Hvordan går det med mænds sundhed og trivsel?
Mandag den 17. juni kl. 19.00-21.00 er der foredrag på Næstved Bibliotek med psykolog og forskningsleder ved Rigshospitalet Svend Aage Madsen, som gennem mange år har arbejdet med mænds sundhed og trivsel.

Næstved Bibliotek og Borgerservice har gennem flere år afholdt Hold Hjernen Frisk-forløb for mandlige seniorer. For nylig mødtes deltagerne fra de forskellige hold til et fælles møde på biblioteket. Her var der stor interesse for at høre noget mere om mænds sundhed og trivsel. Og det er lige netop det, som psykolog og forskningsleder ved Rigshospitalet Svend Aage Madsen har arbejdet med gennem mange år.
Mænds mistrivsel opdages for sent
- Nogle mænd i Danmark lever ca. 2 år kortere end kvinder. For andre er det helt op til 10 år kortere. Mænd rammes oftest af de fleste sygdomme og de har langt større dødelighed af dem end kvinder, fortæller Svend Aage Madsen og fortsætter: - Mænd går også mindre til lægen. Derfor opdages mænds mistrivsel ofte for sent.
Mænd og forældrerollen
Svend Aage Madsen ser også på mænd og forældrerollen. - Mange mænd engagerer sig i forældreskabet, og i dag med mulighed for mere barsel. Dog får omkring en fjerdedel af alle mænd aldrig børn.
Hvad sker der med mændene?
Så, hvad sker der med mændene i dag? Og hvad må der gøres? Det og meget mere kommer Svend Aage Madsen og fortæller om på Næstved Bibliotek mandag den 17. juni. Der bliver også tid til snak og spørgsmål efter foredraget.
Billetter til 100 kr. kan købes på www.naesbib.dk
I foråret 2024 sætter Næstved Bibliotek fokus på kærligheden og lidenskaben i dens mange afskygninger med en række arrangementer, der på forskellig vis knytter an til temaet. Arrangementet med Svend Aage Madsen er en del af dette.
Faktaboks: Svend Aage Madsen er psykolog, ph.d. og klinisk specialist og har været tilknyttet Rigshospitalet siden 2018. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler. Holder foredrag inden for en bred vifte af temaer. Afholder kurser og seminarer om forskellige emner.
Har mange års erfaring med psykologsamtaler og supervision.
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Jens Kryger NielsenBibliotekar
Tlf:55884136jknie@naestved.dkVibeke SøllingBibliotekar, kulturformidler
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkNæstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek lancerer læsekreds for naturelskere6.1.2026 11:50:02 CET | Pressemeddelelse
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer? Og holder du af at læse? Så er Næstved Biblioteks læsekreds for naturelskere sikkert noget for dig.
Ramadan-kalenderværksted og højtlæsning på Næstved Bibliotek6.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Dansk Tyrkisk Kulturforenings forældreråd arrangerer biblioteket lørdag d. 24. januar kl. 11:00 - 14:00 et kreaværksted, hvor børnefamilier kan lave deres egne Ramadan kalendere, hygge sig og få læst en historie højt af én af bibliotekets børnekulturformidlere.
Forfattersamtale med Naja Marie Aidt5.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mød den prisvindende forfatter Naja Marie Aidt til en samtale om bogen ”Øvelser i mørke”. Det sker tirsdag den 27. januar kl. 18.30-21.00 på Næstved Bibliotek.
Klassisk Lytteklub i foråret2.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Deltag i forårssæsonens Klassiske Lytteklub på Næstved Bibliotek. Det foregår tre fredage i januar til marts. Første møde er den 23. januar kl. 13.00-14.30.
Den litterære cocktail18.12.2025 10:16:58 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 8. januar kl. 19.00-21.00 inviterer Næstved Bibliotek i samarbejde med Høgh’s Cocktailbar til et sanseligt og stemningsfuldt arrangement med fokus på Den store Gatsby af F. Scott Fitzgerald.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum