Knogler kan fortælle om middelalder-menneskers sundhed
3.5.2024 13:16:43 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Ny metode gør det muligt at undersøge, hvordan tidligere generationer reagerede på infektionssygdomme, og kan øge vores viden om menneskets sundhedstilstand gennem tiden.

Hvilke typer af infektioner var almindelige i middelalderen, og hvad kan de fortælle os om menneskers sundhed i dag?
Et nyt studie udgivet i det anerkendte tidsskrift iScience kan være med til at svare på de og andre spørgsmål.
Studiet beskriver en ny metode til at identificere aktive infektioner i gamle menneskeknogler baseret på metagenomik og proteomik. Ifølge studiet, som er foretaget af forskere på Københavns Universitet og University of Zürich, kan metoden anvendes til at identificere sygdomme som fx spedalskhed.
“Der er tale om et betydeligt fremskridt inden for paleoproteomics,” siger adjunkt ved Globe Institute på Københavns Universitet Alberto Taurozzi, som er seniorforfatter til det nye studie, og tilføjer:
”Det øger ikke bare vores forståelse af historiske sygdomme som spedalskhed. Det gør det også muligt at undersøge, hvordan tidligere generationer reagerede på infektionssygdomme, og opnå en bredere forståelse af menneskets sundhedstilstand gennem tiden.”
Spedalskhed – en sygdom, som sætter sit tydelige præg på knoglerne – er et godt udgangspunkt for at udforske potentialet ved proteomik i studiet af historiske sygdomme.
Alberto Taurozzi og resten af holdet bag det nye studie har udviklet en metode til sekventiel enzymudvinding baseret på trypsin og ProAlanase, som skal gøre det nemmere at identificere ikkekollagene proteiner og immunrespons i forbindelse med infektioner.
Immunproteiner forbundet med spedalskhed
Forskerne har analyseret menneskeknogler fra det 11. til det 18. århundrede og sammenlignet knogler fra mennesker, der led af spedalskhed og blev begravet på særlige gravpladser for spedalske, med knogler fra mennesker begravet på almindelige gravpladser.
Ved hjælp af den nye metode lykkedes det forskerne at påvise immunproteiner forbundet med spedalskhed i den første gruppe, mens de i knogler fra den anden gruppe og i knogler, hvor der udelukkende blev anvendt trypsin i undersøgelserne, ikke fandt nogen immunproteiner.
”Formålet med den nye metode er at undersøge tidligere generationers immunrespons i forbindelse med infektionssygdomme, hvilket giver os et indblik i deres generelle sundhedstilstand. Ved at reducere mængden af kollagenpeptider lykkedes det os at påvise forskellige immunproteiner forbundet med spedalskhed i knogler fra middelaldergravpladser for spedalske,” forklarer Shevan Wilkin fra University of Zürich, som er førsteforfatter til det nye studie, og tilføjer:
”Vi håber, den nye metode kan forbedre vores muligheder for at undersøge historiske sygdomme og den generelle sundhedstilstand i tidligere generationer.”
Resultaterne af det nye studie understreger, at proteomik med fordel kan anvendes som et supplement til traditionelle, DNA-baserede tilgange til forskning i historiske sygdomme.
“DNA kan afsløre tilstedeværelsen af patogener, men siger ikke noget om, hvordan det pågældende menneske reagerede på infektionen. Ved hjælp af den nye metode kan vi identificere knogler med aktive infektioner, hvilket er ekstremt nyttigt, idet akutte infektionssygdomme typisk ikke efterlader spor på knoglerne,” forklarer postdoc Liam Lanigan fra Globe Institute, som er medforfatter til det nye studie. Alberto Taurozzi tilføjer:
“Ved at påvise disse sygdomsrelaterede proteinmarkører i gamle menneskeknogler kan vi belyse udviklingen i sygdomme gennem tiden og bruge den viden aktivt i dag.”
Kontakt
Lektor Alberto John Taurozzi
alberto.taurozzi@sund.ku.dk
+45 35 33 68 53
Journalist og pressekonsulent
liva.polack@sund.ku.dk
+45 35 32 54 64
Nøgleord
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
From flat moss to forests and flowers: New discovery may explain how plants conquered land2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Researchers from the University of Copenhagen have identified a previously unknown protein that may help explain how plants managed to colonize land more than 400 million years ago. The protein was studied in moss, and the new findings contribute to our understanding of plant evolution and life on Earth.
Fra flad mos til skove og blomster: Nyt fund kan give svar på, hvordan planter kunne erobre landjorden2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har identificeret et hidtil ukendt protein, som kan gøre os klogere på at forstå, hvordan det for over 400 millioner år siden lykkedes planter at kolonisere jorden. Proteinet er blevet undersøgt i mos, og det nye fund bidrager til historien om planter og menneskeliv på jorden.
”Frivillig” isolation gør indsatte i danske fængsler syge25.5.2026 09:02:44 CEST | Pressemeddelelse
Otte procent af de indsatte i danske fængsler vælger såkaldt frivillig isolation for at undgå overgreb fra andre indsatte. Men den ”frivillige” isolation er ureguleret, og mange sårbare indsatte oplever de ofte langvarige isolationer som en stor lidelse og som en dobbeltstraf. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder.
Henrik Plougmann Olsen bliver nyt bestyrelsesmedlem på Københavns Universitet22.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med erfaring fra flere store offentlige selskaber indtræder Henrik Plougmann Olsen i Københavns Universitets bestyrelse som eksternt medlem fra 1. juli 2026. Han kommer med særlige kompetencer inden for byudvikling, infrastruktur og offentlig styring, som bliver vigtige i de kommende år.
Hvorfor er unges søvn og mentale helbred så dårligt? Forskere peger på ’onde spiraler’ som mulig årsag21.5.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Københavns Universitet kortlægger komplekst netværk af faktorer, der potentielt fastholder unge voksne i dårlige søvnmønstre og mental mistrivsel. Forskningen bruges allerede til at lave målrettede indsatser for unge i en kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum