Fra studerende til iværksættere: De bedste idéer ryger videre til DM
6.5.2024 15:15:36 CEST | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse
Tirsdag fyres der godt op under iværksætter-kedlerne på Københavns Erhvervsakademi. Mere end 100 studerende fra den østlige del af landet skal kæmpe om de sidste pladser til DM i Start Up Programme.

Der behøver ikke at være langt fra tanke til handling.
I hvert fald ikke for de 35 hold bestående af studerende fra videregående uddannelser, der tirsdag d. 7. maj skal dyste om de sidste otte pladser til Danmarksmesterskabet i entreprenørskab.
Start Up Programme - en entreprenørskabskonkurrence arrangeret af Fonden for Entreprenørskab - afholder nemlig det årlige regionale mesterskab for den østlige halvdel af landet.
Således vil Københavns Erhvervsakademi i Guldbergsgade boome af innovative projekter skabt af de i alt 110 studerende, der kommer fra uddannelser på Sjælland og Fyn.
Her skal de pitche og præsenterer deres projekter for en række dommere, der skal vurdere, hvem der fortjener en podieplads eller en såkaldt særpris
Fra idé til virkelighed
Sidste års regionale mestre, Calle Sørensen og Mikkel Stampe fra SIMAC i Svendborg, gik under holdnavnet Portechs. Det samme, som deres virksomhed hedder i dag.
De to sydfynske mestre tog sejren med en ny sengetransportløsning, der skal forbedre arbejdsmiljøet for hospitalsportører. Siden har de rejst kapital ad forskellige veje, for eksempel via et mikrolegat fra Fonden for Entreprenørskab. Desuden har de arbejdet på godkendelse og patent samt gjort det hele officielt med et CVR-nummer.
Rejsen fra idé til virkelighed fortæller de meget om, når de aflægger et besøg til dette års regionale mesterskab i øst.
Hvad ellers?
I mellem pitch, præsentationer og besøg fra sidste års regionale mestre er der plads til en række andre aktiviteter i programmet.
Det dækker bl.a. over dommernes feedback til eleverne, netværks- og værkstedsaktiviteter, oplæg om iværksætteri i fællesskab og hvorfor cybersikkerhed er vigtigt i virksomheder af alle størrelser. Der vil også være koncert med Victor Hauch, som deltog i seneste sæson af X Factor og nåede helt til live shows.
Sidst på dagen er det selvfølgelig tid til at uddele priser, kåre årets regionale mestre og finde de sidste podiepladser.
Arrangementet afholdes i samarbejde med KEA - Københavns Erhvervsakademi og EY.
Deltagerne kommer fra følgende uddannelsesinstitutioner:
-
KEA - Københavns Erhvervsakademi
-
SIMAC - Svendborg International Maritime Academy
-
Cphbusiness
-
Københavns Professionshøjskole
-
VIA University College
Nøgleord
Kontakter
Sidsel Dyrholm HolstProgramleder, Start Up Programme
Tlf:24457675sidsel@ffefonden.dkSigurd Schou MadsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:91373110sigurd@ffefonden.dkDet regionale mesterskab i Start Up Programme, øst:
Start Up Programme afholder Regionalt Mesterskab på KEA i København. De Studerende har mulighed for at deltage i et ud af tre spor; "Start Up", for idéer opstået i indeværende skoleår (efter august 2023), "Grow Up", for idéer opstået forud for indeværende skoleår (før august 2023) samt "Del din idé" som er for studerende der ønsker sparring og feedback på deres idéer uden et konkurrence element.
Fra det Regionale Mesterskab er det således muligt at kvalificere sig til Danmarksmesterskabet, der afholdes d. 4. juni på Københavns Nationalmuseum.
Om Fonden for Entreprenørskab
Etableret i 2010 arbejder Fonden for Entreprenørskab med at fremme entreprenørskab for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.
Fonden for Entreprenørskab hjælper skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.
Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
12-årig fra Søndermarksskolen vandt 4000 kroner i opfinderkonkurrence med idé, der skal støtte kræftforskning12.11.2026 20:58:17 CET | Pressemeddelelse
Emma fra 6. klasse på Søndermarksskolen i Rønne vandt tredjepladsen i årets Projekt Edison med en idé, der udspringer af hendes egne oplevelser med kræft tæt inde på livet.
Freestylerap, opfindelser og store idéer: Mere end 700 skoleelever indtog Arena Næstved12.11.2026 19:02:10 CET | Pressemeddelelse
Mere end 700 elever var torsdag samlet i Arena Næstved til finalen i Projekt Edison, en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse.
Tre gymnasieelever fra Lyngby vinder 10.000 kroner med idé til håndtørrer, der skal spare vand11.11.2026 10:20:54 CET | Pressemeddelelse
Tre elever fra Lyngby Handelsgymnasium har udviklet en idé til en håndtørrer, der både skal mindske spredningen af bakterier og spare på vandet. Nu har de vundet førstepladsen i ved Danmarks Entreprenørskabsfestival.
Fire elever fra Frederikssund vandt 10.000 kroner med idé til tryghedsarmbånd11.11.2026 09:53:42 CET | Pressemeddelelse
Fire EUX-elever fra Frederikssund har udviklet et armbånd, der skal skabe større tryghed ved at sende brugerens lokation til pårørende. Nu har idéen sikret dem førstepladsen i kategorien Kickstart Programme ved Danmarks Entreprenørskabsfestival.
Årets Unge Iværksættere: Her er vinderne af Danmarks største iværksætterpris for unge11.11.2026 09:33:57 CET | Pressemeddelelse
Tre unge startups er blevet kåret som Årets Unge Iværksættere 2026 og modtager hver 100.000 kroner til at videreudvikle deres virksomheder. Minister for erhverv og konkurrencekraft Martin Lidegaard overrakte i dag priserne på Danmarks Entreprenørskabsfestival i K.B. Hallen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum