Vejdirektoratet skifter asfalt på Den Ny Lillebæltsbro
Mandag den 13. maj begynder Vejdirektoratet arbejdet med at skifte den ene vejbanes asfalt på Den Ny Lillebæltsbro. Arbejdet forventes at vare indtil slutningen af maj.
Asfalten på Den Ny Lillebæltsbro trænger til udskiftning. Derfor begynder Vejdirektoratet mandag den 13. maj arbejdet med at skifte en del af asfalten på Den Ny Lillebæltsbro. Arbejdet er første bid af den totale udskiftning af broens asfalt, som skal udføres i 2026 og 2027.
Det er højre vejbane i østgående retning fra stålbroens start til broens vestre pylon, der får lagt ny asfalt. Det vil sige omkring 240 meter ny asfalt. Udskiftningen af asfalten på strækningen skal samtidig fungere som en sikring af, at metoden er den rette, til når resten af broen skal have skiftet asfalten.
Information til trafikanterne
Broens højre vognbane i østgående retning vil være spærret fra mandag den 13. maj til og med den 30. maj. Der vil være hastighedsbegrænsning ved vejarbejdet på 80 km/t.
Der vil blive arbejdet dag og nat på broen, og af hensyn til vejarbejdernes sikkerhed vil også det midterste spor være spærret om aftenen og natten. I dette tidsrum vil der altså kun være én vejbane åben i østgående retning.
Vejdirektoratet forventer, at asfaltarbejdet på broen vil skabe kø i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen.
Gode råd til trafikanterne
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere på Trafikinfo.dk
Derfor tester Vejdirektoratet metode på broen
Den Ny Lillebæltsbros belægning består overordnet af tre lag, hvor det nederste lag er en fugtisolering til beskyttelse af den stålplade, der udgør brodækket. Ovenpå fugtisoleringen ligger et mellemlag af en stivere asfalt kaldet støbeasfalt og til sidst et slidlag, som er den asfalt, bilerne kører på.
Vejdirektoratet skal teste, om de valgte udførelsesmetoder og maskiner er velegnede til at få den eksisterende belægning af uden at skade stålet. Tidligere mindre arbejder på broen har nemlig vist, at fugtisoleringen nederst sidder usædvanlig godt fast.
Fugtisoleringen vil som et forsøg blive fjernet ved opvarmning af belægningen samtidig med, at en maskine skraber den af. Kunsten her er at opvarme belægningen tilstrækkeligt til, at den kan skrabes af, uden at den klistrer for meget, og inden den igen bliver for kold og sidder fast.
Kontakter
Jens Præst NielsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 25 48jpni@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Motorvejsbro over E47 skal renoveres16.5.2024 15:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i slutningen af maj i gang med at renovere broen, der går over motorvejen mellem Niverød og Humlebæk.
Nu begynder ombygning af uheldsramt kryds16.5.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet begynder tirsdag den 21. maj arbejdet med at ombygge T-krydset på Kalundborgvej ved Slagstrupvej nord for Slagelse, hvor der flere gange er sket trafikuheld. Ombygningen kommer til at gøre krydset mere sikkert for alle trafikanter.
Reparation af underside af bro i krydset Motorring 3 og Gladsaxe Ringvej går i gang15.5.2024 13:42:01 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er allerede i gang med et renoveringsarbejde af broen, som fører Motorring 3 over Gladsaxe Ringvej, på oversiden. Nu har det vist sig, at der også er behov for at udføre betonreparationer af undersiden af broen.
Renovering af bro på Ringvejen i Ribe går i gang15.5.2024 11:29:48 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 21. maj går Vejdirektoratets entreprenør i gang med renovering af broen, som fører rute 11 over Ribe Å. I første omgang bliver trafikken flyttet over på en midlertidig militærbro, som er blevet monteret hen over vinteren, og umiddelbart derefter går selve broarbejdet i gang.
Aarsvej ved Aggersund får ny asfalt15.5.2024 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem kilometer på Aarsvej syd for Aggersund får ny asfalt fra tirsdag den 21. maj og cirka tre uger frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum