Demokratianalysen 2024: 4 ud af 5 unge forventer at stemme til Europa-Parlamentsvalget – og særligt på unge kandidater
8.5.2024 09:10:00 CEST | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse
Langt de fleste unge forventer at stemme til det kommende valg til Europa-Parlamentet og prioriterer i højere grad end tidligere at stemme på en ung kandidat. Det viser Demokratianalysen 2024 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der lanceres i dag, hvor der også sætter fokus på unges demokratiske selvtillid.

Når danskerne om en måned går mod stemmeurnerne til Europa-Parlamentsvalget, forventer langt de fleste unge også at sætte et kryds. Demokratianalysen 2024, som lanceres af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, viser, at 82 % af unge mellem 18 og 25 år forventer at stemme til det kommende valg. Det ville i så fald være et stort spring op fra 2019, hvor 66,1 % af alle vælgerne satte deres kryds til Europa-Parlamentsvalget. Faktisk er det kun 3 % af unge mellem 18 og 25 år, der udelukker at stemme 9. juni.
”Indikationerne i analysen viser med al tydelighed, at unge tager stilling til den verden, vi befinder os i. Det er rigtig positivt, at så mange unge har forventning om at gå til stemmeurnerne. Selvom det er et markant højere tal end den faktiske stemmeprocent ved sidste valg, så kan vi konkludere, at unges udgangspunkt er at deltage i demokratiet, og det skal vi være stolte af,” udtaler Christine Ravn Lund, der er forkvinde for DUF.
Unge prioriterer i højere grad unge kandidater end tidligere
Hun glæder sig ligeledes over, at flere unge prioriterer at stemme på en ung kandidat til det kommende valg. 58 % af unge angiver, at det er en prioritet at stemme på en kandidat under 30 år, mens det i 2022 kun var 43 %, der angav, at det var en prioritet. I dag er det kun fem medlemmer af Europa-Parlamentet, der er 30 år eller under på valgdagen 9. juni.
”Der er brug for, at unge er repræsenteret i beslutningsrummene – også i Europa-Parlamentet. Ingen ved, hvordan det er at være ung i dag udover unge selv. Derfor vil flere unge i Europa-Parlamentet også sikre, at der kommer en øget opmærksomhed på unges prioriteringer og bekymringer, hvilket er afgørende for et inkluderende demokrati,” udtaler Christine Ravn Lund.
Den demokratiske selvtillid blandt unge halter stadig
Mindre positivt ser det ud i forhold udviklingen af unges demokratiske selvtillid. Særligt skellet mellem uddannelsesbaggrunde er øget, da 76 % af unge med en erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund har lav demokratisk selvtillid, mens det gælder for 46 % af unge med en lang videregående uddannelse.
”Vi skal have knækket kurven for unges demokratiske selvtillid. Unge har holdninger til, hvordan Danmark og resten af verden skal udvikle sig. Derfor er vi også nødt til at minde hinanden om, at alles holdninger har værdi og få inkluderet den gruppe, der står uden for vores demokrati og ikke føler, at der er noget at bidrage med,” udtaler Christine Ravn Lund.
Hovedkonklusioner fra Demokratianalysen 2024:
- Mere end 4 ud af 5 af stemmeberettigede unge forventer at stemme til det kommende Europa-Parlamentsvalg
- 48 % af unge mellem 16 og 25 år peger på klima- og miljøproblemer som det vigtigste politiske emne for parlamentet i den kommende periode efterfulgt af bekæmpelse af terrorisme og international kriminalitet (26 %)
- 76 % af unge mellem 16 og 25 år har deltaget i minimum én politisk aktivitet i løbet af det seneste år.
- 27 % af unge mellem 16 og 25 år har meget høj demokratisk selvtillid, men samtidig har 32 % meget lav demokratisk selvtillid
- Hvor 84 % af unge foreningsmedlemmer mellem 16 og 25 år har deltaget i en politisk aktivitet i løbet af det sidste år, gælder det 74 % af ikke-foreningsmedlemmer.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte L. SøeSpecialkonsulent i politisk rådgivning og presseansvarlig
Tlf:60201420bs@duf.dkVedhæftede filer
Links
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF - Dansk Ungdoms Fælleråd er paraplyorganisation for 78 landsdækkende, demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, der i alt repræsenterer over 600.000 danske børn og unge.

Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Nye tal viser, hvad unge mener om pensionsalder, formueskat og sprøjtegift19.3.2026 15:50:37 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra DUF giver et samlet billede af unges holdninger til valgkampens centrale temaer og viser både tydelig opbakning til nogle forslag og mere delte synspunkter på tværs af emner som pensionsalder, sprøjtegift, formueskat, atomkraft og skat på arbejde.
Ny analyse kortlægger unges politiske dagsordener – men også hvorfor nogle ikke stemmer17.3.2026 10:50:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra DUF viser, at økonomi, klima og sundhed fylder mest hos unge vælgere, mens manglende viden og tillid til politikerne får nogle til at blive hjemme på valgdagen. "Den viden er afgørende, hvis man gerne vil have flere unge til at stemme", udtaler forperson.
DUF lancerer ny valgtest – men kun med unge kandidater9.3.2026 12:40:00 CET | Pressemeddelelse
DUF lancerer Danmarks Unge Valgtest, hvor vælgere udelukkende matches med unge kandidater. Målet er at gøre unge politikere mere synlige og lettere at finde for vælgere, der deler deres holdninger.
Presseorientering: Find unge kandidater på tværs af partier og storkredse3.3.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Unge politiske stemmer bør fylde mere i valgkampen til Folketinget 2026. Derfor har DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udarbejdet en liste over unge kandidater på tværs af partier og storkredse, der skal understøtte medier, organisationer og vælgere i at inddrage og udforske unge perspektiver i valgkampen.
Sønderborg Kommune vinder 2. Pladsen som Årets Ungdomskommune 202627.2.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sønderborg Kommune løber med 2. pladsen som Årets Ungdomskommune 2026. Anerkendelsen gives blandt andet, fordi kommunen giver unge reel indflydelse og sætter ungeinddragelse i højsædet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum