Minister: Penge på vej til lokale ildsjæle og iværksættere i fiskeriområder
Igen i år kommer rammen for FLAG-tilskudsordningen til at lyde på 16 millioner kroner. Det betyder, at den nationale ordning, der sender penge til projekter i udvalgte fiskeriområder, bliver videreført på samme niveau som i 2023

Det glæder minister for byer- og landdistrikter, Morten Dahlin.
”FLAG-puljemidler er med til at støtte op om projekter, der forbedrer erhvervsudviklingen og beskæftigelsen i fiskeriområder. Derfor er jeg glad for, at ordningen i år er på niveau med sidste år”, siger ministeren.
Den nationale FLAG-pulje er en tilskudsordning, hvorigennem der kan søges midler til maritime projekter. Igennem de lokale fiskeriaktionsgrupper (FLAG), som er lokalt forankrede foreninger, gives der tilskud til projekter, der har til formål at fremme job- og vækstskabende erhvervsudvikling og beskæftigelse i de udpegede fiskeriområder. Puljemidlerne skal gå til erhvervssamarbejde, innovation eller projekter, der etablerer eller udvikler små eller mikrovirksomheder.
Puljen var tidligere forudsat medfinansieret af EU-midler i 2024, men udmøntning af det EU-finansierede fiskeriprogram afventede Fiskerikommissionens konklusioner og blev dermed forsinket. Det har været en høj prioritet for minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, at sikre, at puljen er endt på samme niveau som sidste år. Derfor er de resterende penge nu fundet i reserven til det landdistriktspolitisk udspil.
Kontakter
Tine LindePresserågiver
Tlf:+4524436167pressevagten@km.dkCamilla Stokholm GlargaardPresserådgiver
Tlf:+45 23 41 08 11pressevagten@km.dkPeter Naegeli ArnhildPressechef
Tlf:+45 61 93 16 11pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Nyt milliontilskud til kommuner med vindmøller og solceller2.6.2025 11:05:47 CEST | Pressemeddelelse
Det skal belønnes, når kommuner tager ansvar for, at vi kan producere mere grøn strøm. Derfor er regeringen nu klar med et tilskud til de kommuner og lokalsamfund, som går forrest i den grønne omstilling.
Kirkeministeren skruer op for udligningen til Thisted for at sikre fremtidens folkekirke23.5.2025 19:37:23 CEST | Pressemeddelelse
Kirkeminister Morten Dahlin har besluttet at forøge og fokusere folkekirkens interne økonomiske udligning fra de rigeste dele af landet til de dele af landet, hvor udgifterne til vedligeholdelse af kirkerne tynger mest. Konkret betyder det, at tilskuddet til folkekirken i Thisted Kommune bliver forøget med godt 3 mio. kr. om året.
Kirkeministeren skruer op for udligningen til Lolland for at sikre fremtidens folkekirke23.5.2025 19:32:05 CEST | Pressemeddelelse
Kirkeminister Morten Dahlin har besluttet at forøge og fokusere folkekirkens interne økonomiske udligning fra de rigeste dele af landet til de dele af landet, hvor udgifterne til vedligeholdelse af kirkerne tynger mest. Konkret betyder det, at tilskuddet til folkekirken i Lolland Kommune bliver forøget med godt 3 mio. kr. om året.
Ny politisk aftale: Historisk forenkling af menighedsrådsarbejdet21.5.2025 12:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om en række ambitiøse forslag til forenkling af menighedsrådenes administrative opgaver.
Ny rekord demonstrerer turismens værdi21.5.2025 10:53:43 CEST | Pressemeddelelse
Vækst for helårsturisme bidrager til ny omsætningsrekord for turismeerhvervet landet over. Flere steder i landet er turisme en væsentlig faktor for økonomisk og social bæredygtighed. De foreløbige tal for turismeomsætningen 2024 lyder på 168 mia. kr. mod 162 mia. kr. året før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum