Det er tid til at nominere årets æreshertug
3.5.2024 10:42:19 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Årets Æreshertug 2024 skal findes. I år kan traditionen med at kåre en æresborger i Haderslev Kommune fejre 50 års jubilæum. Alle i Haderslev Kommune kan indstille en person eller gruppe, der har gjort en forskel i Haderslev Kommune.

Siden 1974 er der hver år udnævnt en æreshertug i Haderslev. Den ærefulde titel er opkaldt efter Hertug Hans den Ældre (1521-1580) og gives til en borger, som har gjort sig positivt bemærket og som har skabt øget interesse for kommunen og aktiviteterne.
Hertug Hans var hertug i områderne Haderslev og Tørning i midten af 1500-tallet. I sin tid som hertug fik han bl.a. opført slottet Hansborg, Hertug Hans Hospitalskirke, Den gamle Latinskole ved Domkirken og det første apotek udenfor København. Området oplevede en opblomstring, og flere af hans bygninger står der den dag i dag.
”Traditionen med at kåre en æresborger går 50 år tilbage i Haderslev Kommune, og det kan vi godt være stolte af. Jeg glæder mig til igen i år at se, hvilke borgere der nomineres til titlen. Det er altid en fornøjelse at høre om de mange frivillige kræfter, der bliver brugt i kommunen”, siger borgmester Mads Skau.
Har man et bud på, hvem der skal være årets æreshertug, så kan man komme med sit bud senest den 17. maj 2024. Forslaget skal være skriftligt begrundet og sendes til: Haderslev Kommune, Kultur og Fritid på mail: kulturogfritid@haderslev.dk.
En æreshertug er en person eller en gruppe, der:
- har gjort en positiv forskel i forhold til Haderslev Kommunes omdømme.
- har bidraget til en positiv udvikling og vækst.
- har leveret en ihærdig og vedvarende indsats udover det forventelige.
- har været med til at gøre Haderslev Kommune sjovere, bedre og mere attraktiv.
Kåringen af årets æreshertug sker lørdag den 1. juni kl. 13.00.
Det er en komité, der udvælger, hvem der skal være æreshertug. Komiteen består af borgmesteren, en repræsentant fra de tidligere æreshertuger, lokalredaktører fra den lokale, skrivende presse og arrangøren af Hertug Hans Festivalen - Foreningen Hertug Hans Festivalen.
Hædring
Æreshertugen honoreres hædres med blomster, kæde og en reception. Derudover får æreshertugen sit navn indgraveret i en messingplade, der placeres i belægningen på Ved Stormklokken i Haderslev. Her kan navnene på alle tidligere æreshertuger ses. Derudover inviteres den nyudnævnte hertug og ledsager til at deltage i det historiske taffel i forbindelse med Hertug Hans Festival.
Tidligere æreshertuger
Æreshertugen indtræder i rækken af æreshertuger, der bl.a. tæller navne som: Poul Schlütter, Ole Olsen, Louis Ehlers, Teatret Møllen, Niels Henrik Arendt, Svend og Sanne Brodersen, Jesper Ry Jørgensen og sidste års vinder Anette Kastbjerg.
Kontakter
Mads SkauBorgmester
Tlf:40 78 14 75mskau@haderslev.dkGry Vissing JensenKulturkoordinator
Tlf:21 74 65 03grvi@haderslev.dkFølg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Alle partier bag budget, der skal styrke velfærden i Haderslev Kommune24.9.2026 18:53:58 CEST | Pressemeddelelse
Alle 10 partier i Haderslevs Kommunalbestyrelse er med i budgetforlig, der fokuserer på velfærd og fremtidsudvikling i hele kommunen.
Royal Run kommer til Haderslev i 202717.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang bliver Haderslev en af de fem værtsbyer for Royal Run. Den 17. maj 2027 samles tusindvis af deltagere og tilskuere til en folkefest fyldt med bevægelse, fællesskab og oplevelser i hjertet af Sønderjylland.
Haderslev Kommune indgår klimasamarbejde med efterskoler31.8.2026 12:47:13 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang er Haderslev Kommune udvalgt af Bloomberg Philanthropies' Youth Climate Action Fund, som inviterer unge til at komme med idéer til klimaprojekter. I år har kommunen indgået et strategisk samarbejde med to efterskoler og en ungdomsskole, hvor kommunen skal støtte op om de unges idéudvikling.
Luther roser og frimærker26.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med markeringen af 500 – års jubilæet for Reformationen i Haderslev i 2026, kan Historie Haderslev præsentere to mindre udstillinger; én i Baghuset, Ehlers Samlingen, Slotsgade 20 og den anden på Kløvervej 87B, Haderslev.
17.425 borgere skal hjælpe Haderslev Kommune med at udvikle landdistrikterne13.8.2026 13:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere over 14 år i kommunens landdistrikter inviteres til at dele deres erfaringer, ønsker og behov i en ny spørgeskemaundersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum