Aarhus Universitet Technical Sciences

Fugle er alligevel ikke skyld i, at nogle danske søer drukner i næringsstoffer

Del

Myndighederne tøver med at genoprette vandmiljøet i søer, hvor mange fugle holder til. Mistanken er, at fuglenes lort er skyld i søens dårlige kvalitet. Ny forskning viser dog, at fuglene i nogle tilfælde spiller en minimal rolle.

Grågæs har været mistænkt for at lukke store mængder næringsstoffer ud i søerne. Gæssene findes nogle steder i meget store flokke og for at beskytte sig mod rovdyr, overnatter de på søen, hvor de skider i vandet. Men resultaterne viser altså, at det ikke er nok til at overgødske søerne i Vejlerne.
Grågæs har været mistænkt for at lukke store mængder næringsstoffer ud i søerne. Gæssene findes nogle steder i meget store flokke og for at beskytte sig mod rovdyr, overnatter de på søen, hvor de skider i vandet. Men resultaterne viser altså, at det ikke er nok til at overgødske søerne i Vejlerne. Animalia.bio

For næsten 25 år siden – i år 2000 – vedtog EU det såkaldte vandrammedirektiv. Det var en politisk beslutning om at beskytte vandløb og vådområder i hele EU. 

Europa-Kommissionen besluttede blandt andet, at medlemslandene skulle genoprette søer og åer, der led af alvorlig overgødskning, fordi for mange næringsstoffer strømmede ud i dem. Hovedsageligt på grund af udledninger fra landbrug og byer.

Men der var undtagelser.

Søer, hvor man havde mistanke om, at det var tusindvis af gæs, ænder og måger i området, som ledte næringsstofferne ud, kunne fritages. Og det har myndighederne gjort adskillige steder i Danmark.

Nu viser det sig dog, at mistanken flere steder er ubegrundet. Det fortæller professor Tony Fox, der sammen med en række kolleger har undersøgt flere danske søer.

- I de søer, vi undersøgte, stod fuglene for en meget lille del næringsstofferne. Helt konkret stod de for mellem 0,2 til 0,4 procent af kvælstoffet og 0,6 til 2 procent af fosforet. Resten strømmer til fra åer og vandløb og stammer fra oplandet.

- Derfor er der ingen grund til, at disse søer er fritaget for, at vi forsøger at genoprette vandkvaliteten.

Når søer får for meget næring

Søer har, som alle andre økologiske systemer, brug for næringsstoffer. Stoffer som fosfor og kvælstof er nødvendige for, at fisk, fugle og insekter kan trives i søen.

Uden næringsstoffer kan alger nemlig ikke vokse i søen. Og uden alger er der ingen føde til de mange smådyr, der lever i og ved søen. Og uden smådyr, ingen fisk og fugle.

Problemet opstår, hvis der løber for mange næringsstoffer ud i søen. Så opstår det, forskerne kalder for eutrofiering, hvor algevæksten i søen eksploderer. De mange alger gør vandet grumset og forhindrer sollyset i at trænge ned i vandet.

Uden sollys dør de vandplanter, som danner ilt i søen. Desuden dør de alger, der ikke flyder rundt i overfladen, og dem begynder bakterierne at nedbryde. Bakterierne bruger ilt, når de spiser algerne, så lidt efter lidt opbruger de alt ilt i søen.

Kilde: Lex.dk

Tre udfordrede søer

Tony Fox og kollegerne har i forskningsprojektet undersøgt fire søer, der alle ligger i fuglereservatet Vejlerne, som grænser op til Limfjorden.

Tre af søerne modtager vand fra et stort opland, mens den fjerde ligger isoleret. Det er med vandet fra oplandet, at store mængder næringsstoffer løber ud i søerne.

- De tre søer har det ikke godt i dag. De viser alle tegn på overgødskning – eller eutrofiering som vi også kalder det – og det gør vandet helt grumset.

- Vi har målt på, hvor meget næring, der strømmer ud fra søen, og hvor meget næring, der løber ind. Ved at trække de to tal fra hinanden, kan vi nogenlunde se, hvor meget næring fuglene bidrager med. Og det er altså minimalt.

Den fjerde sø er anderledes. 

Fordi søen er isoleret, strømmer der ikke næringsstoffer fra oplandet til den. I stedet er det primært fuglene, der leverer næringsstoffer.

- I modsætning til de tre andre søer lider den ikke af alvorlig eutrofiering. Vandet er klart og smukt, selvom fuglene skider i søen. Samlet står de potentielt for mellem 14 og 76 procent af alle de næringsstoffer, der havner i søen, og alligevel er den i god økologisk kvalitet. 

null
Grågæs lander i vejlerne. Mere end 1000 par gæs yngler her hvert år. Jens Cederskjold

Vejlerne

Vejlerne ligger ud til Løgstør Bredning ved Limfjorden.

De bestod oprindeligt af to lavvandede fjordarme, som bønder i årene 1866-1912 forsøgte at afvande og omdanne til landbrugsland.

Det lykkedes dog ikke, og efter at man stoppede med at pumpe vandet ud i Limfjorden, blev en mosaik af søer, rørsumpe og enge dannet bag dæmningerne.

I 1960 blev Vejlerne udpeget til videnskabeligt reservat. Siden har området udviklet sig til at blive et af Nordeuropas vigtigste tilholdssteder for vandfugle. I dag ejer Aage V. Jensens Naturfond området.

Vejlerne er et stort område på 5530 hektar, og i det beskyttede reservat bor enormt mange fugle. Traner, terner, ænder, høge, lappedykkere og ikke mindst grågæs holder til her. Mere end 1000 par grågæs yngler i Vejlerne – flere end noget andet sted i Danmark.

I området findes også Danmarks største bestand af oddere.

Kilde: Aage V. Jensens Naturfond

Skider hele tiden

Umiddelbart lyder det måske mærkeligt, at en gruppe fugle kan skide så meget, at en sø drukner i næringsstoffer. Men faktisk skider fugle som gæs enormt ofte, forklarer Tony Fox.

- I modsætning til os mennesker, har gæs et hurtigt fordøjelsessystem. Maden løber simpelthen hurtigt igennem dem. De skider en del i løbet af dagen, men især om aftenen, når de flyver ud på søen for at gå til ro, tømmer de tarmen.

- Gæs skider hvert andet til femte minut, indtil de har tømt tarmen. På den måde efterlader de næringsstoffer i søen.

Fugle som gæs, måger, svaner og ænder overnatter typisk ude på søen for at være i sikkerhed for rovdyr, der vil spise dem. Det kan eksempelvis være ræve.

- Når mørket begynder at falde på, søger fuglene mod søen. Her flyder de rundt, skider og slumrer indtil solen igen står op, siger han.

null
Det er især grågæs, der fylder i Vejlerne. Derfor har Tony Fox brugt en del tid på at undersøge dem. Men også de andre fuglearter er medregnet i resultaterne. Per Harald Olsen/NTNU

Har samlet fuglelort op og undersøgt det

For at vide præcis hvor meget næring fuglene efterlader i søen, har Tony Fox og hans kolleger omhyggeligt observeret, hvor ofte fuglene skider, og hvad afføringen indeholder.

- Vi har - tro det eller ej - samlet afføring ind fra en masse forskellige fuglearter for at analysere, hvad det indeholder. Det var vi nødt til, h    vis vi skulle kende det præcise næringsregnskab for søen, forklarer han.

Med tal for hvor meget næring der gennemsnitlig er i lort fra forskellige fugle og for hvor ofte fuglene skider, manglede de bare at vide, hvor mange fugle, der opholdt sig på søerne.

- Vi var nødt til at sidde ved søerne, når solen var på vej ned, for at obsevere, hvor mange fugle, der fandt hvile her for natten. Ved hjælp af infrarøde kikkerter og software, som kan forstærke lyset på optagelser, kunne vi tælle fuglene.

- Dermed havde vi al den data, vi skulle bruge. Nu var det bare et spørgsmål om at stille regnskabet op og regne os frem til, hvor den overskydende næring kom fra. Og det var altså ikke fra fuglene, kunne vi se.

null
Det er kendt, at skarvekolonier kan bygge rede ved søer. De sidder i træerne og skider ned i søen og kan, hvis det er en lille sø, skabe dårlig vandkvalitet. Animalia.bio

Noget fuglelort er værre end andet

Fuglelort er dog ikke bare fuglelort. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange næringsstoffer, der er i lorten alt efter hvilken art, den tilhører.

- Gæs er planteædere. De spiser korn og græs, og der er ikke så mange næringsstoffer i deres afføring. Fugle, der lever af fisk og smådyr, har derimod en helt anden sammensætning i deres lort med større mængder kvælstof, siger Tony Fox.

Eksempelvis kan en koloni bestående af et stort antal skarver, som har bygget rede i nogle træer, der hænger ud over en lille sø, føre til alvorlig eutrofiering i søen, forklarer han.

- Skarver flyver ofte langt for at skaffe føde. De importerer på den måde store mængder næring til et område, hvor det ikke var før. Hvis søen er stor, er det nok ikke et problem, men vi har set eksempler på små søen, hvor hundredvis af skarver bidrog til at ødelægge vandkvaliteten.

- Pointen er, at vi er nødt til at vurdere fra sø til sø, om fuglene (og andre faktorer) bidrager til at overstrømme søen med næring. Vi kan ikke blot antage, at de gør.

Bag om forskningen

Studietype:
Feltstudie

Ekstern finansiering:
Studiet er hovedsageligt finansieret af Aage V. Jensen Naturfond. Se selve forskningsartiklen for den resterende finansiering.

Interessekonflikt:
Forskerne erklærer, at der ikke er nogen interessekonflikter i forbindelse med studiet.

Link til videnskabelig artikel:
Are increasing roosting waterbird numbers responsible for eutrophication of shallow lakes? Examples from a Danish Ramsar site

Kontakter

Jeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidler Faculty of Technical Sciences

Tlf:93508148jkk@au.dk

Links

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye