Blå Kors indgår samarbejde om tøjsortering med to sjællandske kommuner
Blå Kors Danmark åbner en sorteringscentral i samarbejde med kommunerne Fredensborg og Hørsholm. Det vil øge omsætningen i hjælpeorganisationens genbrugsbutikker og skabe arbejde til borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Tirsdag den 7. maj åbner Blå Kors Danmark en tøjsorteringscentral i samarbejde med Fredensborg og Hørsholm Kommuner.
Sorteringscentralen har kørt som et pilotprojekt siden januar 2024, og det har vist sig at være så meningsfuldt for alle parter, at centralen nu åbner officielt. Det sker med besøg af repræsentanter fra Blå Kors, de respektive kommuner og lokale politikere. I det daglige bliver det kommunernes opgave at drive sorteringscentralen.
Hos Blå Kors glæder chef for Blå Kors Genbrug Anders Christensen sig over samarbejdet:
”Det er fantastisk at stå sammen som NGO og to kommuner med et fælles mål om at skabe meningsfuld beskæftigelse til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Samtidig får vi sorteret endnu mere tøj til vores butikker, hvilket vil øge omsætningen, så Blå Kors kan hjælpe endnu flere udsatte børn, unge og voksne i Danmark,” siger Anders Christensen.
Meningsfuldt samarbejde
I de to kommuner er de ligeledes glade for samarbejdet, der giver beskæftigelse til borgere fra kommunernes jobcentre, som for eksempel er førtidspensionister, ledige eller i ressourceafklaringsforløb.
"Det glæder mig oprigtigt, at vi i Hørsholm kan bidrage til dette spændende samarbejde ved at stille vores faciliteter og medarbejdere til rådighed. Jeg ser flere gode grunde til, at samarbejdet giver mening: Vi arbejder på tværs af kommuner og sektorer, tilbyder jobtræning til vores ledige borgere, prioriterer bæredygtighed gennem sortering og genbrug af tøj, og hele projektet vil være til gavn for børn fra udsatte miljøer. Desuden åbner dette samarbejde op for spændende nye opgaver og samarbejdspartnere for kommunens ansatte. Jeg er overbevist om, at det vil blive en succes," siger Henrik Klitgaard (R), viceborgmester, formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.
Han bliver bakket op af Lars Søndergaard, som er udvalgsformand for Arbejdsmarked og Erhverv i Fredensborg Kommune:
”Vi har borgere i begge vores kommuner, som af mange forskellige årsager har haft svært ved at finde deres plads på arbejdsmarkedet. De borgere vil vi meget gerne hjælpe. I første omgang ved at give dem adgang til et arbejdsfællesskab, hvor der både er stor forståelse og erfaring med deres udfordringer. Derfor er vi yderst tilfredse med det nye samarbejde med Blå Kors og ser frem til at følge det,” siger han.
Overskud til udsatte
Et sted mellem 15-25 borgere fra jobcentrene er beskæftiget med arbejde på sorteringscentralen. Når tøjet er hængt på bøjler, dampet og sat på tøjstativer, bliver det leveret til Blå Kors’ genbrugsbutikker i Roskilde, Rødovre og Hillerød. Blå Kors ønsker i den kommende tid at finde egnede butikslokaler i de to kommuner, hvor tøjet kan sælges, ligesom der søges efter gode steder at opstille nye tøjcontainere.
Overskuddet fra Blå Kors’ genbrugsbutikker går til at hjælpe udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
I 2023 fik 17.500 børn, unge og voksne hjælp gennem Blå Kors’ sociale tilbud.
Kontakter
Anders ChristensenChef for Blå Kors Genbrug
Tlf:21 12 21 20acn@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder

Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Blå Kors Center Sydjylland fejrer 25-års jubilæum med åbent hus12.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 18. september fejrer Blå Kors Center Sydjylland 25-års jubilæum med åbent hus, hvor alle er velkomne til en let forfriskning, rundvisning og et indblik i det daglige arbejde.
For første gang udgiver Blå Kors sang om håb og fællesskab9.9.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I 130 år har Blå Kors Danmark hjulpet mennesker, der har det svært, og det markerer den sociale og diakonale hjælpeorganisation med en ny fællessang om håb og fællesskab skrevet af salmedigter og forfatter Iben Krogsdal og pianist og komponist Mads Granum.
Nyt gratis ungetilbud åbner i Aarhus9.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For mange unge kan voksenlivet føles uoverskueligt og ensomt. Derfor åbner Blå Kors Danmark nu et nyt gratis tilbud i Aarhus, hvor 18-35-årige kan få konkret praktisk hjælp og trygge fællesskaber.
Blå Kors’ møbelbutik i Sæby lukker2.9.2025 07:54:47 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors holder ophørsudsalg med 50 procent på alle varer i genbrugsbutikken med møbler de sidste tre uger frem til lukningen den 20. september.
Unge går forrest: Halvdelen tager pause fra alkohol20.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
51 procent af unge mellem 17 og 34 år har i løbet af det seneste år holdt en alkoholfri periode. Blandt studerende er tallet endnu højere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum