for, hvordan de mennesker løser sproglige opgaver.
De udsatte en række forsøgspersoner, der hævder, at de enten oplever meget indre stemme eller meget lidt indre stemme til hverdag, for eksperimenter, som havde til formål at afgøre, om der var forskel på deres evne til at huske sproglige input, og om de kunne finde rimord.
Det første eksperiment gik ud på, at deltagerne skulle huske ord i rækkefølge. Ord, som enten lydligt eller i stavemåde mindede meget om hinanden, fx ”bought”, ”caught”, ”taut” og ”wart”.
- Det er en opgave, som er svær for alle, men vores hypotese var, at det måske ville være endnu sværere, hvis man ikke havde en indre stemme, fordi man skal gentage ordene for sig selv inde i hovedet for at kunne huske dem, forklarer Johanne Nedergård og fortsætter:
- Og den hypotese viste sig at holde stik: Deltagerne uden en indre stemme var markant dårligere til at huske ordene. Det samme gjaldt en opgave, der gik ud på, at deltagerne skulle afgøre, om et billedpar indeholdt ord, der rimede, fx billeder af en sok og et ur, som på engelsk hedder ”sock” og ”clock” og altså rimer. Også her er det afgørende at kunne gentage ordene for at sammenligne deres lyde og dermed afgøre, om de rimer.
Til gengæld fandt Johanne Nedergård og Gary Lupyan ikke nogen forskelle mellem de to grupper af forsøgspersoner i to andre eksperimenter, hvor de testede den indre stemmes rolle i at skifte hurtigt mellem forskellige opgaver og skelne mellem figurer, der ligner hinanden meget. Det til trods for, at tidligere studier peger på, at sproget og den indre stemme spiller en rolle i disse typer af eksperimenter.
- Det handler måske om, at de mennesker, der ikke har en indre stemme, bare har lært at bruge andre strategier. Nogle fortalte fx, at de bankede med pegefingeren, når de skulle udføre en type opgave og med langfingeren, når det var en anden type opgave.
Resultaterne af de to forskeres undersøgelser er netop udkommet i artiklen ”Not everybody has an inner voice: Behavioural consequences of anendophasia” i det videnskabelige tidsskrift Psychological Science.
Gør det nogen forskel?
Ifølge Johanne Nedergård vil de forskelle i sproglig hukommelse, som de har identificeret i deres forsøg, ikke blive opdaget i helt almindelige samtaler i hverdagen. Og spørgsmålet er, om det egentlig har nogen væsentlig praktisk eller adfærdsmæssig betydning ikke at have en indre stemme?
- Det korte svar er, at det ved vi ikke, for vi er først lige begyndt at undersøge det. Men et felt, hvor vi kan have en formodning om, at det spiller en rolle at have en indre stemme, er inden for terapi. I fx den meget udbredte kognitive adfærdsterapi skal man identificere og ændre uhensigtsmæssige tankemønstre, og der kan man forestille sig, at en indre stemme vil spille en meget vigtig rolle. Det er dog stadig uvist, om forskelle i oplevelsen af en indre stemme hænger sammen med, hvordan man eksempelvis responderer på forskellige typer terapi, fortæller Johanne Nedergård, som gerne vil fortsætte sin forskning for at finde ud af, om der er andre dele af sproget, som bliver påvirket, hvis man ikke har en indre stemme.
- De opgaver, hvor vi fandt forskelle mellem de to grupper, handlede om lyd og om at være i stand til at høre ordene for sig. Jeg vil gerne undersøge, om det handler om, at de bare ikke oplever lydsiden af sproget, eller om de slet ikke tænker i et sprogligt format som de fleste andre. Det bliver forhåbentlig næste skridt, slutter hun.
Kontakter
Postdoc Johanne Nedergård
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Københavns Universitet
Mail: jskn@hum.ku.dk
Telefon: 51 52 15 94
Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Telefon: 28 75 80 23
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Seniormedarbejdere gider ikke flere dårlige kurser25.11.2024 14:53:16 CET | Pressemeddelelse
Seniormedarbejdere spiller en vigtig, men også ofte overset, rolle på arbejdspladsen. Forskere fra Københavns Universitet har undersøgt kompetenceudvikling blandt seniorer, og undersøgelsen, der bliver præsenteret på en konference i denne uge, viser bl.a., at medarbejdergruppen er vigtig for et accelereret arbejdsmarked.
Piger døde meget tidligere end drenge i slutningen af 1800-tallet25.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Høj børnedødelighed bliver normalt forbundet med fattigdom. Men i et nyt studie viser historiker Mads Villefrance Perner, at køn også kan være en faktor, og at danske pigers dødelighed i perioder har været markant højere end drenges. En forklaring kan være, at familierne prioriterede mad og pleje til drengebørn højere.
Unge investerer i risikable finansielle produkter - og det begynder med computerspil18.11.2024 14:21:13 CET | Pressemeddelelse
For børn og unge – og især drenge og unge mænd – er finansielle investeringer blevet en del af hverdagen. Igennem computerspil og på sociale medier bliver unge eksponeret for gamblingmekanismer, højrisikable investeringer og svindel, viser ny forskning. Det er en side af de unges online liv, som er underbelyst og fuldstændig ureguleret. Den 22. november har medieforskere fra Københavns Universitet derfor inviteret skatteministeren og en række myndigheder, organisationer og fagprofessionelle til en konference for at diskutere problemet og finde mulige løsninger. Her vil forskerne også præsentere den nyeste viden på området.
TV 2's og DR's streamingplatforme går under politikernes radar14.11.2024 10:18:27 CET | Pressemeddelelse
Selv om en stor del af danskernes medieforbrug i dag foregår på streamingplatforme, interesserer politikerne og medierne sig ikke for, hvilket indhold DR og TV 2 prioriterer på deres streamingkanaler. Det siger medieforsker Mads Møller Tommerup Andersen, som i to nye forskningsartikler viser, at DRTV og TV 2 Play satser på reality og ikke altid prioriterer nyhedsstof.
Vores opmærksomhed er ikke ødelagt – den virker næsten for godt7.11.2024 12:37:02 CET | Pressemeddelelse
Mobiltelefonen får ofte skylden for at drukne os i information og stjæle vores opmærksomhed. Men det er snarere vores indre belønningssystem, som telefonen og techfirmaerne udnytter, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum