Psykolog: Demens kan også ramme de pårørende hårdt
8.5.2024 05:07:41 CEST | Dansk Sundhedssikring A/S | Pressemeddelelse
Når familier rammes af demens, er det ikke kun hårdt for den demensramte, men også for de pårørende. De må passe på sig selv og være gode til at prioritere, hvor meget de kan være der for et nærtstående familiemedlem ramt af demens. Psykolog Randi Hvid Poulsen fra behandlernetværket PrimaCare giver gode råd til pårørende med demens i familien.

At se en, man elsker og har kendt hele livet, forsvinde ind i en verden af glemsel og forvirring, er smertefuldt. Det er virkeligheden for pårørende til demensramte. Samtidig følger der ofte hårde praktiske opgaver som at få overblik over hospitalsaftaler, økonomi og pleje i hjemmet.
"Dårlig samvittighed og utilstrækkelighedsfølelse er helt naturligt og meget hyppige følelser hos de pårørende, der henvender sig til os, når deres kære bliver demente," siger psykolog Randi Hvid Poulsen fra selskabet PrimaCare. PrimaCare er et netværk af sundhedsfaglige behandlere, der leverer behandling til Danmarks største leverandør af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring.
Flere anslås at få demens i fremtiden
34 procent flere pårørende fik hjælp, fordi en nærtstående havde skrantende mental sundhed i det første kvartal i 2024 sammenlignet med året før. Det viser tal fra Dansk Sundhedssikring.
Udfordringer med mental sundhed kan tage mange former. En af dem er demens, der kan ramme pårørende særligt hårdt. Danmark anslår ifølge Nationalt Videnscenter for Demens, at godt 96.000 mennesker på 65 år eller derover lever med demens, og antallet forventes at vokse til over 134.000 i 2035 grundet den stigende ældre befolkning.
Gode råd til pårørende
Her under Demensugen fortæller Randi Hvid Poulsen fra PrimaCare, hvordan pårørende bedre kan håndtere demens hos et nærtstående familiemedlem.
"Flere pårørende oplever at være belastet i en længere periode både fysisk og psykisk, men også praktisk, fordi man som pårørende ofte bliver nødt til at hjælpe den ramte med de opgaver, de ikke længere selv kan varetage. Det kan være svært at navigere i alle opgaverne oven i egne hverdagsforpligtigelser og samtidig forholde sig følelsesmæssigt til den forandring, som ens nære er i gang med, og som på sigt vil gøre dem næsten umulige at genkende," siger Randi Hvid Poulsen.
"Det er ikke uden grund, at demens har fået tilnavnet 'død, før døden indtræffer'. Man oplever, at den, man elsker og kender godt, forandrer sig og forsvinder lige så stille. Det gør, at flere pårørende tager forskud på sorgprocessen og oplever det, vi kalder ventesorg," siger Randi Hvid Poulsen.
Egenomsorg er væsentligt i demensforløb
Derfor er det også vigtigt, at pårørende til demente husker at prioritere egenomsorg.
"Når vi rådgiver pårørende, fokuserer vi altid på den pårørendes oplevelse. Fem minutter efter man har besøgt sin kære med demens, kan den demensramte ringe for at spørge, hvornår man kommer igen. Derfor er det naturligt at blive ramt af skyldfølelse og utilstrækkelighed," siger Randi Hvid Poulsen.
Ifølge psykologen skal pårørende derfor overveje, hvor meget de selv kan overskue at være der for den demensramte, samtidig med at de også skal være der for sig selv, den øvrige familie, børn, partner, venner, arbejdet etc.
"At være sammen med en pårørende med demens kræver både rummelighed, overbærenhed og tålmodighed, og det kan ingen af os udvise eller være hele tiden," siger Randi Hvid Poulsen.
Planlæg og prioriter tiden
Derfor kan det hjælpe nøje at planlægge en fast rutine for, hvornår man tager sig af sit demente familiemedlem. Det er også vigtigt at søge støtte hos andre familiemedlemmer til at håndtere situationen. Og så kan der være hjælp at hente hos eksterne f.eks. sin forsikring.
I Dansk Sundhedssikring dækker en ny slags forsikring, kaldet Familie 360, bistand og vejledning, hvis en i nærmeste familie bliver ramt af blandt andet demens. Forsikringen kan frigøre tid for de pårørende, så de bedre kan være der mentalt og følelsesmæssigt for deres demensramte familiemedlem.
Download og brug eller link til videoen med tre råd til at passe på sig selv som pårørende til demensramte. Videoen må bruges samt redigeres loyalt og redaktionelt af medier, der opererer efter medieansvarsloven:
Faktaboks om den nye forsikring Familie 360
Forsikringen Familie 360 dækker:
-
Hjælp med kontakten til det offentlige
Dansk Sundhedssikring bistår familien i kontakten til det offentlige sygehus f.eks. med opfølgning på henvisninger, indkaldelser og sikring af overholdelse af udrednings- og behandlingsgarantier. Selskabet hjælper f.eks. med at bestille tid til behandling eller undersøgelse i det omfang det offentlige sygehus tillader det.
-
Dialog om behandlingsforløb – også med familien
Familie360 hjælper familien i mødet med det offentlige sundhedsvæsen med forberedelse til undersøgelser og det videre behandlingsforløb.Familien får en personlig sundhedsfaglig rådgiver, der kan bistå ved lægesamtaler via digitale platforme eller over telefonen.
Familien tilbydes også hjælp til gennemgang af lægejournaler og svar på undersøgelser fra dit undersøgelses- og behandlingsforløb.
-
Læge- og sundhedsfaglig rådgivning
Den sygdomsramte og dennes familie tilbydes også lægefaglig rådgivning og bistand af Familie360's lægekonsulenter, f.eks. omkring relevans og tilstrækkelighed af de planlagte undersøgelser i forhold til egen eller pårørendes sygdom. -
Øvrige ydelser
Faktaboks om den tidlige diagnose
-
Svækket hukommelse
-
Besvær med at udføre velkendte opgaver
-
Problemer med sproget
-
Manglende orientering i tid og sted
-
Svigtende dømmekraft
-
Problemer med at tænke abstrakt
-
Forlægge ting
-
Forandringer i humør og adfærd
-
Ændringer i personligheden
-
Mangel på initiativ
Faktaboks med råd til pårørende
7 gode råd til pårørende fra Alzheimerforeningen
-
Se mennesket bag sygdommen
-
Bevar kontakten
-
Vær til stede i nuet
-
Tal åbent om demens
-
Husk også dit eget liv som pårørende
-
Undgå at irettesætte
-
Søg viden om demens
Nøgleord
Kontakter
Maja KorshinPR- og kommunikationskonsulentKommunikation
Journalister kan altid kontakte PR- og kommunikationskonsulent Maja Korshin med spørgsmål til sundhed og sundhedspolitik.
Billeder









Links
Om Dansk Sundhedssikring
Som Danmarks største leverandør af sundhedsforsikringer med +580.000 kunder vil Dansk Sundhedssikring gerne hjælpe pressen med at besvare spørgsmål inden for vores ekspertiseområde - sundhed. Journalister er derfor altid velkomne til at kontakte os. Behandlernetværket PrimaCare er søsterselskab til Dansk Sundhedssikring og leverer behandling til forsikringsselskabets kunder.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Stort forsikringsselskab giver lønnet fri til forsvarsarbejde17.2.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring bidrager nu til det danske forsvarsarbejde: Medarbejdere får nu årligt fem dage fri med løn til frivilligt arbejde for forsvar og beredskab via Interforce.
Terapi over telefonen virker lige så godt som ved fysisk fremmøde4.2.2026 09:58:40 CET | Pressemeddelelse
Telefonisk terapi er lige så effektiv som traditionel terapi med fysisk fremmøde. Det viser forskningen – og erfaringerne hos Danmarks største leverandør af sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring, peger i samme retning.
Flere ramt af “Trump-angst” søger hjælp: Dansk Sundhedssikring styrker sin rådgivning29.1.2026 11:43:53 CET | Pressemeddelelse
Donald Trump og verdenssituationen får nu flere personer til at henvende sig til deres sundhedsforsikring for at få hjælp til at håndtere uro, søvnproblemer og katastrofetanker. Dansk Sundhedssikring, der har 680.000 kunder, tilbyder derfor rådgivning til disse kunder for at hjælpe dem med at styrke deres mentale robusthed.
Jubilæum: Per Gade har i 10 år formet fremtidens sundhedsindsats i Dansk Sundhedssikring4.12.2025 10:33:53 CET | Pressemeddelelse
I et årti har Per Gade haft nøglerollen i at udvikle de modeller og arbejdsgange, der i dag præger Dansk Sundhedssikrings arbejde med at styrke både mennesker og arbejdspladser.
Når mænd arbejder videre selv om kroppen gør vrøvl18.11.2025 09:10:01 CET | Pressemeddelelse
Mænd opsøger langt sjældnere sundhedsbehandling og -rådgivning end kvinder – det viser nye tal fra sundhedsforsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring, der har 650.000 kunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum