Danske H2O går forrest – opnår Svanemærket på sportstøj
Som det første danske sportsbrand nogensinde har H2O Sportswears netop opnået certificering med det officielle nordiske miljømærke; Svanemærket. Certificeringen er en markering af virksomhedens ønske om at gå forrest i den grønne omstilling.
H2O har i mange år haft en mission om at integrere en mere ansvarlig tilgang til tøjproduktion i hele virksomheden. Som led i dette arbejde har de nu opnået certificering med Svanemærket. Certificeringen omfatter indtil videre sweatshirts, shorts og t-shirts.
"Svanemærket repræsenterer et løfte om ansvarlighed og kvalitet, ikke kun til vores kunder, men også til os selv," udtaler Christian Trads, CEO hos H2O Sportswear og tilføjer: "At opnå denne certificering er kulminationen på to års intensivt samarbejde, læring og udvikling. Det er et vigtigt skridt i vores mission om at blive en foregangsvirksomhed inden for ansvarlig mode."
Med Svanemærket bliver det lettere for forbrugerne at træffe et mere miljøbevidst valg, da de kan være sikre på, at den t-shirt eller de shorts, de står med i hænderne, efterlever nogle af de strengeste krav i hele branchen.
"Det, der gør Svanemærket unikt, er dets evne til at sikre, at hvert aspekt af vores produkt, fra råmaterialer til affaldshåndtering, opfylder høje standarder for miljøhensyn. Det giver vores kunder en øget sikkerhed og tillid til de produkter, de vælger," forklarer Christian Trads.
En sejr der også har krævet en indsats
Det har ikke været uden bump på vejen at få certificeringen – en erkendelse, der kun gør det endnu større faktisk at have opnået den. Undervejs har både leverandører, Svanemærket og H2O skullet arbejde fokuseret og i tæt dialog for at komme i mål.
”For eksempel skulle vores leverandør sikre, at deres underleverandører var indstillede på at levere de nødvendige forbedringer og dokumentation, certificeringen krævede. På den måde er certificeringen ikke blot for vores kunders skyld, men også blevet en bekræftelse på vores langsigtede engagement over for vores leverandører," forklarer Christian Trads.
Direktør for Miljømærkning Danmark, Martin Fabiansen, anerkender den store indsats og glæder sig over, at et kendt brand som H2O går forrest og kæmper for at skabe en mere bæredygtig mode- og tekstilbranche.
”Tekstilbranchen er udråbt som en af de helt store klimasyndere, og der er akut behov for grøn omstilling. Derfor er det utrolig flot og vigtigt, at et kendt dansk sportsbrand går forrest som et godt eksempel og arbejder målrettet på at reducere miljø- og klimabelastningen. Og jeg håber, at flere virksomheder vil følge trop,” siger Martin Fabiansen.
Svanemærket ser på hele produktets rejse – fra råvarer til affald. Det betyder, at kravene bliver stillet der, hvor de gør den største forskel for miljø og klima, og på den måde minimeres miljøbelastningen fra produktion og forbrug. Samtidig sikrer en uafhængig tredjepart, at produkterne lever op til Svanemærkets krav til bl.a. klima, kemikalier, cirkulær økonomi og biodiversitet, så det er trygt for forbrugerne at navigere efter.
H2O’s beslutning om at forfølge denne certificering fremhæver virksomhedens holistiske tilgang til en mere ansvarlig produktion, der går ud over konventionelle standarder.
”At opnå denne certificering er et stort skridt for H2O Sportswear, men det er kun begyndelsen. Vi er forpligtede til at fortsætte med at forbedre og innovere, så vi kan tilbyde vores kunder ansvarlige kvalitetsprodukter," afslutter Christian Trads.
Fakta
Om H2O Sportswear
De første svanemærkede H2O-produkter forventes at komme på markedet sommeren 2024.
Certificeringen omfatter indtil videre bomulds sweatshirts, shorts og t-shirts.
H2O Sportswear blev etableret i 1982. Den grundlæggende idé var at udvikle sportstøj i en enestående bomuldskvalitet, som samtidig havde en høj grad af funktionalitet og holdbarhed. H2O har i dag en mission om at blive en foregangsvirksomhed inden for ansvarlig mode.
Læs mere her: https://h2o-sportswear.dk
Om Svanemærket tekstil
Svanemærket har en holistisk tilgang og ser på hele livscyklus. Det betyder, at Svanemærket bidrager til at fremme cirkulær økonomi, begrænse klimabelastningen og spare på ressourcerne. Det betyder også, at svanemærkede tekstiler har reduceret miljø- og klimabelastning i hele tekstilets livscyklus, og at tekstilerne er blandt de miljømæssigt bedste på markedet.
Svanemærket stiller bl.a. skrappe krav til:
- Produktionen af fibre
- Kemikalier
- Metal- og plastdele
- Renere spildevand fra farverier
- Tøjets kvalitet
- Arbejdsforhold
Læs mere her: https://www.svanemaerket.dk/erhverv/virksomheder/tekstil
Nøgleord
Kontakter
Lisa Olufson KlæsøeMiljømærkning Danmark
Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder
Links
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. Det blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Rekordvækst i antal miljømærkede produkter med EU Ecolabel5.12.2024 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af produkter og serviceydelser på det europæiske marked, der har opnået EU Ecolabel, er steget med mere end 10 procent på blot et år. Det betyder at de europæiske forbrugere nu kan vælge mellem knap 100.000 certificerede produkter og serviceydelser.
Hver fjerde dansker ønsker et opgør med slagtilbud27.11.2024 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
1 ud af 4 danske forbrugere ønsker, at butikkerne stopper med at tilbyde ”3 for 2’s pris”, så de ikke bliver lokket til at købe mere, end de har brug for.
Jyllands første svanemærkede renovering står klar26.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den gamle tobaksfabrik i Aalborg har gennemgået en stor renovering og er blevet omdannet til 65 lejligheder. Projektet, som er den første svanemærkede renovering i Jylland, har haft fokus på at bevare den oprindelige konstruktion og samtidig sikre en reduceret miljøbelastning og mindsket energiforbrug.
Black Friday: Ny tendens tyder på mindre købelyst blandt danskerne21.11.2024 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
”Årets vildeste tilbud”, ”Køb 3 betal for 2”, ”Spar op til 70 pct.” – Black Week og Black Friday-tilbuddene vælter ind, og ser man på de seneste års udvikling, er danskernes købetrang blot vokset. Der er dog indikationer på, at danskernes indkøb ikke nødvendigvis følger med i samme hast som tidligere.
EU’s øgede krav til tekstiler vil udfordre tøjbranchen11.11.2024 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
En bølge af lovkrav fra EU skal føre til en mere holdbar tekstiløkonomi, men for virksomhederne fører det også til nye og øgede krav om ansvarlighed, der skal kunne dokumenteres og implementeres i alle led af værdikæden. Samtidig viser en ny undersøgelse, at danske forbrugere efterspørger mere miljøvenligt tøj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum