Giv din hest en god og sikker sommer
23.5.2024 06:00:00 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Lige om lidt siger kalenderen juni, og så er der varme og lange sommerdage i udsigt for både heste og ryttere. Selv om sommeren er længe ventet, kan vejret dog føre udfordringer med sig. Derfor får du her 9 tip fra Agria, så du kan skabe de bedste rammer for en skøn sommer for din hest

Sommeren står for døren, og både de to- og firbenede nyder den grønne, varme årstid. Men sommer betyder ikke bare afslappede dase-dage for hest og ejer, så derfor har Agria samlet 9 gode råd til hesteejere, der vil sikre sig, at hesten får en god sommer.
1. Vedligehold dit hegn
De lange sommer- og feriedage betyder ekstra tid, som kan bruges til at sikre hest og hegn. Heste kan nemt blive viklet ind i slappe hegn, hvilket kan føre til alvorlige skader. Sørg derfor for, at alle hegnets dele sidder godt fast og er spændt ud - kontrollér dem gerne ofte. Du bør også sikre, at græs og buske er klippet fri fra hegnet, så det ikke står og aflader, og husk at fugte jorden ved hegnets jordspyd i tørre perioder.
2. Pas på akut forfangenhed
Når din hest begynder at spise frisk, nærende græs, øges risikoen for forfangenhed. En af årsagerne kan være overspisning kombineret med for lidt motion - især hvis hesten i forvejen har underliggende sygdomme. Hesten kan blive forfangen på blot et par timer. Sørg derfor for at vænne din hest gradvist til at spise græs over et par uger.
3. Afhjælp rindende øjne
Mange heste udvikler rindende øjne i løbet af sommeren. Både fluer og stærk sol kan forårsage øjenbetændelse, der kræver behandling. Hvis din hest skeler, eller der løber tyktflydende væske fra øjnene, bør du kontakte en dyrlæge. I nogle tilfælde er det tilstrækkeligt at anvende receptpligtige øjendråber, men ofte kan der være brug for at supplere med antibiotika. Brug gerne fluemasker/pandebånd til din hest for at undgå irritation af dens øjne.
4. Tjek ofte for sårskader
Hvis din hest går udendørs hele døgnet, er det vigtigt at besøge den hver dag. Det kan let ske, at hesten får et spark eller bid af en anden hest, eller at de får udslæt fra insektbid, når du ikke er der, og med varme og evt. fugt kan sår hurtigt udvikle sig til det værre. Derfor er det vigtigt at se hesten efter dagligt, så du sikrer, at den ikke har sår eller andre symptomer fra huden.
5. Giftige planter
Heste undgår normalt giftige planter, men hvis de går på nedbidt eller vissent græs, kan de blive fristet til at spise stængler, der kan forårsage forgiftning og nyreskade. Sørg for jævnligt at gennemgå din hests udeareal, og fjern eventuelle giftige planter - det gælder også for egetræer, hvis agern har et højt indhold af tannin. Tannin er en ætsende syre, som forårsager vævreaktioner i hestens mave- og tarmkanal samt skader på nyrer og lever. Undersøg desuden farven på kløverne i græsset; hvis kløverne er både hvide og rosa, kan de påvirke din hests lever, hvis den spiser dem. Symptomerne på leverpåvirkning er generel træthed og uvilje til at bevæge sig. Alsikekløver forårsager også grimme udslæt på upigmenteret hud. En anden fare er takstræ, der er meget giftig og desværre også meget velsmagende for hestene. Hvis du har mistanke om, at din hest har spist takstræ, skal du kontakte dyrlægen straks.
6. Sørg for solbeskyttelse
Et godt udeareal skal have vegetation, der giver hesten skygge i de varme timer. Heste uden pigmenterede muler kan blive forbrændte i den stærke sommersol. Løsningen er den samme som for os mennesker: Smør mulen med solcreme, og undgå forbrændinger og eksem. Alternativt kan du lade din hest være inde i stalden midt på dagen, hvor solen typisk er skarpest.
7. Giv din hest rigeligt vand
Det er vigtigt, at din hest har adgang til frisk vand døgnet rundt. Samtidig skal du også være opmærksom på, at din hest ikke drikker af andet stillestående vand, der måtte være i nærheden. Algeforgiftning hos heste er relativt usædvanligt, men det forekommer til tider, hvis de har haft adgang til stillestående vand. Symptomerne på algeforgiftning er generel svækket tilstand og dårlig mave.
8. Fjern flåter
Flåter kan overføre sygdommen anaplasma til heste. Symptomerne vil typisk være høj feber, ofte kombineret med hævede ben, ændret gang og generel svækkelse. Gør det derfor til en vane at tjekke og fjerne flåter fra din hest. Jo længere tid flåten har kontakt med din hest, jo større er risikoen for, at den overfører infektionen. Kontakt din dyrlæge, hvis du har mistanke om anaplasma. De fleste heste kommer sig heldigvis hurtigt, efter behandlingen startes.
9. Forebyg insektbid og eksem
Heste bliver bidt af insekter i løbet af sommeren. Nogle hesteracer er mere udsatte end andre i forhold til bid, og for nogle kan bid udvikle sig til sår eller eksem. Du kan forebygge insektbid med f.eks. insektspray og beskytte hestens hoved og krop med hhv. en fluemaske og et insektdækken.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:+ 45 2897 1907orholt@icloud.comLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Slip hundesnoren med omtanke på stranden25.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. oktober får danske hunde igen mulighed for at løbe uden snor på mange af landets strande. Men friheden gælder kun, når hundeejeren har fuld kontrol over hunden. Derfor opfordres hundeejerne til at træne indkaldet og tage hensyn til både mennesker, andre hunde og det vilde dyreliv.
Kattens tænder: Små tegn kan afsløre store smerter22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dårlig ånde, ændrede spisevaner og rødt tandkød bør få alarmklokkerne til at ringe hos katteejeren. Katte er mestre i at skjule smerter, og derfor kan problemer med tænder og tandkød udvikle sig problematisk, længe, før ejeren opdager dem.
Skal hunden neutraliseres? Fordele og ulemper, du bør kende17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Neutralisation kan forebygge visse alvorlige sygdomme og mindske hormonelt betingede gener hos hunden. Men indgrebet kan også have ulemper, og neutralisation er langt fra altid løsningen på adfærdsproblemer. Derfor bør beslutningen træffes ud fra den enkelte hund – og aldrig være et ”quick fix” eller noget, man ”bare” gør.
Fælles kræftforskning gavner både dyr og mennesker14.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyr og mennesker rammes af flere af de samme kræftformer, og netop lighederne mellem arterne kan være med til at udvikle både diagnostik og behandling. I en ny episode af podcasten Telling Tails fortæller professor Henrik Rönnberg om komparativ kræftforskning, nye muligheder med 3D-printet medicin og om, hvorfor flere katte i dag får adgang til udredning og behandling for kræft.
Svampe, kastanjer og gammel frugt: Her er efterårets farer for hunden11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Svampe, kastanjer, agern og nedfaldsfrugt ligger lige nu inden for snudehøjde på mange hundelufteture. Det meste er harmløst, men noget kan give alvorlig forgiftning eller sætte sig fast i hundens mave-tarm-kanal. Her får du en guide til, hvad du som hundeejer især skal holde øje med i efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum