Knogler kan fortælle om middelalder-menneskers sundhed

Hvilke typer af infektioner var almindelige i middelalderen, og hvad kan de fortælle os om menneskers sundhed i dag?

Et nyt studie udgivet i det anerkendte tidsskrift iScience kan være med til at svare på de og andre spørgsmål.

Studiet beskriver en ny metode til at identificere aktive infektioner i gamle menneskeknogler baseret på metagenomik og proteomik. Ifølge studiet, som er foretaget af forskere på Københavns Universitet og University of Zürich, kan metoden anvendes til at identificere sygdomme som fx spedalskhed.

“Der er tale om et betydeligt fremskridt inden for paleoproteomics,” siger adjunkt ved Globe Institute på Københavns Universitet Alberto Taurozzi, som er seniorforfatter til det nye studie, og tilføjer:

”Det øger ikke bare vores forståelse af historiske sygdomme som spedalskhed. Det gør det også muligt at undersøge, hvordan tidligere generationer reagerede på infektionssygdomme, og opnå en bredere forståelse af menneskets sundhedstilstand gennem tiden.”

Spedalskhed – en sygdom, som sætter sit tydelige præg på knoglerne – er et godt udgangspunkt for at udforske potentialet ved proteomik i studiet af historiske sygdomme.

Alberto Taurozzi og resten af holdet bag det nye studie har udviklet en metode til sekventiel enzymudvinding baseret på trypsin og ProAlanase, som skal gøre det nemmere at identificere ikkekollagene proteiner og immunrespons i forbindelse med infektioner.

Immunproteiner forbundet med spedalskhed

Forskerne har analyseret menneskeknogler fra det 11. til det 18. århundrede og sammenlignet knogler fra mennesker, der led af spedalskhed og blev begravet på særlige gravpladser for spedalske, med knogler fra mennesker begravet på almindelige gravpladser.

Ved hjælp af den nye metode lykkedes det forskerne at påvise immunproteiner forbundet med spedalskhed i den første gruppe, mens de i knogler fra den anden gruppe og i knogler, hvor der udelukkende blev anvendt trypsin i undersøgelserne, ikke fandt nogen immunproteiner.

”Formålet med den nye metode er at undersøge tidligere generationers immunrespons i forbindelse med infektionssygdomme, hvilket giver os et indblik i deres generelle sundhedstilstand. Ved at reducere mængden af kollagenpeptider lykkedes det os at påvise forskellige immunproteiner forbundet med spedalskhed i knogler fra middelaldergravpladser for spedalske,” forklarer Shevan Wilkin fra University of Zürich, som er førsteforfatter til det nye studie, og tilføjer:

”Vi håber, den nye metode kan forbedre vores muligheder for at undersøge historiske sygdomme og den generelle sundhedstilstand i tidligere generationer.”

Resultaterne af det nye studie understreger, at proteomik med fordel kan anvendes som et supplement til traditionelle, DNA-baserede tilgange til forskning i historiske sygdomme.

“DNA kan afsløre tilstedeværelsen af patogener, men siger ikke noget om, hvordan det pågældende menneske reagerede på infektionen. Ved hjælp af den nye metode kan vi identificere knogler med aktive infektioner, hvilket er ekstremt nyttigt, idet akutte infektionssygdomme typisk ikke efterlader spor på knoglerne,” forklarer postdoc Liam Lanigan fra Globe Institute, som er medforfatter til det nye studie. Alberto Taurozzi tilføjer:

“Ved at påvise disse sygdomsrelaterede proteinmarkører i gamle menneskeknogler kan vi belyse udviklingen i sygdomme gennem tiden og bruge den viden aktivt i dag.”

Kontakt

Lektor Alberto John Taurozzi
alberto.taurozzi@sund.ku.dk
+45 35 33 68 53

Journalist og pressekonsulent
liva.polack@sund.ku.dk
+45 35 32 54 64