Kirkeministeren skruer op for udligningen til Lolland for at sikre fremtidens folkekirke

Del

Kirkeminister Morten Dahlin har besluttet at forøge og fokusere folkekirkens interne økonomiske udligning fra de rigeste dele af landet til de dele af landet, hvor udgifterne til vedligeholdelse af kirkerne tynger mest. Konkret betyder det, at tilskuddet til folkekirken i Lolland Kommune bliver forøget med godt 3 mio. kr. om året.

Kirkeminister Morten Dahlin udtaler

”Jeg mener, at det er nødvendigt med et helhedssyn for at kunne fremtidssikre folkekirkens fællesopgaver samt at finde gode og solidariske løsninger på de økonomiske udfordringer, som nogle landdistrikter oplever blandt andet i forhold til vedligeholdelse af middelalderkirker og andre dele af driften i hverdagen. Vores middelalderkirker på Lolland er en vigtig del af vores kulturarv, som vi har et fælles ansvar for.”

Baggrund

En øget urbanisering har medført en økonomisk byrde i områder af Danmark, hvor få medlemmer skal stå for vedligeholdelsen af relativt mange kirker. Udfordringerne forventes at være tiltagende i de kommende årtier i takt med fortsat urbanisering, og da medlemmerne i folkekirken forventes at blive færre. Lolland er en af de dele af landet, hvor denne udvikling ses mest tydeligt.

Sognene har meget forskellige økonomiske vilkår. Opgaven med at vedligeholdelse af kirkebygningerne kan i nogle tilfælde – som med Herredskirke Kirke ved Nakskov - være en stor opgave for det enkelte menighedsråd. Lolland er en af de egne i landet, hvor medlemmerne af folkekirken bruger flest penge på vedligeholdelse af deres kirker.

Kirkeminister Morten Dahlin nedsatte i foråret 2024 et udvalg med repræsentanter fra folkekirken, som bl.a. skulle se på denne ordning. Udvalget er nu færdigt med sit arbejde, og Morten Dahlin har på baggrund af udvalgets anbefalinger nu besluttet at øget støtten til folkekirken i de vanskeligst stillede dele af landet.

En sammenfatning af udvalgets anbefalinger kan læses her.

Hovedrapporten med bilag er desuden tilgængelig her.

Fakta

Folkekirken har en intern ordning, som sikrer en vis økonomisk udligning på tværs af landet. Udligningstilskuddet gives til kommuner, hvor der bor få mennesker, og/eller hvor indkomsten er lav – men hvor der samtidig ligger mange kirker. Størrelsen og fordelingen af tilskuddet har ikke været ændret siden 2007. Folkekirken i Lolland Kommune modtager i 2025 godt 15 mio. kr. i tilskud fra ordningen. Det dækker ca. en fjerdedel af menighedsrådenes udgifter.

Udligningsordningen bliver samlet set forøget fra 125 mio. kr. til 140 mio. kr. om året, samtidig med at midlerne målrettes de mest vanskeligt stillede kommuner. Konkret betyder det, at tilskuddet til folkekirken i Lolland Kommune bliver forøget med 3,3 mio. kr. om året, når ordningen er fuldt indfaset i 2028.

Kontakter

Om By-, Land- og Kirkeministeriet

By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.

Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.

By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet

Kirkeministeren modtager anbefalinger om finansiering af folkekirkens fællesopgaver i fremtiden15.5.2025 11:03:12 CEST | Pressemeddelelse

På et møde i By-, Land- og Kirkeministeriet i dag modtog kirkeminister Morten Dahlin en række anbefalinger, som skal sikre en bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver. Anbefalingerne er udarbejdet af et bredt sammensat udvalg med repræsentanter for folkekirkens biskopper, provster, menighedsråd og stiftskontorchefer, som gennem det seneste år har gennemført en omfattende analyse af den såkaldte fællesfond, som er folkekirkens fælleskasse, der finansieres af landskirkeskatten.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye