Udgifterne i sundhedsvæsenet vokser ikke kun pga. ældre befolkning
Flere og flere patienter kan behandles for mere og mere, takket være konstante forbedringer i sundhedsteknologi og medicinsk praksis. Den positive udvikling bidrager dog til at drive sundhedsvæsenets udgifter markant mere op, end det regionerne kompenseres med som følge af den demografiske udvikling.
Hvert år vokser udgifterne i sundhedsvæsenet som følge af den demografiske udvikling. Det kompenserer staten regionerne for ved at tilføre midler, der svarer til ændringerne i befolkningssammensætningen. Det betyder, at sundhedsvæsnet kan levere det samme i morgen, som det kan i dag, til det voksende antal ældre borgere.
Men udviklingen af ny teknologi og bedre medicinsk praksis, som gør det muligt at behandle stadig flere lidelser, er ligeledes med til at drive sundhedsudgifterne opad. Måske endnu mere en blot en aldrende befolkning. Her adskiller sundhedsvæsnet sig markant fra andre velfærdsområder.
- Vores dygtige personale og industrien udvikler hele tiden nye muligheder for behandling. Vi kan mere år for år. Det er naturligvis en god ting – men det betyder også at udgifterne stiger mere og hurtigere, end der er taget højde for, når regeringen kun dækker udgifterne, der følger en aldrende befolkning. Det betyder, at sundhedsvæsenet bliver underfinansieret, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.
Mange bække små
I forhold til den teknologiske og behandlingsmæssige udvikling, er det mange bække små, som gør den store å.
Et konkret eksempel er antallet af ældre danskere over 80 år, som får foretaget eksempelvis hofte- knæ- eller hjerteklapoperationer. Mellem 2013 og 2023 steg andelen, der fik indsat et kunstigt knæ med 71 pct., andelen der fik indsat en kunstig hofte med 19 pct. og andelen der fik en hjerteklapoperation med 42 pct. Det er langt over hvad befolkningsudviklingen tilsiger.
Den kan skyldes, at i modsætning til tidligere er det i dag teknisk muligt fx at operere ældre og mere skrøbelige patienter, og en 80-årig dansker forventer også at leve et langt mere aktivt liv i forhold til tidligere. Det gør også operationerne mere relevante.
- Som borgere i Danmark følger vores forventninger til sundhedsvæsenet helt naturligt med de behandlingsmuligheder og med den velstand, der er i samfundet. Sådan har det altid været, og sådan skal det også være. Men det er klart, at når vi i dag kan foretage rigtigt mange behandlinger, som det ganske enkelt ikke gav mening at foretage for bare 10 år siden – så har det jo også en stor effekt på de samlede udgifter, siger Anders Kühnau.
Ikke nok at investere i demografisk udvikling
Det er ikke kun et dansk fænomen, at befolkningen bliver ældre. Lignende befolkningsudvikling er i gang mange steder i Europa. Men i landene omkring os investeres der i sundhedsvæsnet ud over hvad befolknings alderssammensætning tilsiger.
Samtidig er det tydeligt, at der i alle lande er klar sammenhæng mellem jo rigere et land er, og hvor meget sundhedsudgifter stiger, siger Anders Kühnau.
- Sundhedsudgifterne stiger på en rigtig glædelig baggrund, men det er et alvorligt problem, at der er så stor forskel på de midler, der bliver tilført, og på den stigning i udgifterne, vi reelt ser i sundhedsvæsenet. Det er logisk, at jo mere vi forventer af vores sundhedsvæsen, jo flere penge koster det at drive. Vi er nødt til at huske, at det ikke kun er befolkningens sammensætning, som er med til at drive den udvikling, siger han.
FAKTA:
- Både i Danmark og i de lande vi sammenligner os med, har væksten i sundhedsudgifter historisk set fulgtes tæt ad med væksten i BNP.
- I Danmark har væksten i sundhedsudgifterne og i BNP mellem 2013 og 2019 været på 13-14 procent.
- Væksten i det demografiske træk var i samme periode på knap 7 procent.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Billeder
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Regionerne overholdt budgetterne i 2023 trods stærkt stigende medicinudgifter24.4.2024 08:11:38 CEST | Pressemeddelelse
Stigende udgifter til medicin oversteg i 2023 de midler, som regionerne fik til at nedbringe ventelister. Det er dog lykkedes at overholde budgetterne for 2023, viser den samlede opgørelse over regionernes regnskaber.
Overenskomster for det regionale arbejdsmarked er stemt hjem15.4.2024 14:22:15 CEST | Pressemeddelelse
Afstemningen om OK24 er afsluttet for 150.000 regionalt ansatte, og resultatet er et klart ja. Dermed træder de nye overenskomster i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2024. Heino Knudsen, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), glæder sig over opbakningen til de indgåede aftaler.
Danske Regioner efter kritik: Der er rettet op15.4.2024 13:02:47 CEST | Pressemeddelelse
Regionerne tager Rigsrevisionens kritik af overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter alvorligt. Rapporten understreger, at reglerne på området har været uklare. Der er nu skabt klarhed med en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen og langt mere systematisk monitorering af de maksimale ventetider.
Invitation til pressebriefing15.4.2024 08:00:00 CEST | Presseinvitation
Danske Regioner inviterer til pressebriefing kl. 15.00 på Dampfærgevej 22, 2100 København Ø.
Nye tal fra regionerne: Langt de fleste kræftpatienter bliver behandlet til tiden13.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste kræftpatienter kommer i gang med deres behandling inden for tidsfristerne af de maksimale ventetider, og det er kun en brøkdel af patienterne som venter længere af kapacitetsmæssige årsager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum