Pernille Tanggaard Andersen bliver ny institutleder på SDU
Professor Pernille Tanggaard Andersen træder det sidste skridt op på skamlen og bliver ny institutleder på Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST). Det institut som hun i forvejen var viceinstitutleder for.
Pernille Tanggaard Andersen er professor og forskningsleder i sundhedsfremme og sundhedssociologi og har de sidste 15 år forsket i social ulighed i sundhed og den sidste tid været campusleder for Syddansk Universitet i Esbjerg.
- Jeg har virkeligt været glad for mine kollegaer og min tid i Esbjerg, men da muligheden for at blive institutleder dukkede op, så blev jeg simpelthen nødt til at takke ja og tage chancen. Det er en arbejdsplads jeg kender rigtigt godt, men samtidigt gerne vil være med til at udvikle. De sidste år har jeg været vice- institutleder på Instituttet og jeg synes, at IST er et meget spændende arbejdssted med en interessant profil, stærke internationale forskningsmiljøer og mange kvalificerede medarbejdere, samt velfungerende uddannelser. Jeg ser frem til at træde ind i min nye rolle og glæder mig, siger Pernille Tanggaard Andersen.
Pernilles forskning har meget fokuseret på at undersøge, hvordan man skaber mere lighed i sundhed, bedre trivsel og organiserer sundhedsvæsenet således, at dem der har størst behov også får den rette hjælp. Hun er fhv. lektor ved det samme fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, adjunkt ved Center for arbejdsmarkedsforskning på (CARMA) Aalborg Universitet og ph.d. fra København og Aalborg Universitet under det nationale forskningsprogram GEP (Gender, Empowerment and Politics).
Dekan for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, Ole Skøtt, er meget tilfreds med, at Pernille Tanggaard Andersen inden længe starter op som ny institutleder:
- Vi glæder os allerede til, at Pernille starter. Vi har i forvejen et super godt samarbejde med Pernille, og nu får vi hende på denne måde endnu tættere på. Hun er meget vellidt, men samtidigt også utroligt dygtig, og de to ting sætter vi stor pris på hos os på fakultetet. Det er klart, at det er en fordel, at hun kender til en stor del af jobindholdet allerede, så vi er sikre på, at Pernille kan gå ind og gøre en positiv forskel.
Pernille Tanggaard Andersen har været ansat på SDU siden 2005 og starter som institutleder 1.juni 2024.
Fakta om Pernille Tanggaard Andersen:
Pernille er 51 år og bosat i Sædding sammen med sin mand, Tage K. Kristensen, der er sognepræst og sammen har de to voksne børn. Hun er opvokset på Fyn og boede her indtil hun påbegyndte sin universitetsuddannelse som 19-årig. Fritiden bruges med familie og venner, god litteratur, musik og kulturrejser.
Kontakter
Sigurd A. KristoffersenLeder af KommunikationDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:30100263sikri@health.sdu.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Gode nyheder: Størstedelen af børn og unge synes, det er nemt at sortere plastikaffald10.12.2024 09:58:20 CET | Pressemeddelelse
Resultater fra dette års Masseeksperiment viser, at kun 13 procent af de adspurgte børn og unge finder det svært at affaldssortere plastik.
Stor støtte og efterspørgsel fra erhvervslivet til ny kandidatuddannelse i Sønderborg6.12.2024 11:26:13 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet har fået grønt lys fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til at uddanne erhvervsøkonomer inden for Global Supply Chain Management på SDU’s campus i Sønderborg, og bag godkendelsen er der støtte og efterspørgsel fra internationalt forankrede virksomheder beliggende i lokalområdet.
9 ud af 10 patienter med hoftebrud får hjælp af pårørende6.12.2024 11:07:04 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at patienter efter hoftebrud modtager mere hjælp fra de pårørende på tre måneder end de modtager fra kommunale hjemmehjælp på seks måneder. Omfanget overrasker forskerne.
SDU får to nye kandidatuddannelser4.12.2024 14:16:00 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet har fået grønt lys fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til at udbyde to nye kandidatuddannelser. Begge vil blive udbudt på SDU’s campus i Sønderborg.
Tidligere brigadegeneral Ole Kværnø bliver direktør for nyt center for forsvarsdroner3.12.2024 13:42:09 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet (SDU) og Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) er gået sammen om et nyt dansk center, der skal bygge bro mellem Forsvaret, teknologivirksomheder og forskere og sætte skub i udviklingen af forsvarsdroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum