Nye OK-ladepunkter står klar til brug ved Professionshøjskolen UCN
Et samarbejde mellem OK og Professionshøjskolen UCN i Nordjylland sikrer 40 nye ladepunkter til elbilisterne fordelt ved skolens faciliteter i Aalborg og Hjørring

Nu kan studerende, ansatte og besøgende få opladet deres elbiler hos Professionshøjskolen UCN i Nordjylland. Fra i dag er der nemlig sat strøm til 40 nye OK-ladepunkter af 11 kW ved UCN i Aalborg og Hjørring, og de er alle sammen offentligt tilgængelige.
”Det er godt nyt, at ladestanderne nu er klar til brug. Hos UCN ønsker vi at bidrage til den grønne omstilling, og derfor er det et helt naturligt tiltag blandt mange andre at gøre det nemmere for vores studerende, medarbejdere og gæster at tage elbilen til UCN. Samtidig er det også en brik i at fastholde UCN, som et attraktivt studie- og arbejdssted,” siger rektor hos UCN, Kristina Kristoffersen.
E-mobilitetschef i OK, Thor Folmann Krarup, fortæller også, at de nye lademuligheder er et vigtigt skridt mod at gøre livet lettere for elbilisterne.
"Vi er glade for at være nået i mål med projektet, for sammen med UCN gør vi hverdagen lettere for nordjyske elbilister og pendlere. Det er nemlig super praktisk at kunne oplade bilen, mens man er på arbejde, i skole eller på besøg, for så udnytter man sin tid og slipper for at skulle tage sig af opladningen på vej hjem,” siger Thor Folmann Krarup, OK’s e-mobilitetschef.
Her etableres ladepunkterne:
- Skolevangen 45, 9800 Hjørring: 8 ladepunkter.
- Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg: 8 ladepunkter.
- Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg: 8 ladepunkter.
- Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg: 10 ladepunkter.
- Hobrovej 85, 9000 Aalborg: 6 ladepunkter.
Der er ikke indgået en aftale om ladestandere i Thisted, da parkeringspladsen ved campus er ejet af Thisted Kommune. Her har kommunen indgået aftale med anden udbyder.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder

- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Der er altid en lynhurtig ladestander inden for 25 km8.7.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere med elbil har aldrig haft nemmere adgang til opladning, og der er ikke længere grund til bekymring, når batteriet nærmer sig nul. De seneste år har budt på massive investeringer - og alene energiselskabet OK har nu hurtig- eller lynladere inden for 25 kilometer – uanset hvor i landet, du befinder dig.
OK bliver ladepartner til Sol og Strand3.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde sikrer ladestandere ved størstedelen af Sol og Strands lokalkontorer landet over. Aftalen skal understøtte virksomhedens omstilling til elbiler.
Alt-i-en-løsning til vognmænd: Nyt selskab gør opladning nemmere og billigere3.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK og to erfarne iværksættere lancerer i fællesskab et nyt selskab med ét klart formål: at gøre det nemt, effektivt og økonomisk attraktivt for transportbranchen at omstille sig til elektrisk drift.
Hedebølger og vindstille vejr sender elpriserne i vejret – op over 6 kroner i aften1.7.2025 09:14:21 CEST | Pressemeddelelse
Skynd dig at få sat vasketøjet over eller opladet elbilen. I dag kan det for alvor betale sig at holde øje med elpriserne og planlægge dit forbrug væk fra de dyreste timer.
Ny ladepark på vej i Sønderjylland30.6.2025 12:12:00 CEST | Pressemeddelelse
OK opfører ny ladepark med lynladere ved Sønderborg. Placeringen tæt på motorvej og trafikknudepunkter skal styrke ladeinfrastrukturen i det sydlige Jylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum