Syddansk Universitet

Data for selvskade og selvmordsforsøg er mangelfulde

Del

De informationer der indsamles, når personer, der har selvskadet eller forsøgt selvmord, ankommer på landets skadestuer, er ikke gode nok. Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra Syddansk Universitet. Det kan i yderste konsekvens få betydning for den behandling, som patienterne tilbydes.

Når en patient kommer ind på skadestuen efter selvskade eller selvmordsforsøg er det vigtigt, at patientens skade bliver registreret korrekt. Det har betydning for, at patienten efterfølgende kan få den rigtige hjælp.

På den almindelige skadestue håndterer de patientens fysiske skader. Med dette fokus på sygdom og ulykke, bliver kodningen for selvmordsforsøg let glemt. På samme måde retter psykiatriske skadestuer opmærksomheden mod patientens symptomer, og ikke i så høj grad selve selvmordsforsøget:

-De koder, der anvendes til at notere selvskade eller selvmordsforsøg i journalerne i psykiatrien er komplekse og bliver baseret på ekstra tilføjelser. I mangel på tid eller personale er det derfor ikke sikkert, at det bliver registreret, siger Sarah Grube Jakobsen, ph.d.-studerende ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Behov for bedre data for bedre indsatser

Sarah Grube Jakobsen er hovedforfatter på det nye studie, som har undersøgt registreringerne af selvmordsforsøg og selvskade. Studiet kommer i kølvandet af en ny national handlingsplan til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, hvor et af fokusområderne blandt andet er forbedring af datagrundlaget.

Det har altså vist sig, at det ikke er altid, at selvmordsforsøget bliver registreret. Men det er også relevant, at der skelnes mellem, om der er tale om selvskade eller selvmordsforsøg Det kan nemlig have betydning, især når det kommer til forebyggelse af fremtidige tilfælde.

-Når vi som forskere går ind og laver dataudtræk og danner os et overblik over patienternes risikoprofiler for at arbejde med forebyggelse, kan det være meget afgørende, om det vi kigger på, er kendt selvskade eller et enkeltstående selvmordsforsøg, tilføjer Sarah Grube Jakobsen, og fortsætter:

-Først og fremmest er det derfor vigtigt, at vi får skabt opmærksomhed på problemet, det er forudsætningen for at der kan ske forbedringer, som kommer selvmordstruede til hjælp.

Forbedringer kan være inden for rækkevidde

I studiet blev 20 fagpersoner interviewet og spurgt ind til mulige forbedringstiltag. Det er der kommet otte konkrete forslag ud af. Disse forslag kan både hjælpe på den korte og lange bane. I første omgang kan der skabes opmærksomhed via mailpåmindelser eller simple lommekort, mens det optimale på langt sigt vil være et mere enkelt system til registrering af data.

Faktaboks:

Registrering og kodning på sygehus

Alle henvendelser til sygehuse – både den almindelige og den psykiatriske - bliver registreret. I den forbindelse bruger man diagnosekoder. Koderne og de tilhørende kodetekster gør det nemmere for sundhedspersonalet at ”tale samme sprog”. Det betyder også, at det bliver nemmere at trække statistik, som kan bruges blandt andet til forebyggelse.

Kontakter

Sarah Grube JakobsenPh.d.-studerendeInstitut for Regional Sundhedsforskning, SDU, Psykiatrien i Region Syddanmark og Center for Selvmordsforskning

Tlf:28159248sgrube@health.sdu.dk

Links

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Professor, dr.med. Kim Brøsen, 70 år den 30. juli 202415.7.2024 14:57:59 CEST | Pressemeddelelse

Omdrejningspunktet for Kim Brøsens karriere har været ønsket om, at patienter får størst muligt gavn og færrest mulige bivirkninger ved at få den rigtige dosis af det rigtige lægemiddel til den rigtige pris, også benævnt rationel farmakoterapi. For mere end 40 år siden begyndte Kim Brøsen at forske i, hvordan arvelige forskelle i, hvor hurtigt lægemidler nedbrydes i leveren, har betydning for virkningen af lægemidler, og årtier før alle andre begyndte han at undersøge, om gentest før behandling kan bruges til at afgøre valg af lægemiddel og dosis. Han har især undersøgt antidepressiva, opioder og midler mod type 2-sukkersyge. Forskningsresultaterne er blevet offentliggjort i mere end 300 videnskabelige artikler og lærebogskapitler, som er blevet læst og flittigt citeret af andre forskere over hele verden. Faktisk så flittigt at han på et tidspunkt var den mest citerede forsker på Syddansk Universitet og blandt de mest citerede farmakologer i Verden. Kim Brøsen har altid haft et klart f

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye