Bestyrelsesformænd for de 15 naturnationalparker er nu udpeget
6.5.2024 13:52:07 CEST | Miljø- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Arbejdet med at nedsætte bestyrelser for de 15 planlagte naturnationalparker er i fuld gang, og 15 bestyrelsesformænd er nu udpeget.
De lokale bestyrelser for naturnationalparker kan give input til Naturstyrelsen om forvaltningen af de enkelte naturnationalparker. De lokale bestyrelser kan bl.a. få indflydelse på friluftsfaciliteter, låger, ruteforløb, og input til den mere specifikke afgrænsning af naturnationalparker.
”Naturnationalparkerne er afgørende for at give Danmark mere og bedre vild natur. Samtidig vil områderne byde på spændende naturoplevelser, og vi vil gerne sikre, at de lokale borgere i områderne kan give input til forvaltningen af naturnationalparkerne. Derfor er jeg meget tilfreds med, at 15 dygtige personer, som har lokalt kendskab til områderne, har takket ja til formandsposterne. Deres input bliver vigtige for naturområderne,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Bestyrelserne vil erstatte de nuværende lokale projektgrupper, og organisationer i projektgrupperne er blevet inviteret til at indstille medlemmer til de kommende bestyrelser.
Det forventes, at de øvrige bestyrelsesmedlemmer for naturnationalparkerne vil være udpeget inden sommer. Bestyrelsesformændene er udpeget for en fireårig periode.
Etableringen af Danmarks første naturnationalparker i Gribskov og Fussingø forventes at starte i september 2024. Der tages hensyn til ynglesæsonen, som strækker sig fra marts til og med august, så etableringen ikke forstyrrer fuglene i området.
Her er de 15 første bestyrelsesformænd:
- Naturnationalpark Almindingen: Laila Kildesgaard
- Naturnationalpark Bistrupskovene: Jan Eriksen
- Naturnationalpark Draved Skov og Kongens Mose: Niels Johannesen
- Naturnationalpark Fussingø: Katrine Fruelund
- Naturnationalpark Gribskov: Kaare Larsen
- Naturnationalpark Hanstholm: Lars Riis
- Naturnationalpark Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn: Daniel Boalth Petersen
- Naturnationalpark Husby Klitplantage: Helle Sigh
- Naturnationalpark Kompedal: Ole Nielsen
- Naturnationalpark Læsø Klitplantage: Finn Mikkelsen
- Naturnationalpark Mols Bjerge: Anne Sophie Gamborg
- Naturnationalpark Nørlund Plantage og Harrild Hede: Hanne Bæk Olsen
- Naturnationalpark Stråsø: Dorte-Pia Ravnsbæk
- Naturnationalpark Tranum: Lisa Kronborg Sørensen
- Naturnationalpark Ulvshale skov: Tove Damholt
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Malena Chandrasekaran Pirasath, Miljøministeriet, tlf. 21 72 53 93
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Regeringen afsætter 14,9 mia. kroner til en national plan for kystbeskyttelse af Danmark23.2.2026 13:00:54 CET | Pressemeddelelse
Med Klimatilpasningsplan II vil regeringen indføre et nyt paradigme for kystbeskyttelse af Danmark. En ny statslig investeringsplan med 14,9 mia. kroner, der skal hjælpe kommunerne med at sikre Danmarks kyster mod den nye klimavirkelighed med hyppigere stormfloder og vildere vejr.
Invitation til pressemøde om National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II23.2.2026 08:42:00 CET | Presseinvitation
National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II præsenteres i dag kl. 13.00 i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Regeringen opretter og investerer 254 mio. kr. i nyt nationalt vandkatastrofeberedskab20.2.2026 11:15:48 CET | Pressemeddelelse
For at styrke beredskabet i vandsektoren, har regeringen besluttet at oprette et vandkatastrofeberedskab. Beredskabet skal investere i materiel som tanke, generatorer og pumper til rensning af vand, og der oprettes et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med 24/7 vagtordning.
Nyt lovforslag skal skære op til 30 procent af gebyr på glasemballage18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sender nu et lovforslag i høring, der fastsætter en ny model for producentgebyret, så virksomhederne er sikret en gennemsigtig og fast pris for kommunernes håndtering af emballageaffald. Lovforslaget skal sænke prisen for emballage, herunder særligt prisen på glas.
Miljøminister vil skabe mere fleksible regler for kommunalt forbud mod ældre brændeovne10.2.2026 14:28:00 CET | Pressemeddelelse
Miljøministeren foreslår en ny dispensationsordning for det kommunale brændeovnsforbud, der skal give kommunerne større fleksibilitet og sikre, at ældre brændeovne, som opfylder samme udledningskrav som modeller installeret efter 1. juni 2008, kan fritages for forbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum