Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ledsager Kongeparret ved statsbesøget til Sverige
Besøget markerer det nære bilaterale forhold mellem Danmark og Sverige.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er en af regeringens repræsentanter, når Kongeparret aflægger sit første statsbesøg til Sverige 6.-7. maj 2024.
Besøgets hovedformål bliver at bekræfte de stærke dansk-svenske relationer. Forholdet har traditionelt været godt som naboer på hver sin side af Øresund og tætte allierede i EU. Med Sveriges medlemskab af NATO er samarbejdet kun blevet styrket yderligere.
”Sverige er blandt vores allernærmeste allierede, og med deres medlemskab i NATO er det dansk-svenske broderskab blevet om muligt endnu tættere og stærkere. Jeg ser frem til statsbesøget, der vil understrege vores nordiske sammenhold i en urolig verden. Det er vigtigt, at ligesindede lande som Danmark og Sverige står skulder ved skulder i en tid med store politiske omvæltninger i Europa og ude i verden. Baseret på de fælles værdier vi deler som ligestilling, frihed og demokrati”, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Udenrigsministeren vil blandt andet ledsage Kongeparret ved den officielle modtagelse på det svenske kongeslot i Stockholm og følge Deres Majestæter til møder med Sveriges statsminister Ulf Kristersson og formanden for Riksdagen, Andreas Norlén. Derudover vil han møde sin svenske udenrigsministerkollega Tobias Billström til politiske drøftelser.
På Sveriges største og ældste tekniske universitet, Kungliga Tekniska Högskolan, vil udenrigsministeren desuden tale ved et arrangement, hvor et dansk-svensk samarbejde om teknologi og rumforskning vil være omdrejningspunktet.
Ud over forskere og studerende vil astronaut Andreas Mogensen være til stede ved begivenheden. Han er for nylig vendt hjem efter seks måneder i rummet, hvor han har samarbejdet tæt med sin svenske astronautkollega, Marcus Wandt, gennem rummissionernee Huginn og Muninn på den internationale rumstation ISS.
Foruden udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen vil forsvarsminister Troels Lund Poulsen, erhvervsminister Morten Bødskov og skatteminister Jeppe Bruus repræsentere regeringen ved statsbesøget.
For yderligere kontakt: Presserådgiver Carl-Emil Søe +45 21 63 89 86, carlem@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren har mødtes med sin amerikanske kollega7.7.2025 18:32:11 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har for kort tid siden afholdt et møde med den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio i Washington DC.
Danmark giver nyt humanitært bidrag til Gaza7.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lancerer i dag en ny dansk støttepakke, som skal afhjælpe den humanitære situation i Gaza og hjælpe krigens ofre.
Forsvarsministeren og udenrigsministeren rejser til USA4.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I morgen rejser forsvarsminister Troels Lund Poulsen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Washington D.C. for at møde centrale amerikanske beslutningstagere og formidle den danske regerings synspunkter.
Nu begynder det danske EU-formandskab, som skal levere på sikkerhed og konkurrenceevne1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag, tirsdag den 1. juli 2025, begynder det danske EU-formandskab, som vil vare frem til årsskiftet. Den danske regering har valgt to hovedprioriteter for formandskabet, som vi fra dansk side ser frem til at levere på – et mere sikkert Europa, herunder bedre styr på migrationen til EU og støtte til Ukraine, og et mere konkurrencedygtigt og grønt Europa.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn25.6.2025 14:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde torsdag den 26. juni 2025 kl. 09.00
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum