Diversitet: DIF-idrætten indfrier målsætning
Nye tal viser, at målet om en 30/70-fordeling af kønnene i DIF-idrættens bestyrelser er nået.

32 procent.
Så stor er den samlede andel af kvinder i bestyrelserne på tværs af Danmarks Idrætsforbund (DIF) og de 62 specialforbund.
Det er en stigning på tre procentpoint - eller 10 kvinder - i forhold til 2023, og dermed er målet om en 30/70-fordeling af kønnene i DIF-idrættens politiske ledelse nået.
”Vi har stræbt efter at indfri 30/70-fordelingen inden 2025, og det har vi nu gjort. Det er rigtig godt, men det betyder ikke, at vi stopper med at have fokus på diversitet og inklusion”, siger DIF’s bestyrelsesmedlem Rikke Rønholt Albertsen.
Skal afspejle samfundet
I DIF-idrætten vil der fortsat blive arbejdet for at fremme diversiteten, hvor kønsfordelingen er ét af flere fokusområder, ligesom bestyrelserne er ét af flere steder i organisationerne, der skal være øje for diversitet.
”Diversitet kan være med til at styrke kvaliteten i ledelsen såvel som i organisationer bredt set. I idrætten skal vi derfor arbejde for at gøre os attraktive for kvalificerede mænd og kvinder i alle aldre med alle typer baggrunde. Vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund, og alle skal føle sig velkomne,” siger Rikke Rønholt Albertsen.
Hun er én af fire kvinder i DIF’s bestyrelse, som netop har fundet sin nye sammensætning. Blandt de øvrige kvinder er 34-årige Camilla Lyngsø fra Dansk Skøjte Union, som blev valgt ind i bestyrelsen på årsmødet i forrige weekend.
20 kvinder er formænd
Der kan også nævnes mange eksempler på specialforbund, der har fået flere kvinder i bestyrelserne de senere år.
For eksempel Dansk Rugby Union, hvor fire ud af syv medlemmer er kvinder - herunder både formanden og næstformanden. Og Dansk Hanggliding og Paragliding Union (DHPU), hvor det også en kvinde, der er formand.
”Langt de fleste i vores idræt er mænd, så vi arbejder generelt for at trække flere kvinder til. Men til trods for kønsfordelingen i medlemstallene, er kvinderne fint repræsenteret i både forbundsbestyrelsen og også i nogle af klubbernes bestyrelser,” indleder DHPU’s formand Sanne Røhe og fortsætter:
”Jeg bilder jeg mig jo ind, at jeg blev valgt som formand på baggrund af mine kompetencer og ikke mit køn. Sådan skal det også være, men når det er sagt, så giver det bestemt også noget positivt til en bestyrelse, når der ikke kun er mænd og mandehørm eller kvinder og kvindehørm. Jeg oplever, at det kan give en bredere dialog med flere perspektiver og også en fin gensidig respekt,” siger Sanne Røhe.
I DHPU er to ud af fem bestyrelsesmedlemmer kvinder, og ifølge formanden viser diversiteten i bestyrelsen sig også på aldersspændet og i forhold til medlemmernes baggrund. Sanne Røhe er én ud af 20 kvindelige formænd/forpersoner i DIF-idrætten i 2024.
FAKTA OM KØNSFORDELING I DIF-IDRÆTTENS BESTYRELSER
• I 2024 er andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer 32 pct. Til sammenligning var tallet 29 pct. i 2023, 28 pct. i 2022 og knap 23 pct. i 2018.
• 32 specialforbundsbestyrelser har en kønsfordeling på mindst 30 pct. af begge køn. Til sammenligning var tallet 26 i 2023, 25 i 2022 og 16 i 2018.
• I 2024 er antallet af forbund uden kvinder i bestyrelsen faldet fra 3 til 2 i forhold til 2023. I 2022 var tallet fire, mens der i 2018 var otte forbund, der ikke havde kvinder i bestyrelsen.
• Antallet af kvindelige formænd/forpersoner er fortsat stigende. I 2024 er 20 af 63 formænd/forpersoner kvinder. I 2023 var tallet 15, mens der var 13 i 2022 og kun syv i 2018.
• Det er med forskel, om det enkelte forbund kalder det en "formand" eller en "forperson".
• I 2003 blev den første undersøgelse af kønsfordelingen i DIF-idrættens bestyrelser gennemført. Siden kom der et øget fokus på at fremme diversiteten.
• DIF’s udviklingsudvalg har udarbejdet anbefalinger til den kommende diversitetsstrategi for DIF-idrætten.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Rønholt Albertsen, bestyrelsesmedlem i DIF. Tlf. 22 95 62 95
Sanne Røhe, formand for Dansk Hanggliding og Paragliding Union (DHPU). Tlf.: 26 15 97 40
Christina Hoffgaard, analytiker i DIF Analyse (for spørgsmål til tal). Tlf.: 61 22 47 85
Morten Friis BolvinkelKommunikationskonsulent
Tlf:60607612mbv@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Danmark sender stort hold til ’OL for mindre sportsgrene’7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
51 danske atleter i ni sportsgrene drager snart til Kina, hvor de skal kæmpe om medaljerne, når The World Games, der er de mindre sportsgrenes svar på OL, afvikles fra den 7. til den 17. august.
Flere dyrker idræt i udsatte boligområder4.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er der sket en stigning på 21 procent blandt medlemmerne i de såkaldte DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder.
Velkommen i lejren: Her holder veteranfamilier ferie med bålhygge og combat archery3.7.2025 08:56:06 CEST | Pressemeddelelse
DIF Soldaterprojekt og frivillige spejdere fra Det Danske Spejderkorps inviterer for syvende gang til sommercamp i Silkeborg for skadede veteraner og deres familier den 6. – 11. juli.
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum