”Havets ulv” kåret til årets pinsefisk
10.5.2024 09:28:55 CEST | FødevareDanmark | Pressemeddelelse
Pinsen er lig med pinsefisk. Derfor har Danmarks Fiskehandlere i samarbejde med biskop over Roskilde Stift Ulla Thorbjørn Hansen kåret HAVKATTEN som Årets Pinsefisk 2024.

Årets Pinsefisk er en af dansk kulturs nyere madtraditioner, der hylder forskellige danske sæsonfisk og glæden ved det fælles måltid. Havkatten – også kendt som ”havets ulv” eller ”koteletfisk” er bestemt ikke nogen skønhed med sit store hoved med en ordentlig mund, der er prydet af et uhyggeligt tandsæt. Men bag det grumme ydre gemmer sig en fantastisk råvare med næsten ingen ben. Det hvide og saftige kød med en karakteristisk sødme og en forholdsvis neutral smag gør havkatten til en delikat spise.
Biskop over Roskilde Stift, Ulla Thorbjørn Hansen uddyber årsagen til, at det lige netop er fisk, vi skal spise i pinsen:
”Fisken er fra gammel tid blevet brugt som et kristent symbol, hvilket hænger sammen med det græske ord for fisk. Det er ἰχθύς, også omskrevet som ΙΧΘΥΣ. Det blev i tidlig kristen tid opfattet som et akronym, hvilket vil sige, at hvert bogstav i ordet refererer til begyndelsesbogstaverne i de græske ord svarende til Jesus Kristus Guds Søn Frelseren.”
I pinsen fejrer vi helligåndens (Jesu Kristi Ånd) komme og kirkens fødselsdag, og det gør de tidlige kristnes tegn fisken til den oplagte spise i pinsen. For 25 år siden var det daværende biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, der fik den fantastiske idé, at danskerne skulle spise fisk til pinse. Ligesom vi har madtraditioner andre højtider, så skulle pinsen naturligvis også huskes gennem et særligt måltid. Således har nuværende biskop Ulla Thorbjørn Hansen genoplivet denne pinsetradition, og Danmarks Fiskehandlere har kåret havkatten som Årets Pinsefisk 2024.
Nøgleord
Kontakter
Jakob ClausenBestyrelsesmedlemDanmarks Fiskehandlere
Tlf:27 57 26 71info@clausensfiskehandel.dkMarie Hjarvard de Fine LichtKommunikationsansvarligRoskilde Stift
Tlf:46 38 38 10mahd@km.dkFølg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Professors indrømmelse rejser fornyet tvivl om kvælstofberegninger11.11.2026 11:36:55 CET | Pressemeddelelse
Forskningsprofessor Brian Kronvang afviser ikke, at naturens kvælstofbidrag kan være undervurderet. FødevareDanmark kalder det en ”kæmpe indrømmelse”, der rejser fornyet tvivl om grundlaget for beregningerne af landbrugets kvælstofbelastning.
19 vandløb sår tvivl om grundlaget for landbrugets kvælstofkrav5.11.2026 11:35:29 CET | Pressemeddelelse
FødevareDanmark dokumenterer nu, at de 19 vandløb, som forskerne har brugt til at beregne naturens eget kvælstofbidrag, ikke repræsenterer naturskov og gamle bevoksninger. Det rejser ifølge brancheorganisationen tvivl om, hvorvidt naturens kvælstofudvaskning er blevet undervurderet.
Københavns slagtere var organiseret før Columbus nåede Amerika - nu fylder lauget 575 år5.11.2026 06:59:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Slagterlaug havde allerede fire årtier på bagen, da Columbus nåede Amerika i 1492. Siden har både København og slagterfaget forandret sig til ukendelighed. Nu fejrer lauget 575 år med en stærk tro på, at håndværket også har en plads i fremtiden.
Agronom svarer professor igen: ”Vi mangler dokumentation for miljøgevinsten ved at nedlægge landbrugsjord”30.10.2026 08:12:50 CET | Pressemeddelelse
Professor Per Gundersen kalder FødevareDanmark for ”amatører”. Nu svarer agronom Bente Andersen igen og efterlyser faglig dokumentation for den langsigtede kvælstofgevinst ved at omlægge landbrugsjord til urørt natur - en central forudsætning for den nye kvælstofregulering.
Nye beregninger skyder professors kvælstofpåstande ned28.10.2026 09:42:39 CET | Pressemeddelelse
Professor Per Gundersen hævder over for faktamediet TjekDet, at høj kvælstofudvaskning fra fem naturskove blandt andet skyldes nærliggende husdyrproduktion. Nu viser nye beregninger, at forskerens forklaring ikke holder vand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum