DIF tilbyder nu særlige idrætsfællesskaber til skadede politifolk
Med mere end 12 års erfaring i at inkludere soldaterveteraner i trygge idrætsfælleskaber åbner Danmarks Idrætsforbund i samarbejde med organisationen Thin Blue Line Denmark nu dørene op til også at inkludere tilskadekomne politiansatte i idrætstilbud fordelt over hele landet.
Op mod hver anden politiansat i Danmark har været udsat for hændelser, der stadig påvirker dem psykisk. Dertil kommer de politifolk, der også bærer rundt på fysiske skader efter deres arbejde for Danmark. For begge grupper er der nu udsigt til et lyspunkt i det der for nogen er en mørk hverdag. Samarbejdet mellem DIF og Thin Blue Line Denmark betyder nemlig, at nuværende og tidligere politifolk med fysiske såvel som psykiske skader på lige fod med den nuværende målgruppe af skadede soldaterveteraner kan træde ind i et af de over 50 træningstilbud, der allerede er en del af DIF Soldaterprojekt. De lokale træningstilbud, der kaldes Safe Zones, er en mulighed for at møde ligesindede i et trygt fællesskab. Tilbuddene er fordelt over hele landet og her møder veteranerne forståelse for de oplevelser, deres holdkammerater har med i bagagen og tilbydes et trygt træningsfællesskab.
”Vi har de seneste 12 år arbejdet for at hjælpe tilskadekomne soldaterveteraner og det er fantastisk endelig at kunne invitere tilskadekomne politifolk indenfor i det fællesskab, der er i DIF Soldaterprojekt, da det for os i DIF er det vigtigt at kunne udvide vores gode indsatser til nye målgrupper,” siger Frans Hammer, der er næstformand i DIF.
Foreningen Thin Blue Line Denmark ved, at der fra flere skadede politifolk er et ønske om at deltage i idrætstilbud, men at det for en skadet veteran kræver overvindelse at finde modet til at deltage. Hos DIF Soldaterprojekt vil de møde ligesindede, der ved, at sporene efter voldsomme hændelser sætter sig i mennesket bag uniformen – uagtet om den er grøn eller blå. Derfor er Thin Blue Line Denmark glade for, at de blå uniformer nu får del i det succesfulde projekt under DIF:
”Vi forventer os meget af dette samarbejde, der betyder at tilskadekomne politifolk fra hele Danmark kan nyde godt af de allerede godt 50 idrætstilbud og træde ind i et positivt fællesskab med deres kollegaer i grønt og også bidrage til dette fællesskab. Idræt kan bare noget helt specielt og kan for en stund udligne de udfordringer, psykiske som fysiske, der måtte være som tilskadekommen,” siger Nicholas Ranfelt næstformand - Thin Blue Line Denmark
Det er anden gang, at DIF Soldaterprojekt udvider målgruppen. Første gang var i 2017, hvor projektet gik fra udelukkende at tilbyde idræt til fysisk skadede soldater til at favne alle soldaterveteraner med mén. I første omgang er tilbuddet et 1-2 år som et pilotprojekt, men håbet er, at det vil blive en permanent løsning.
Kontakt:
Martin Qvist Magnussen: Projektleder, Thin Blue Line Denmark, martin.m@thinblueline.dk / 28 55 81 25
Jonas Hjort Andersen: PA-Konsulent, DIF Public Affairs & Samfundsindsatser, jha@dif.dk / 41 28 07 11
Fakta:
- DIF Soldaterprojekt er et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund og Forsvarsministeriets Veterancentret
- Siden 2011 har DIF via soldaterprojektet forsøgt at hjælpe psykisk og fysisk skadede veteraner til et bedre liv via idræt, fællesskaber og ikke mindst i miljøer, der er tilpasset de skadede veteraners udfordringer.
- DIF Soldaterprojekt har 55 Safe Zone fordelt på aktiviteter såsom: Cykling, Bueskydning, Funktionel træning og kajakroning
- Thin Blue Line Denmark har eksisteret siden 2016, hvor foreningen hver eneste dag arbejder for at gøre en forskel, hjælpe og støtte de tilskadekomne politifolk og deres pårørende. De kom i 2024 på finansloven.
- Læs mere om Thin Blue Line Danmark: https://thinblueline.dk/
- Læs mere om DIF Soldaterprojekt her: difsoldaterprojekt.dk
- De foreløbige resultater fra et endnu ikke offentliggjort studie på SDU, viser at næsten halvdelen af alle politifolk har oplevet noget eller været udsat for hændelser, som stadig påvirker dem psykisk. Det er ifølge forskeren bag undersøgelsen dobbelt så mange end en tidligere undersøgelse, der blev lavet for 30 år siden.
- Se mere her: https://www.sdu.dk/da/forskning/videnscenter_for_psykotraumatologi/nyheder/nyt-fra-vores-store-politiprojekt-er-du-okay
Nøgleord
Kontakter
Valdemar Stengaard HansenKonsulent, DIF Soldaterprojekt
Tlf:52381501vsh@dif.dkRikke Hemmingsen
Tlf:30100259rhem@dif.dkLinks
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Ny aftale sikrer hyldestkampe for veteraner5.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund er tildelt midler i ny aftale under forsvarsforliget, så sportens helt særlige anerkendelse af Danmarks tidligere udsendte, Veteran Match, kan fortsætte til og med 2029.
Håndboldherrerne er første finalist i kampen om at blive Årets Sportsnavn 20244.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn kåres til ’SPORT 2024’ i Herning. Den første af årets tre finalister er herrelandsholdet i håndbold, som også vandt prisen i 2023.
DM-diskvalifikation skal behandles af DCU’s disciplinærsystem3.12.2024 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
DIF’s Appelinstans har afgjort, at sagen om diskvalifikation af Johan Price-Pejtersen ved DM i enkeltstart skal behandles i DCU’s disciplinærsystem.
Rød løber, store smil og glade børn29.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I de sidste fem uger har over 19.500 elever fra 0.-3. klasse været tilmeldt DIF Skole OL for indskolingen og nu kan vi afsløre alle vinderne.
Pressemeddelelse om Dansk Ride Forbund28.11.2024 09:57:35 CET | Pressemeddelelse
Etisk Komités udtalelse om personkonflikter i relation til bestyrelsen i Dansk Ride Forbund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum