Innovationsfonden investerer i udviklingen af en topologisk fejlsikret kvantecomputer
Innovationsfonden har netop underskrevet en investeringsaftale med Syddansk Universitet (SDU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) for et 5-årigt forskningsprojekt: TopQC2X - Topologisk Fotonisk kvante-computing og dens anvendelser med en samlet beløbsramme på 23,7 mio. kroner.
Kvantecomputere er teoretisk i stand til at overgå klassiske computere eksponentielt for visse beregningsopgaver, der er afgørende inden for forskellige områder som lægemidler, materialedesign, forsvar, finans, energi og teknik.
Når kvantecomputere er fuldt operationelle, vil de fundamentalt forandre vores samfund ved at muliggøre betydelige gennembrud inden for disse og andre områder. Omfanget skal sammenlignes med den revolution, som klassiske computere skabte i det 20. århundrede.
Men selv om kvantecomputerplatforme inden for både hardware og software har gjort betydelige fremskridt i løbet af det sidste årti, er der stadig udfordringer forbundet med skalerbarhed og fejltolerance.
Indtil videre er kvanteeffekter kun blevet brugt til kvantecomputere i relativt små systemer, der er kompromitteret af fejl på grund af støj. Kapløbet om at bygge en universel, skalerbar fejltolerant kvantecomputer er stadig helt åben.
Med 21,3 miollioner kroner ud af den samlede beløbsramme, investerer Innovationsfonden derfor i projektet TopQC2X, der vil hjælpe forskere med at udvikle en ny generation af skalerbare, fejltolerante kvantecomputere ved at lægge det grundlæggende fundament for at bruge topologisk kvante-computing på fotoniske platforme.
Projektet er et samarbejde mellem de unikke styrker i Center for Kvantematematik (QM) ved Syddansk Universitet (SDU) og Quantum Physics and Information Technology (QPIT) på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
QM vil bidrage til projektet ved at udvikle og anvende nye topologiske værktøjer til kvanteberegning, herunder koder skræddersyet til den fotoniske platform via GKP-tilstande og topologiske kvantefeltteorier (TQFT'er) baseret på Andersen-Kashaev TQFT.
Den fysiske implementering, der ledes af QPIT, fokuserer på at realisere sådanne koder på fotoniske platforme for forbedret fejlkorrektion i forbindelse med kontinuerlig variabel kvanteberegning (CVQC).
Vision
Visionen for TopQC2X-projektet er at realisere en skalerbar, universel, fejltolerant topologisk kvantecomputer. En kvantecomputer med en certificeret kvantefordel i løsningen af virkelige problemer.
Fakta
TopQC2X-projektet ledes på SDU af professor Jørgen Ellegaard Andersen, der også er leder af Center for Kvantematematik, professor ved Institut for Matematik og Datalogi samt chair ved Danish Institute for Advanced Study.
Ved DTU ledes projektet af professor Ulrik Lund Andersen, der er sektionsleder af Quantum Physics and Information Technology og professor ved Institut for Fysik.
Projektet løber over en 5-årig periode med start d. 1. juni 2024
Kontakter
For flere informationer kontaktes Jane Jamshidi, Centeradministrator, QM, T 6550 7359, qm@sdu.dk
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
De første læger fra den regionale kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg er uddannet26.6.2025 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
De første 21 nyuddannede læger fra den regionale kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital har 25. juni aflagt lægeløftet
Første læger fra SDU i Esbjerg har aflagt lægeløfte25.6.2025 18:51:24 CEST | Pressemeddelelse
Historisk dag på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital: De første kandidater i medicin er færdiguddannede
En indsats for bedre forståelse af hjernens aldring25.6.2025 09:03:17 CEST | Pressemeddelelse
Manouchehr Seyedi Vafaee er udnævnt til professor i neuroimaging og neurobiologisk aldringsforskning på SDU. Professoratet skal styrke vores viden om hjernens aldring og afklare mekanismerne bag Alzheimers sygdom og andre neurologiske lidelser.
Batterierne fra verdens længstsejlende el-færge får nyt liv: Fra bølgeskvulp til solskin19.6.2025 10:04:40 CEST | Pressemeddelelse
El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind.
Nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet18.6.2025 16:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske beslutning om tandlæge- og tandplejeruddannelser på SDU imødekommer Region Syddanmarks behov for flere tandfaglige specialister, som kan styrke den regionale sundhedssektor og sikre bedre tandpleje til borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum