Koda

Koda ansætter juridisk chef

Del

Til august begynder Nicky Valbjørn Trebbien som juridisk chef I Koda. Han kommer fra en stilling som kontorchef i Kulturministeriets departement, og med sig bringer han stor erfaring om det ophavsretlige område.

Den 12. august tiltræder Nicky Valbjørn Trebbien som juridisk chef i Koda.
Den 12. august tiltræder Nicky Valbjørn Trebbien som juridisk chef i Koda.

Nicky Valbjørn Trebbien tiltræder den 12. august som juridisk chef i Koda. En stilling, som har været ubesat siden begyndelsen på året. Nicky Valbjørn Trebbien kommer fra en stilling som kontorchef i Kulturministeriets departement, hvor han har haft ansvaret for kontoret for Ophavsret & Jura. Gennem sine 13 år i Kulturministeriet og fem år i advokatbranchen har Nicky Valbjørn Trebbien opnået et indgående kendskab til ophavsretten og de mange udfordringer på området. 

I flere tilfælde har Nicky Valbjørn Trebbien repræsenteret Danmark i EU, og han har været med til at forhandle og efterfølgende gennemført en lang række ophavsretlige direktiver i dansk ret. Han er et velkendt ansigt i nationale og internationale ophavsretlige kredse, hvor han tillige er en efterspurgt oplægsholder. 

Kodas direktør, Gorm Arildsen, glæder sig over ansættelsen og ser frem til at få Nicky Valbjørn Trebbien med på holdet:

”Jeg glæder mig meget over, at det er lykkes os at tiltrække en med Nickys erfaringer og ophavsretlige ekspertise. Vi står på flere områder overfor store udfordringer i musikindustrien, som i kombination med en ambitiøs strategi for Koda kræver stærke kompetencer i chefgruppen. Med ansættelsen af Nicky vil kompetenceniveauet i Kodas chefgruppe blive yderligere styrket.”

Nicky Valbjørn Trebbien glæder sig ligeledes til at komme i gang med arbejdet i Koda og musikbranchen:

”I mange år har jeg gennem mit arbejde i ministeriet bidraget til at skabe gode rammevilkår for ophavsretten i Danmark. Nu glæder jeg mig til at få muligheden for at sætte mig på den anden side af bordet og gøre mit ypperste for at skabe de mest optimale vilkår for de danske musikskabere. Jeg føler mig enormt privilegeret over at få muligheden for at bruge mine kompetencer i en moderne organisation som Koda og bidrage til at skabe et stærkere musikliv.”

Kontakter

Billeder

Den 12. august tiltræder Nicky Valbjørn Trebbien som juridisk chef i Koda.
Den 12. august tiltræder Nicky Valbjørn Trebbien som juridisk chef i Koda.
Download
Gorm Arildsen direktør i Koda
Gorm Arildsen direktør i Koda
Download

Om Koda

Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 50.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.

Følg pressemeddelelser fra Koda

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Koda

Flere nye aftaler med til at sikre Koda en omsætning på 1,2 milliard9.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

De fleste af Kodas indtægtsområder oplevede fremgang i 2023, men det var i høj grad nye aftaler på onlineområdet samt en fortsat vækst på koncert- og udlandsområdet, som sikrede en stigning i indtægterne for komponister, sangskrivere og musikforlag. Det er et tilfredsstillende og flot resultat, som ovenikøbet sker i en tid, hvor mange udfordringer truer markedet, lyder det fra Kodas direktør.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye